Smør, sukker og et strejf af stjerner er opskriften på kendisudgaven af "Den store bagedyst".

Og nu er et nyt kuld kendisser klar i køkkenet til at kreere kager, der imponerer dommerduoen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

Nyhedsværten Erkan Özden, mediepersonligheden Mascha Vang, lægen Charlotte Bøving og komikerne Simon Talbot, Eva Jin og Jakob Thrane deltager i den kommende udgave af "Den store bagedyst - med stjernestøv".

Det afslører Jakob Thrane i et opslag på det sociale medie Instagram.

Ifølge Jakob Thrane får programmet premiere 1. januar.

DR præsenterede første gang "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023.

Her løb livsstilsekspert Anne Glad med titlen og trofæet foran dansktopstjernen Kandis-Johnny, Løvens hule-investor Jacob Risgaard, tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo, komiker Natasha Brock og podcastvært Ditte Okman.

Sidste år vandt Sygeplejeskolen-stjernen Molly Egelind kendiskagekonkurrencen foran musikeren Sussi Nielsen, komikerne Linda P og Nikolaj Stokholm, skuespilleren Youssef Wayne Hvidtfeldt samt tv-værten og haveentusiasten Søren Vester.

Selv om DR først lancerede "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023, var det ikke første gang, at der var kendisser med i kagekonceptet.

I den første julespecial af "Den store bagedyst" i 2012 deltog Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, forfatteren og foredragsholderen Signe Wenneberg samt skuespillerne og sangerne Trine Pallesen og Pernille Højmark i kagekonkurrencen.

Dengang var det Thomas Evers Poulsen, som snuppede titlen og trofæet. Sådan en sejr har hans mand, Sæþór Kristínsson, også nappet. Han vandt nemlig 2021-udgaven af "Den store bagedyst".

/ritzau/

Der er bogstaveligt talt nye toner fra musikeren Nikolaj Steen.

Han har udgivet ny musik for første gang i 25 år.

Nummeret "Wait For Me" indgår i hans kendte søster Paprika Steens biografaktuelle komediedrama, "Det nye år", men nu udgiver han det som single.

- Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle udgive ny musik lige nu - og slet ikke efter 25 år. Men da "Det nye år" kom ud, og sangen fik sin plads i filmen, blev både Paprika, jeg og Nordisk Film kimet ned af publikum, der ville høre den igen, siger han i en pressemeddelelse.

- Den efterspørgsel gjorde det oplagt at indspille den og sende den ud i verden. Jeg er blevet virkelig glad for sangen, og det er fedt at opleve, hvordan den nu lever sit eget liv - både i filmen og hos publikum.

Nikolaj Steen har også lavet musik til sin søsters to første film som instruktør, "Lad de små børn ..." fra 2004 og "Til døden os skiller" i 2007.

Nikolaj Steen har både udgivet musik i eget navn, senest albummet "Closer" fra 2001, og har været en del af bandsene Spacehead og Nickname.

Han er ligesom sin søster, Paprika Steen, også skuespiller og instruktør. På skærmen har man blandt andet kunnet se ham i julekalenderen "Jesus & Josefine", i Hella Joof-komedien "En kort en lang" og i "Klassefesten 3: Dåben".

58-årige Nikolaj Steen og 61-årige Paprika Steen har fået kreativiteten ind med modermælken. De er børn af musikeren Niels Jørgen Steen og den amerikanske skuespiller Avi Sagild.

/ritzau/

* Din husforsikring dækker som udgangspunkt vandskader på ejendommen som følge af skybrud. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at vedligeholdte afløbssystemer uden tilstopninger ikke kan aflede vandet.

* Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget fra forsikringen.

* Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner eller utætheder, er som hovedregel undtaget, medmindre du har en udvidet vanddækning i den forsikringsaftale.

* Det samme gælder for grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv. 

Kilder: Videncentret Bolius, klimasikring.dk.

/ritzau fokus/

Klimaforandringerne bringer vildere og vådere vejr med sig, og det øger blandt andet risikoen for oversvømmede kældre og andre dyre fugtskader.

Alligevel er klimasikring tilsyneladende ikke noget, der fylder synderligt meget for landets boligejere.

I en ny undersøgelse, som forsikringsselskabet If har lavet blandt 1189 danskere, svarer hver tredje af de adspurgte, at de slet ikke har gjort noget for at klimasikre hjemmet.

- Vi er overraskede over, hvor mange der ikke har lavet nogen foranstaltninger overhovedet på deres ejendom for at minimere risikoen for vejrskade. Det er alligevel 36 procent, der slet ikke har gjort noget, siger Helene Ibsen, der er boligchef hos If.

Ifølge hende kræver det ikke nødvendigvis en kæmpe indsats at værne huset mod for eksempel massiv regn.

- Vi kan se, hver gang vi har en større vejrbegivenhed, at det er sådan nogle helt simple ting, som at man ikke har renset tagrender, der betyder enormt meget for, om man får vand ind eller ej, fortæller Helene Ibsen.

Hun råder derfor alle husejere til løbende at rense tagrenderne og holde øje med, om tagbrønde og kloakker virker, som de skal.

For dig, der bor i byen, kan det være særligt relevant at investere i et højvandslukke, der lukker af for tilbageløb af kloakvand ude fra villavejen.

Når den fælles kloak bliver for fyldt, er der nemlig risiko for, at vandet finder vej til netop din kloak, og så kan du pludselig stå med kloakvand i kælderen.

- Inde i byen er der ikke særlig mange steder, hvor vandet får naturligt afløb ned i jorden. Ude på landet tager markerne meget af vandet. Men i byen er der asfalt og fliser overalt, og det belaster kloakkerne ekstra meget, forklarer Helene Ibsen.

I både byer og på landet kan husets have være med til at beskytte huset mod oversvømmelse.

- Mange fjerner store træer for at få mere sol på grunden, men træer tager faktisk rigtig meget vand. Vi har set eksempler på, at man har fjernet et stort træ, og at der efterfølgende er sket oversvømmelse af kælderen, fortæller boligchefen.

En anden tendens er, at husejere gerne lægger terrasse hele vejen rundt om huset. Det kan også gøre det sværere for vandet at slippe væk.

- Her skal man sørge for, at belægningen ligger med fald væk fra bygningen, så vandet ikke trænger ind.

Derudover spiller alderen på huset ind, når det gælder risikoen for fugtskader. Før 1972 var der ikke lovkrav om, at ejendomme skulle fugtsikres, og derfor kan der være behov for, at du gør noget ekstra for at holde det tørt.

Det kan være ved at anlægge et omfangsdræn, som leder vand væk.

/ritzau fokus/