* Ann Eleonora Jørgensen er uddannet fra Statens Teaterskole i 1993.

* Den 58-årige skuespiller har medvirket i tv-serier som "Forbrydelsen", "Herrens veje", "Italiensk for begyndere" og TV 2's julekalender "Jul i Valhal".

* Hun vandt en Robert for Bedste Kvindelige Birolle for sin rolle i "Italiensk for begyndere" i 2001 samt en Robert for Bedste Kvindelige Hovedrolle i "Herrens veje" i 2018.

Kilde: Kraks Blå Bog.

/ritzau/

Det er den midaldrende kvinde, der står for skud, når der skal skabes et godt grin uden samvittighedskvaler.

I hvert fald hvis man spørger skuespillerinde Ann Eleonora Jørgensen. Hun er aktuel som restaurantejeren Vibeke i den nye DR-dramakomedieserie "Bag enhver mand".

Med sine 58 år er skuespillerinden selv en del af den gruppe, som hun påpeger, bliver karikeret, uden at det bemærkes.

- Jeg mener, at vi i princippet må udstille og lave pis med alt og alle, men vi skal lige være klar over, at det eneste, vi efterhånden udleverer med helt god samvittighed, er kvinder over 50, siger skuespillerinden.

Selv om solidaritet på tværs af køn er vigtigt for Ann Eleonora Jørgensen, vil hun alligevel gerne slå et slag for den midaldrende kvinde.

- Vi er lidt latterlige, når vi bliver ældre - både i samfundet, medierne, mediebossernes og instruktørbossernes øjne. Det synes jeg, er pænt forstemmende og værd at bide mærke i, siger skuespillerinden.

Ann Eleonora Jørgensen har været skuespiller siden starten af 90'erne både på teateret, filmset og tv. Hun er kendt for roller i tv-serierne "Herrens veje" og "Forbrydelsen", men har også gjort sig i dramakomedier som "Italiensk for begyndere".

Hun er freelancer og beskriver selv sin måde at arbejde som at springe fra tue til tue. Den måde at arbejde på har budt på flere forskellige konstellationer, hvor hierarkiet har været og stadig er en unægtelig del.

- Hvad enten vi vil det eller ej, så er det der jo, siger Ann Eleonora Jørgensen.

- Det er mere måden, hvorpå man opfører sig i hierarkiet, som stadig er værd at sætte under lup, forklarer skuespillerinden og tilføjer:

- Jeg er selv fra en generation, der bestemt har oplevet hierarki og en masse småkrænkelser. Der er blevet fjernet mange hænder.

I serien "Bag enhver mand" bliver netop hierarkiet på arbejdspladsen skitseret. Den tager udgangspunkt i en københavnsk gourmetrestaurant, hvor man følger magtkampen mellem køkkenchefen Michael og den nyansatte souschef Naja.

Ann Eleonora Jørgensens rolle, Vibeke, er restaurantens ejer og har mere dens renommé for øje end medarbejdernes ve og vel. Det overlader hun blandt andet til den yngre køkkenchef, som hun - fra sit perspektiv - har en uskyldig flirt med.

- Jeg synes, at det er dejligt at se en kvindelig krænker. Vi har det med stereotypt at tænke, at en krænker er en mand, siger Ann Eleonora Jørgensen.

Skuespillerinden har fundet inspiration til rollen ved at tænke tilbage på, hvem hun selv er stødt på hen ad vejen.

- Jeg udleverer lidt nogle, som jeg kender. Nogle, der laver noget andet, men som jeg har mødt, siger hun med et smil.

Det næste afsnit af serien "Bag enhver mand" kan ses fredag aften på DR1, og seriens alle otte afsnit er allerede nu tilgængelige på DRTV.

/ritzau/

* Kæmper du med at være nærværende i hverdagen, kan du øve dig i fra tid til anden at stille dig selv spørgsmålet: "Er der nogen hjemme?"

* Spørgsmålet kan dukke op på tidspunkter, hvor dine tanker stikker af, din hjerne kører i ring om en problematik, eller dit barn står og hiver dig i ærmet. 

* Ved at stille det simple spørgsmål, bringer du dig selv tilbage i nuet. Du stopper op et øjeblik og reflekterer over, hvad der sker i dig lige akkurat nu.

Kilde: Hanne Bess Boelsbjerg, der er forsker ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

/ritzau fokus/

Hverdagen er en hvirvelvind af gøremål, aftaler og tanker om fremtiden. Midt i det hele kan du blive fjern fra det, der sker lige netop nu.

Men det lønner sig at være nærværende. For det øger din bevidsthed om dig selv og dine omgivelser, lyder det fra Hanne Bess Boelsbjerg, der forsker i området hos Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

- Nærvær skaber en form for forbindelse til situationen, du befinder dig i og giver dig evnen til at handle anderledes i stedet for at køre på automatpilot, siger hun.

Hanne Bess Boelsbjerg står bag et forskningsprojekt, hvor en række hospicemedarbejdere i en periode aktivt øvede sig i at være mere nærværende i dagligdagen.

- Noget af det mest effektive for hospicemedarbejderne var at mærke åndedræt og fødder. Det kunne være lige at stå et øjeblik foran døren, inden de gik ind til en patient, hvor de trak vejret dybt og rettede opmærksomheden mod deres fødder, fortæller Hanne Bess Boelsbjerg og fortsætter:

- Så snart du mærker åndedrættet, mærker du en rytme, der forbinder dig til kroppen. Og kroppen er altid nærværende. Den er ikke i fremtiden eller i fortiden. Så snart du mærker kroppen, drages du mod nuet. Derfor er det en af de mest effektive strategier.

En anden virkningsfuld øvelse er en meditationsform, der kaldes et body scan. Det vil sige, at du opmærksomt gennemgår din krop fra tæer til fingerspidser.

Den anbefales også af Hanne Bess Boelsbjergs kollega Lone Fjorback, der ud over at være forsker og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, også har en baggrund som psykiater og yogalærer.

- Sådan en meditation kan vare fra fem minutter til et kvarter eller en halv time. Det handler først og fremmest om at finde ro og få en opmærksomhed og bevidsthed ind i kroppen, siger hun.

Lone Fjorback opfordrer til, at du opbygger en rutine, hvor du bestræber dig på at lave en form for nærværsøvelse hver dag. Ud over meditation kan det være fysiske øvelser fra yogaens verden, der virker afspændende.

- Det handler om at få en god relation med sig selv. Det er helt vildt vigtigt, og det er nemt nok at få, men det kræver, at du bruger tid på det. Et kvarter om dagen gør en kæmpe forskel.

Under meditationen foreslår Lone Fjorback, at du gør brug af et mantra.

- Du kan tænke: "Gid, jeg må være glad og tilfreds, og gid, at jeg må være sund og rask, og gid, at jeg må leve med lethed, hvor ikke alt er en kamp", siger hun.

Undervejs i din nærværstræning kan svære følelser dukke op. Men dem skal du ikke være bange for, understreger Lone Fjorback.

- Når du tillader dig selv at vide, hvordan du har det, får du mulighed for at drage omsorg for dig selv.

Samme pointe kommer fra Hanne Bess Boelsbjerg, der samtidig gør det klart, at du ikke må forveksle nærværstræningen med navlepilleri.

- Det er anderledes end selvoptagethed, hvor du dyrker dig selv som solen i universet. Faktisk er øvelsen i nærvær en måde at befri dig selv fra selvoptagetheden. For nærværet er en forudsætning for, at du kan være der for andre, siger hun.

/ritzau fokus/