* Anders Breinholt er født 15. november 1972 i Ølstykke.

* Han begyndte at lave radio som teenager og har blandt andet været ansat DR, hvor han i 2005 dannede værtspar med kollegaen Anders Lund Madsen i det prisbelønnede P3-program "De sorte spejdere". De to er fortsat makkere i podcasten "Anders & Anders podcast - De gamle spejdere".

* Er uddannet Falckredder, men forlod jobbet i 1998 for at lave radio.

* Siden har han også lavet et væld af tv. Blandt andet på "Go' morgen Danmark" og Danish Music Awards.

* Er især kendt fra TV 2-programmet "Natholdet", hvor han i 11 år havde værtstjansen og producerede over 900 programmer. Han forlod "Natholdet" i 2021 for at få nye udfordringer, men fortalte senere, at han også var blevet ramt af stress.

* Privat er han gift med Line Køhlert Breinholt, der også er hans manager. Han har en datter fra et tidligere forhold og er derudover bonusfar til hustruens to døtre.

* Er aktuel med sit nye talkshow, "Breinholts", der har premiere på Viaplay og TV3 2. april.

/ritzau/

På væggen af en gammel træbarak, der ligger så langt ude, som man overhovedet kan komme på Refshaleøen i København, hænger et skilt.

"Breinholts" står der. Navnet kræver ingen forklaring. Det er nemlig tv-værten Anders Breinholt, som er aktuel med sit nye selvbetitlede talkshow, der har premiere på Viaplay og TV3 den 2. april.

- Vi kunne ikke komme på noget bedre end mit navn - så det er også et ekstra åg på mine skuldre. Det lyder negativt, men jeg har ikke noget imod det ekstra ansvar, siger den erfarne vært.

- Det er virkelig farligt at sige, for det kan vise sig at floppe helt vildt: Men jeg er ikke bange. For hvis man er det, så er man skræmt, inden man begynder, siger han.

Efter knap to år uden et talkshow vender Anders Breinholt tilbage i værtsstolen.

I 11 år var han synonym med det populære underholdningsprogram "Natholdet" på TV 2, indtil han stoppede i 2021 for at få nye udfordringer. Senere meldte han ud, at han også var blevet ramt af stress.

Den nye udfordring er "Breinholts".

To gange om ugen inviterer han seerne ind til et sammensurium af satire, sketcher, quizzer, indslag og besøg fra gæster som blandt andre Sofie Linde, komiker Mick Øgendahl, mediepersonlighed og tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner og musiker Kandis-Johnny.

- I dag vil man gerne være det skarpe, bidende, kradsende show, fordi det er fedt. Men det er "Breinholts" ikke nødvendigvis. Det er bare skidesjovt, og det er der ikke noget forkert i, siger han og fortsætter:

- Det lyder åndssvagt, men verden har brug for noget at grine af. I gamle dage sagde vi, at hvis du falder i søvn med et smil på læben, så har "Natholdet" gjort sit.

Der er langt fra "Natholdets" blanke gulv, store skærme og mange tilskuerpladser til det rustikke studie, hvor "Breinholts" optages. Her er der ingen publikummer, men atmosfæren udgøres af ting og sager fra Anders Breinholts eget liv.

- Selvfølgelig vil det blive sammenlignet - alt andet ville være underligt - og så vil nogle sige: "Hvor er de sjove klip?". Og svaret er, at det var der i 1000 andre programmer - det er der ikke i det her, siger han.

Drømmen er, at "Breinholts" er et forum, hvor alle føler, at de er i gode venners lag.

- Jeg kan oprigtigt godt lide at være i andre menneskers selskab. Mit problem er, at jeg snakker alt for meget. Men det er bare sådan, jeg er, smiler værten.

- Det er fucking fedt at få en god samtale på benene. Og når den falder rigtigt, er det helt forløsende. Det er lige meget, om det er ens gode venner eller gæster i studiet, siger han.

Anders Breinholt oplever, at folk åbner sig, når de føler sig godt tilpas.

- Folk skal ikke nødvendigvis tale ud og fortælle dybe historier, men det handler om at komme tættere på og se personer, du tror, du kender, på en anden måde, siger Anders Breinholt.

- Og hvis noget falder til jorden, må man improvisere. Det er skidespændende at arbejde med, siger Anders Breinholt.

Han har heldigvis masser af erfaring at falde tilbage på. Han har været vært ved "Danish Music Awards" og "Go' morgen Danmark", hvor en bil en morgen løb løbsk, fordi håndbremsen ikke var trukket.

- Jeg har prøvet de fleste scenarier efterhånden. Når man er vært på live-tv, kan alt jo nærmest ske. Så jeg synes, jeg er ret god til at redde det meste. Ellers er det redigeringen, der må redde det, griner han.

