Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/04/2023 - 10:59

Rungsted hyrer Esbjergs tidligere mestertræner

Canadiske Mark Pederson skal forsøge at rejse Rungsted Seier Capital efter en skuffende sæson.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En gammel kending af landets ishockeyliga vender tilbage til Danmark.

I den kommende sæson skal canadiske Mark Pederson stå i spidsen for spillerne fra Rungsted Seier Capital.

Det har klubben afsløret på sin hjemmeside onsdag.

Mark Pederson var fra 2013 til 2020 særdeles succesfuld som træner for Esbjerg Energy.

Han førte klubben i DM-finalen tre år i træk, og i to af finalerne endte det med guldmedaljer.

- Vi har holdt adskillige møder med Mark, og vores tilgang til ishockey matcher meget fint. Der har været adskillige kandidater på bordet, men vi synes, at Mark med sin erfaring og gode menneskelige egenskaber er det helt rigtige valg, siger sportschef Morten Hagen.

Rungsted Seier Capital har været gennem en skuffende sæson i Metal Ligaen.

Klubben sluttede næstsidst i grundspillet og røg ud i første hug, da slutspillet blev indledt med kvartfinaler mod Aalborg Pirates.

I løbet af sæsonen blev den tidligere mestertræner Erik Hjalmarsson fyret og erstattet af den tidligere norske landstræner Roy Johansen, som dog ikke fik sat tilstrækkelig skik på tropperne.

Mark Pederson har fået en etårig kontrakt hos Rungsted Seier Capital.

/ritzau/

København, 19/04/2023 - 09:09

Hollywood-stjerne skal spille seriemorder på teater i Aarhus

John Macdougall/Ritzau Scanpix

Amerikanske John Malkovich, der er kendt fra film som "Con Air" og "Red", tager teaterrolle med til Aarhus.

I begyndelsen af næste år kan man få lov til at opleve den amerikanske Hollywood-stjerne John Malkovich i en rolle som seriemorder i en teaterforestilling i Aarhus.

Det skriver Musikhuset i en pressemeddelelse onsdag.

- Vi ser det som et kæmpe scoop, at en af de mest legendariske og karismatiske skuespillere kommer til Danmark, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj, i meddelelsen.

- Rollen som Jack Unterweger, der forfører kvinder og myrder af lyst, er som skræddersyet til Malkovich.

Han er hovedrolleindehaver i forestillingen "The Infernal Comedy", som er baseret på den virkelige historie om seriemorderen Jack Unterweger.

Den fik premiere i USA i 2008 og har siden turneret store dele af verden. Den 13. januar næste år har den premiere i Aarhus.

- Jeg er overbevist om, at der venter publikum en ekstraordinær oplevelse i Musikhuset med en unik blanding af klassisk musik og teater, siger Jeppe Uggerhøj.

Musikhuset kalder forestillingen "The Infernal Comedy" for en hybrid mellem teatermonolog, opera og klassisk musik, som er blevet tilsat "grovkornet humor".

John Unterweger beskrives som Østrigs svar på den britiske seriemorder "Jack the Ripper", der spredte rædsel i London i slutningen af 1800-tallet.

- Han (Unterweger, red.) blev løsladt fra sin livstidsdom efter bare 15 år bag tremmer, skriver Musikhuset om forestillingen.

- Det skete efter pres fra en række højprofilerede intellektuelle, der hyldede de digte, skuespil og noveller, Unterweger skrev i sin celle.

Den 69-årige amerikaner er blandt andet kendt fra film som "Being John Malkovich", "Con Air" og "Red".

To gange er han blevet nomineret til en Oscar for en birolle i filmene "In The Line of Fire" (Lige på kornet) og "Places in the Heart" (En plads i mit hjerte).

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/04/2023 - 08:58

Hollywood-stjerne skal spille seriemorder på teater i Aarhus

Amerikanske John Malkovich, der er kendt fra film som "Con Air" og "Red", tager teaterrolle med til Aarhus.

I begyndelsen af næste år kan man få lov til at opleve den amerikanske Hollywood-stjerne John Malkovich i en rolle som seriemorder i en teaterforestilling i Aarhus.

Det skriver Musikhuset i en pressemeddelelse onsdag.

- Vi ser det som et kæmpe scoop, at en af de mest legendariske og karismatiske skuespillere kommer til Danmark, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj, i meddelelsen.

- Rollen som Jack Unterweger, der forfører kvinder og myrder af lyst, er som skræddersyet til Malkovich.

Han er hovedrolleindehaver i forestillingen "The Infernal Comedy", som er baseret på den virkelige historie om seriemorderen Jack Unterweger.

Den fik premiere i USA i 2008 og har siden turneret store dele af verden. Den 13. januar næste år har den premiere i Aarhus.

