Tidligere deltager i "Den store bagedyst" og "Vild med dans" Micki Cheng har været på en vægttabsrejse.

Han har smidt en hel del kilo, efter han har foretaget en stor livsstilsændring, hvor han også har været på vægttabsmedicin. Det skriver han i et opslag på Instagram.

- Mine hænder ryster, mens jeg skriver denne tekst, men jeg kan mærke, at jeg gerne vil dele det med jer. For mig er det her meget lig med skam og tabu - og det burde det ikke være, skriver Micki Cheng på det sociale medie.

Han forklarer, at han har tabt sig meget inden for de seneste ni måneder.

Den drastiske ændring kommer efter et sundhedstjek hos lægen i foråret 2024, hvor han fik at vide, at han havde for højt blodtryk.

- På blot otte-ni måneder var mit blodtryk gået fra det normale 120/65 til 197/132. Og det var meget! Alt for meget!, skriver Micki Cheng og tilføjer:

- Så jeg er kommet på blodtryksnedsættende medicin. Medicin, jeg skal være på resten af mit liv.

Ud over at dyrke motion og tænke over sin kost har Micki Cheng været på vægttabsmedicin.

- Og hvad nu, hvis jeg har fået hjælp? Ændrer det ved mine resultater? Nej, det gør det ikke, skriver han i opslaget og bekræfter derefter:

- Men ja, jeg har fået hjælp og vægttabsmedicin. Okay. Kan godt mærke, at det er super grænseoverskridende at skrive det her, men det har jeg. Jeg føler, det er meget forbundet med en kæmpe, grim skamfølelse. Men nej, om det skal kontrollere mig! Så ja, jeg har fået hjælp!

Hvilken vægttabsmedicin, Micki Cheng har været på, fremgår ikke af opslaget. Og han betoner også, at vægttabsmedicin ikke kan stå alene.

- Mange tror, at medicinen er en mirakelkur. Det er den ikke, skriver han.

Han har draget nytte af medicinen i tæt samråd med sin læge, og han beskriver, at det kan hjælpe en et stykke, men at det kun er personen selv, der i sidste ende kan gøre forskellen.

Micki Cheng, der i dag er 35 år, blev kendt, da han i 2015 deltog i DR-programmet "Den store bagedyst".

Siden har han deltaget i adskillige realityprogrammer. I 2021 deltog han i sæson 18 af "Vild med dans".

Han har udgivet kogebøgerne "Din bedste bagebog", "Din bedste kogebog", "Mickis kager" og "Børneavisens kogedagbog".

/ritzau/

Janni Pedersen har altid haft fokus på at blive bedre til sit arbejde.

Det har ført hende til toppen af den danske mediebranche, hvor hun i mange år har været tv-vært på TV 2.

- Jeg skulle bare knokle og blive den bedste, så der ikke var nogen, der kunne stille spørgsmålstegn ved min faglighed, siger Janni Pedersen og fortsætter:

- Derfor tror jeg måske, at jeg har glemt det at være kvinde i mit fag.

Den 56-årige journalist retter blikket mod netop det at være kvinde i Danmark, når hun sammen med Petra Nagel er vært for det aktuelle TV 2-program "En for holdet".

Her undersøger de, hvem vi kan takke for ligestillingen i dag, og spørger, hvor langt vi er kommet.

- Det har egentlig givet mig sådan en aha-oplevelse, siger Janni Pedersen ved den røde løber til Tvprisen 2025.

Hendes mor var en del af rødstrømpebevægelsen, som var en kvindebevægelse fra 1970 til midten af 1980'erne. De tog dengang et opgør med kvinders daværende rolle i samfundet.

Janni Pedersen begyndte sin karriere i slutningen af 1990'erne og kunne derfor stå på skuldrene af den kamp, hendes mor havde kæmpet før hende.

- Jeg er fra en generation, hvor vi bare har kæmpet på lige vilkår med mænd. Jeg har aldrig tænkt på ligestilling, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har også været på en arbejdsplads, hvor vi har taget nogle opgør med sexistiske magtstrukturer, og det har vi gjort meget sent.

Janni Pedersen har været ansat på TV 2 siden 2001. I 2021 udkom dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen", hvor 11 kvinder stod frem og fortalte om en usund kultur med krænkende og grænseoverskridende adfærd på TV 2.

En af dem var netop Janni Pedersen, der dengang udtalte sig til fagbladet Journalisten.

- En chef misbrugte sin magt til at forsøge at komme i kassen med mig. Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for den måned, hvis vi havde sex, sagde hun i 2021.

Janni Pedersen har nu i forbindelse med programmet snakket med adskillige kvinder fra de yngre generationer, som stadigvæk slås for flere rettigheder.

- Jeg har fået enormt meget respekt for alle de nye, som kæmper nogle kampe derude, som jeg ikke har kæmpet, siger hun.

- Der er faktisk stadigvæk noget at kæmpe for, og det havde jeg ikke set, fordi jeg har haft så travlt med at blive en journalist, der skulle blive set og hørt i en mandeverden.