- Når man laver tv, er man bange for, at noget går galt. Men jeg kan godt lide, når der sker noget uventet, fordi nogle gange er det faktisk bedre end det, der står i manus, siger han.

Selv om alle detaljerne ikke er på plads, et højbord skal skrottes og indslag skal finpudses, glæder Anders Breinholt sig til vise seerne det endelige produkt.

- Succeskriteriet er, at vi er stolte af det, vi har lavet, og synes, at det er underholdende, og at gæsterne oprigtigt har haft det skideskægt og gav noget af sig selv, siger han.

Om folk så ser "Breinholts", er ude af værtens hænder.

- Det er jo så også det fede ved jobbet. Vi kan bare levere programmet, og så er det op til de voksne, om de er tilfredse eller ej, smiler han.

/ritzau/

* Der findes flere planter, buske og træer, der kan klare en del fugt og tørke. Her er nogle af dem. 

* Lodden løvefod, som er en staude.

* Dagpragtstjerne, som er en staude.

* Vedben, som er en bunddække- og klatreplante.

* Rød kornel, som er en busk.

* Rødel, som er et træ.

* Eg, som er et træ.

Kilde: Jeanette Thysen, der er have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

/ritzau fokus/

Regn med, at intet er, som det plejer.

Den huskeregel bør enhver med grønne fingre skrive sig bag øret. For klimaforandringerne rusker i disse år godt og grundigt op i, hvordan livet i haven tager sig ud.

- Tidspunkter for beskæring har for eksempel rykket sig, fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Hvor det før var kutyme at give roserne en tur med havesaksen på dronning Margrethes fødselsdag i midten af april, giver det i dag bedre mening at gøre det langt tidligere.

- Vi har set, at fordi vi har haft mildere vintre, så kommer planterne lidt tidligere i gang med at sætte nye skud, og derfor anbefaler vi nu, at roserne beskæres allerede i slutningen af marts, siger Louise Møller.

Omvendt er der nogle gøremål, du måske må udskyde, som du plejer at kunne gå i gang med i foråret. Det kan være at grave i jorden og plante nyt her i kølvandet på en våd vinter.

Bor du et sted med lerjord, kan den nemlig have suget så meget vand til sig, at den ikke er egnet til at plante i eller rode rundt i.

- Man skal passe rigtig meget på med at tænke, at nu er det forår, og så er det tid til at begynde at rode rundt i jorden, siger Louise Møller og forklarer, at strukturen i jorden kan blive ødelagt af at blive gravet i, når den er for våd.

Den vandmættede jord påvirker også nemt tidsplanen for dig, der skal anlægge en ny have om vinteren eller i det tidlige forår. Det fortæller Jeanette Thysen, der arbejder som selvstændig have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

- Det er utroligt vanskeligt at komme i jorden nogle steder. Der kan for eksempel dukke nye vandhuller op, som gør, at man ikke kan anlægge det, man havde tænkt sig, siger hun.

Hvor haven bliver udsat for store mængder nedbør om efteråret og vinteren, er tørke en problematik, der præger forårs- og sommermånederne. Og det gør, at du måske må revurdere, hvilke planter der skal gro ude i din have.

- Klimaforandringerne vil påvirke vores plantevalg, fordi planterne skal kunne klare større ekstremer i forhold til både vand og tørke, lyder det fra Jeanette Thysen.

Her bliver det ifølge både hende og Louise Møller fra Haveselskabet afgørende at plante mange forskellige slags planter.

- Hvis du har mange forskellige planter, vil der altid være nogle, der klarer den. Man spreder altså risikoen ved at have mange forskellige planter i sin have, siger Louise Møller.

Ud over valg af planter mener hun, at de tørre somre kræver, at du tænker over, hvordan du kan skabe skygge i haven, og hvordan du eventuelt kan indsamle regnvand i løbet af året, der kan bruges til at vande, når tørken rammer.

Nogle af problemerne, som tørken bringer med sig, er der dog ikke andet for end blot at acceptere, siger Louise Møller. Det gælder for eksempel den gule græsplæne.

- Vi må leve med, at græsset ikke er grønt hele året. Og går det ud, må vi så noget nyt. For det er spild af vand at vande græsplænen, siger hun.

Når efteråret atter melder sin ankomst, vil dine gøremål i haven være påvirkede af, at der går længere tid end tidligere, før temperaturen når ned under nul grader.

- Det kan have betydning for, hvor længe vi kan dyrke i drivhuset og køkkenhaven, og hvornår vi skal forberede haven på vinter, fortæller Louise Møller og uddyber:

- Førhen var det gerne i slutningen af oktober. Nu er vi nærmere i slutningen af november.

De milde vintre betyder også, at de sarte planter, der skal beskyttes mod hård frost, ikke behøver at blive dækket til før i januar.

/ritzau fokus/