- Jeg er overbevist om, at der venter publikum en ekstraordinær oplevelse i Musikhuset med en unik blanding af klassisk musik og teater, siger Jeppe Uggerhøj.

Musikhuset kalder forestillingen "The Infernal Comedy" for en hybrid mellem teatermonolog, opera og klassisk musik, som er blevet tilsat "grovkornet humor".

Den 69-årige amerikaner er blandt andet kendt fra film som "Being John Malkovich", "Con Air" og "Red".

To gange er han blevet nomineret til en Oscar for en birolle i filmene "In The Line of Fire" (Lige på kornet) og "Places in the Heart" (En plads i mit hjerte).

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/04/2023 - 10:00

FAKTA: Obligatorisk pensionsordning

* I 2020 blev der indført en obligatorisk pensionsordning, der gør, at du automatisk sparer op til pension, når du er på dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

* Det er dog ikke noget, du mærker på pengepungen, da det er staten, der betaler bidragene til ordningen.

* Beløbet du sparer op, afhænger af den ydelse, du får. I 2023 betaler staten et bidrag, der svarer til 0,6 procent af din ydelse. Det vil hvert år stige, så det i 2030 ligger på 3,3 procent.

Kilde: borger.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/04/2023 - 10:00

Mistet jobbet? Det betyder det for din pension

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Med en fyreseddel svinder indbetalingen til din alderdom, og bare et års pause kan få konsekvenser senere.

Det kan mærkes på din pensionsordning, hvis du bliver prikket i en fyringsrunde.

Derfor bør du kigge grundigt på den opsigelsespakke, du får tilbudt. Her fremgår det blandt andet, hvor mange måneder du stadig får løn.

I de måneder vil du fortsat få sat penge ind på pensionskontoen fra din arbejdsgiver. Men når du får din sidste lønseddel, stopper den indbetaling.

- Går der lang tid, før du får et nyt job, bliver indbetalingen sat i bero. Hvis perioden bliver lang, kan det i værste fald betyde, at du må justere dine pensionsplaner, siger Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i pensionsselskabet PFA.

Hvis du for eksempel er ledig i et år, skal du som udgangspunkt arbejde et år længere for at indhente det tabte.

- Der vil være et hul i opsparingen, og det hul vil vise sig, den dag du når pensionsalderen, siger cheføkonom hos Danica Pension Mads Moberg Reumert.

- Det kan du håndtere ved at sørge for at spare noget mere op, når du kommer tilbage i job. Eller du kan selv bidrage til opsparingen, mens du er ledig.

Har du været mange år på arbejdsmarkedet, vil du dog få gavn af renters rente. Dermed vokser din opsparing stadig, selv om du ikke er i job.

Modtager du dagpenge, vil staten også automatisk betale et bidrag til det, der hedder Obligatorisk Pensionsordning. Pengene bliver ikke trukket fra din ydelse, men er et ekstra beløb, som staten betaler.

Noget du dog skal være særligt opmærksom på, er de forsikringer, der knytter sig til den pensionsordning, du siger farvel til.

Det kan for eksempel være nogle, der sikrer dækning ved tabt erhvervsevne eller sygdom.

- Du har mulighed for at beholde disse forsikringer ved selv at betale for dem. Pengene kan tages fra din pensionsopsparing, og på den måde kan du bibeholde det sikkerhedsnet, siger Mads Moberg Reumert.

Samtidig kan det være smart at holde fast i forsikringerne, da du risikerer, at du senere ikke vil kunne blive godkendt til at tegne dem på ny, påpeger Camilla Schjølin Poulsen.

- Gennem livet opsamler vi skavanker. Vi kan få diabetes eller kronisk dårlig ryg, og så kan vi ikke nødvendigvis få den samme forsikringsdækning, som da vi var yngre, siger hun.

Når du får et nyt job, kan det være, at du igen får en pensionsordning med forsikringer. Her skal du tage stilling til, om du vil sammenlægge din gamle ordning med den nye.

Fordelene ved det er, at du får et bedre overblik over, hvordan du er dækket, og at du ikke skal betale gebyrer for to ordninger.

Men der kan også være ulemper. For eksempel hvis du har attraktive vilkår på din oprindelige pensionsordning, som du ikke kan få med i den nye.

- Det kan være, du har en ordning, som blev oprettet, dengang man havde ret til at starte pensionsudbetalingerne som 60-årig.

- Den ret kan forsvinde ved en helt ny pensionsordning, fordi reglerne nu siger, at udbetalingen først må gå i gang tre år før folkepensionsalderen, fortæller Camilla Schjølin Poulsen.

Hvis sammenlægningen sker hurtigt og korrekt, kan 60-års-retten dog godt flyttes med, og dermed kan den også komme til at omfatte den nye ordning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv