Dansk-iranske Ali Abbasi, instruktøren bag "The Apprentice", er kommet i en kontrovers ugen før Oscar-uddelingen.

Ifølge anonyme kilder, der har udtalt sig til det amerikanske medie Deadline, skulle en beruset Ali Abbasi have opført sig upassende til en Golden Globes-efterfest i januar.

Nu fortæller den 44-årige instruktør sin side af historien i en pressemeddelelse til Deadline.

- Jeg forstår fuldt ud, at mine handlinger har gjort nogen ukomfortabel, uanset min intention, og det er jeg oprigtigt ked af, lyder det fra Ali Abbasi.

- Jeg havde før tilbragt tid med personen, det vedrører, ved forskellige lejligheder og havde grund til at tro, at vi havde et venskabeligt forhold. Da jeg så ham til Golden Globes-festen, var jeg begejstret for at se ham igen.

Det var her, at den konkrete situation skulle være opstået, hvilket Ali Abbasi også forholder sig til.

- Jeg lavede en alt for familiær gestus - et klap bagi - hvilket jeg mente for sjov og ikke på en seksuel måde overhovedet. Det gik hurtigt op for mig, at jeg havde fejlvurderet situationen.

- Jeg undskyldte til ham på stedet, og den efterfølgende dag forsikrede jeg mig, at min undskyldning blev gentaget gennem mine repræsentanter, udtaler Ali Abbasi.

21. februar meldte det amerikanske medie Deadline, at Ali Abbasi havde stoppet sit samarbejde med sine to Hollywood-agenturer, CAA og Entertainment 360.

Selv om den dansk-iranske instruktørs brud med de to Hollywood-agenturer kom tæt efter den omdiskuterede hændelse, afviser Ali Abbasi, at der er en relation.

- Antydningen af, at jeg skulle være blevet droppet af mine repræsentanter på baggrund af denne interaktion, er falsk. Min beslutning om at gå hver til sit var en langsigtet karrierebeslutning, som ikke var påvirket af kortsigtede motivationer, udtaler Ali Abbasi.

Situationen kommer kort før Oscar-uddelingen, som løber af stablen søndag 2. marts.

Her er "The Apprentice" repræsenteret med to nomineringer. Sebastian Stan er nomineret for Bedste Mandlige Hovedrolle, mens Jeremy Strong er nomineret for Bedste Mandlige Birolle.

/ritzau/

Den amerikanske sangerinde Roberta Flack er død i en alder af 88 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flack har modtaget flere Grammys og stod blandt andet bag hittet "Killing Me Softly With His Song".

- Vi er knuste over, at glorværdige Roberta Flack gik bort i morges, 24. februar, skriver hendes talsperson i en udtalelse.

- Hun døde fredfyldt omgivet af hendes familie. Roberta brød grænser og rekorder.

Talspersonen oplyser ikke Roberta Flacks dødsårsag.

Hun blev født i 1937 i delstaten North Carolina. Som niårig begyndte Flack at spille klaver, og da hun var 15 år, modtog hun et stipendium til Havard University med musik som hovedfag.

Flack fik sit gennembrud i begyndelsen af 1970'erne og modtog i 1973 en Grammy for årets indspilning med sangen "The First Time Ever I Saw Your Face". Forinden havde instruktøren Clint Eastwood brugt den sang i filmen "Play Misty for Me".

Året efter gentog Roberta Flack succesen, da netop hittet "Killing Me Softly With His Song" sikrede hende endnu en Grammy.

Hun blev den første artist til at modtage en Grammy to år i træk for bedste indspilning.

Grammy Awards er musikindustriens svar på filmbranchens Oscar og uddeles en gang om året af The Recording Academy.

I alt modtog Flack fire Grammys, mens hun 12 gange var nomineret til en af de eftertragtede statuetter.

I 2022 oplyste Flack, at hun havde fået konstateret nervesygdommen ALS og ikke længere optrådte. Sygdommen gjorde, at hun ikke var i stand til at synge.

/ritzau/

* Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

* Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen.

* Begræns den tid, hvor du sidder stille.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Bo Falck Hansen er ph.d. i muskelbiologi og kender alt til de gavnlige effekter af bevægelse. Og så er han også bare et menneske, der selv hader styrketræning.

Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor lidt man behøver at gøre for at få de eftertragtede sundhedsfordele ud af indsatsen. Det blev affyringsrampen for hans nye bog, "Den korteste vej til et langt liv" - og den giver altså sved på panden.

For den altoverskyggende livsforlængende nøgle er ifølge forskeren motion.

- Det er den korteste vej, fordi det er der, man får mest value for money. Der er måske én ting, der er mere effektiv, og det er at holde op med at ryge. Men det er de to ting, der kæmper om førstepladsen i videnskabelige helbredsundersøgelser, siger Bo Falck Hansen.

Og det er ikke bare spændstige muskler og et forbedret kondital, man kan glæde sig over. Der følger også en række andre fordele med.

- Med tilstrækkeligt meget motion reducerer man den skadelige effekt af ikke at sove nok, være stresset, spise forkert, drikke lidt for meget og sidde for meget stille og endelig - og måske vigtigst - så modvirker motion effektivt de negative effekter ved at have lidt for meget på sidebenene.

- Man kan sige, at bevægelse er vigtigere end badevægten, siger forskeren.

Motionen, der skal inkorporeres, omfatter de tre søjler konditionstræning, balancetræning og - den for Bo Falck Hansen hadede - styrketræning.

- Jeg undersøgte, hvor lidt styrketræning man kan slippe afsted med for at undgå, at ens muskler forsvinder, når man bliver ældre. Og det viste sig, at det var der faktisk nogle, der havde undersøgt - måske fordi de har det på samme måde som mig, siger han og fortsætter:

- Forskerne havde kunnet koge det ned til fire øvelser, man skal lave to gange 30 minutter om ugen, for det er nok til at forhindre, at ens muskler bliver svagere med alderen. Med de fire øvelser kommer man sådan set alle musklerne igennem.

Øvelserne tæller fokus på lår, skub med armene, fokus på baller og ryg samt træk med armene.

Med udholdenhedstræning er tommelfingerreglen jo mere, jo bedre. Sundhedsstyrelsens anbefaling er at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Men når det gælder styrketræning, topper kurven over gavnlige effekter i forhold til dødelighed faktisk ved 60-70 minutter om ugen. Der er derfor ikke meget mere gavn på den konto ved at træne yderligere.

Det mest overraskende for Bo Falck Hansen er, hvor stor betydning balancetræning har.

Han peger på et studie, hvor man har spurgt en gruppe af personer over 50 år, om de kan stå på ét ben i ti sekunder. Kigger man på dem igen efter ti år, er stort set alle dem, der kunne stå på det ene ben, stadig i live. For den anden del gælder det for under 70 procent.

- Så balance har en rigtig stor betydning for vores mulighed for at få et langt liv. Det hænger nok sammen med risikoen for fald og eksempelvis at brække hoften.

- Specielt når man kommer på den anden side af 70 eller 75 år, begynder det at være rigtig vigtigt at undgå at falde, fordi det er forbundet med en stor dødelighed.

/ritzau fokus/