Og det er ikke kun i mediebranchen, at det er vigtigt, at man sætter fokus på kvinders rolle. Janni Pedersen håber, at kvinder kan samle sig på tværs af generationer og arbejde.

- Vi skal måske også tænke på dem, der ikke har det så godt som mig, der er en velbetalt studievært, siger hun.

- Vi skal tage dem med, som arbejder på fabrikken klokken fire om morgenen og bliver udsat for psykisk og fysisk vold. Dem skal vi også huske at have med. Det er i virkeligheden der, mit hjerte banker allermest.

"En for holdet" kan ses på TV 2 og TV 2 Play, hvor det tredje og sidste afsnit udkommer tirsdag 18. marts.

/ritzau/

* EU ønsker at styrke ligestillingen ved, at der skal være ligeløn til kvinder og mænd for samme arbejde. Det skal ske via et EU-direktiv for løngennemsigtighed. Det blev vedtaget i EU-Rådet den 24. april 2023.

* EU's virksomheder skal udveksle oplysninger om løn. Forskellen på løn mellem kønnene må ikke overstige fem procent. Hvis det overstiger fem procent, kan det blandt andet resultere i bøder til arbejdsgiverne og erstatning til medarbejderne, der har oplevet lønmæssig forskelsbehandling. Medmindre virksomhederne kan forklare forskellen ud fra objektive og kønsneutrale kriterier.

* Det gælder dog kun virksomheder med over 100 ansatte. Hvis der er mellem 100 og 250 medarbejdere, skal virksomheden redegøre hvert tredje år, mens hvis der er over 250 medarbejdere, skal det ske på årlig basis.

* EU-landene har op til tre år til at igangsætte direktivet, hvilket vil sige det senest skal være i dansk ret fra juni 2026.

Kilder: Det Europæiske Råd og Dansk Industri.

/ritzau fokus/

"Hvor meget får du i løn?".

Det er et spørgsmål, der sjældent dukker op blandt kolleger.

Kun hver fjerde privatansatte taler med kolleger om, hvad de får i løn, blandt Ingeniørforeningen IDA's medlemmer. Det viste en undersøgelse, som fagforeningen lavede i 2023.

Det kan dog være, at der kommer større åbenhed omkring løn i de kommende år.

Senest fra næste år skal alle virksomheder i EU med over 100 ansatte nemlig udveksle oplysninger om løn. EU-direktivet om løngennemsigtighed blev vedtaget i Rådet i 2023.

Direktivet skal være med til at mindske løngabet mellem kønnene i EU. Forskellen på løn mellem kønnene må ikke overstige fem procent - medmindre forskellen kan forklares ud fra en række kriterier, som er objektive og kønsneutrale. Direktivet skal senest være igangsat i dansk ret fra juni 2026.

Direktivet kan hjælpe lønsnakken på vej, fortæller professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve.

- Jeg tror, EU-direktivet vil skabe mere åbenhed om løndannelsen. Det skal der under alle omstændigheder være i de større virksomheder efter direktivet, og dermed lægges der et pres på dem for at kunne forklare eventuelle lønforskelle. Det vil formentlig også sprede sig til de mindre virksomheder, uden at det i samme grad formaliseres, siger han.

Løndannelse beskriver processen, hvor prisen på arbejdskraft bliver bestemt. Her kan lønmodtagerne i fremtiden få styrket deres position ved forhandlingsbordet, fortæller Bent Greve.

- Lønmodtagere vil være mere opmærksomme på, at det er helt fair at få indsigt i, hvad andre får, og derved også kunne bruge det som en del af deres forhandlingsposition.

- Direktivet vil dermed også bidrage til en større grad af ligeløn mellem mænd og kvinder, især antageligt i den private sektor, siger han.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus fortæller, at der er flere facetter til, hvorfor vi ikke taler om løn.

- Vi udsætter os for en risiko ved at have lønåbenhed, da vi risikerer, at vores kolleger får mere end os. Det bryder man sig ikke om at få at vide, da det kan opleves som et tab. På den anden side vil man heller ikke sige, at man får mere end andre, siger han.

Jørgen Stamhus forklarer, at det er en psykologisk mekanisme, der gør, at vi er tilbageholdende med at tale om vores løn. Vi vurderer os i forhold til andre og ser ikke på det absolutte, men det relative.

- Selv om man har fået en pæn lønstigning, så kan det psykologisk forringes af, at andre har fået mere, siger han.

Samtidig har virksomhederne også en interesse i, at medarbejderne ikke taler om løn. Det kan nemlig give et grundlag for at kræve mere i løn og skabe en uro, hvor medarbejdere kan føle sig uretfærdigt behandlet.

- Hvis man ved, hvad ens kolleger får, så kan man udnytte det til egen fordel. Det kan give et godt argument til en lønforhandling: "Jeg har leveret nogenlunde det samme som min kollega, så hvorfor får han eller hun mere end mig?", forklarer Jørgen Stamhus.

/ritzau fokus/