De tre gamle gymnasievenner Niels, Thomas og Andreas vender tilbage i en ny Klassefesten-film.

Ti år efter den seneste i rækken gør skuespillertrioen Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen comeback i "Klassefesten 4 - Venner for livet".

Filmen får biografpremiere i vinterferien 2026. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Den første "Klassefesten" udkom i 2011, hvor den blev en stor succes, og den blev siden efterfulgt af "Klassefesten 2 - Begravelsen" i 2014 og "Klassefesten 3 - Dåben" i 2016.

De tre film var alle kommercielle succeser og solgte hver mere end en halv million billetter i biografen.

I den nye film udløser et surpriseparty en vild tur, som leder de tre venner tilbage til livet, kærligheden, og hvad ægte venskab er lavet af, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden den tredje Klassefesten-film er de tre hovedkarakterer naturligvis blevet ældre. Thomas er blevet hjemmegående far med tvillingebabyer, Andreas har fået en ny kæreste, mens Niels har fået en depression og har rejsningsproblemer.

Holdet bag filmen lover en underholdende og livsbekræftende komedie om alt det, der fylder midt i livet.

Ved siden af trioen spiller blandt andre Helle Fagralid, Tomas Villum Jensen, Molly Egelind og Finn Nielsen.

"Klassefesten 4 - Venner for livet" instrueres af Tilde Harkamp, der tidligere har været instruktør på filmene "Jagtsæson", "Smuk" og "Iqbal & den hemmelige opskrift".

Selv om hver af de fire film har haft ny instruktør, har det konsekvent været Claudia Boderke og Lars Mering, der har stået bag manuskriptet - og det gælder også for den fjerde film i rækken.

"Klassefesten 4 - Venner for livet" får premiere i danske biografer i vinterferien 2026.

/ritzau/

Den mangeårige krimiforfatter Ole Frøslev er død.

Han blev 81 år.

Det oplyser forfatterens familie til Politiken.

Ole Frøslev debuterede som forfatter i 1989 med kriminalromanen "Tornen i øjet".

Bogen, der handler om kriminalassistent Benny Rasmussen og hans kolleger fra Station 3 på Nørrebro i København, blev godt modtaget af kritikerne, og Ole Frøslev blev hædret med Det Danske Kriminalakademis debutantpris i 1990.

Det gav ham mod på at fortsætte skriverierne, og i alt blev det til syv romaner om Station 3.

Også besættelsestiden har optaget Ole Frøslev.

I 2004 begyndte han på serien "Mørketid", der består af seks romaner, som skildrer årene under Anden Verdenskrig.

"Den Grønne Bar", "Hestetyven", "Slagteren fra Ryesgade", "Profeten", "Dragerkuskens Brudenat" og "Gangsterpigen", hedder romanerne, som udgår fra et opdagerkontor på Østerbro i København.

Efter de to første udgivelser af serien modtog Frøslev Det Danske Kriminalakademis diplom for "begyndelsen på en lovende serie".

Ole Frøslev var oprindeligt uddannet folkeskolelærer.

Han var ligeledes assisterende skolebibliotekar, men som 47-årig kastede han sig ud i forfatterskabet.

Frøslev har fortalt, at det var sin egen glæde ved at læse en spændende bog, der fik ham til at skifte spor.

Han beskrev desuden sig selv som "gør-det-selv-forfatter", hvilket gjorde, at han selv har indlæst de fleste af sine bøger som lydbøger.

Forfatteren nåede også at forsøge sig med andre litterære genre i karrierens løb.

Det blev blandt andet til den historiske krigsroman "Den danske dame" og den romantiske gyser "Sidste frist".

/ritzau/

* Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

* Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen.

* Begræns den tid, hvor du sidder stille.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Bo Falck Hansen er ph.d. i muskelbiologi og kender alt til de gavnlige effekter af bevægelse. Og så er han også bare et menneske, der selv hader styrketræning.

Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor lidt man behøver at gøre for at få de eftertragtede sundhedsfordele ud af indsatsen. Det blev affyringsrampen for hans nye bog, "Den korteste vej til et langt liv" - og den giver altså sved på panden.

For den altoverskyggende livsforlængende nøgle er ifølge forskeren motion.

- Det er den korteste vej, fordi det er der, man får mest value for money. Der er måske én ting, der er mere effektiv, og det er at holde op med at ryge. Men det er de to ting, der kæmper om førstepladsen i videnskabelige helbredsundersøgelser, siger Bo Falck Hansen.

Og det er ikke bare spændstige muskler og et forbedret kondital, man kan glæde sig over. Der følger også en række andre fordele med.

- Med tilstrækkeligt meget motion reducerer man den skadelige effekt af ikke at sove nok, være stresset, spise forkert, drikke lidt for meget og sidde for meget stille og endelig - og måske vigtigst - så modvirker motion effektivt de negative effekter ved at have lidt for meget på sidebenene.

- Man kan sige, at bevægelse er vigtigere end badevægten, siger forskeren.

Motionen, der skal inkorporeres, omfatter de tre søjler konditionstræning, balancetræning og - den for Bo Falck Hansen hadede - styrketræning.

- Jeg undersøgte, hvor lidt styrketræning man kan slippe afsted med for at undgå, at ens muskler forsvinder, når man bliver ældre. Og det viste sig, at det var der faktisk nogle, der havde undersøgt - måske fordi de har det på samme måde som mig, siger han og fortsætter:

- Forskerne havde kunnet koge det ned til fire øvelser, man skal lave to gange 30 minutter om ugen, for det er nok til at forhindre, at ens muskler bliver svagere med alderen. Med de fire øvelser kommer man sådan set alle musklerne igennem.

Øvelserne tæller fokus på lår, skub med armene, fokus på baller og ryg samt træk med armene.

Med udholdenhedstræning er tommelfingerreglen jo mere, jo bedre. Sundhedsstyrelsens anbefaling er at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Men når det gælder styrketræning, topper kurven over gavnlige effekter i forhold til dødelighed faktisk ved 60-70 minutter om ugen. Der er derfor ikke meget mere gavn på den konto ved at træne yderligere.

Det mest overraskende for Bo Falck Hansen er, hvor stor betydning balancetræning har.

Han peger på et studie, hvor man har spurgt en gruppe af personer over 50 år, om de kan stå på ét ben i ti sekunder. Kigger man på dem igen efter ti år, er stort set alle dem, der kunne stå på det ene ben, stadig i live. For den anden del gælder det for under 70 procent.

- Så balance har en rigtig stor betydning for vores mulighed for at få et langt liv. Det hænger nok sammen med risikoen for fald og eksempelvis at brække hoften.

- Specielt når man kommer på den anden side af 70 eller 75 år, begynder det at være rigtig vigtigt at undgå at falde, fordi det er forbundet med en stor dødelighed.

/ritzau fokus/