"Hvor meget får du i løn?".

Det er et spørgsmål, der sjældent dukker op blandt kolleger.

Kun hver fjerde privatansatte taler med kolleger om, hvad de får i løn, blandt Ingeniørforeningen IDA's medlemmer. Det viste en undersøgelse, som fagforeningen lavede i 2023.

Det kan dog være, at der kommer større åbenhed omkring løn i de kommende år.

Senest fra næste år skal alle virksomheder i EU med over 100 ansatte nemlig udveksle oplysninger om løn. EU-direktivet om løngennemsigtighed blev vedtaget i Rådet i 2023.

Direktivet skal være med til at mindske løngabet mellem kønnene i EU. Forskellen på løn mellem kønnene må ikke overstige fem procent - medmindre forskellen kan forklares ud fra en række kriterier, som er objektive og kønsneutrale. Direktivet skal senest være igangsat i dansk ret fra juni 2026.

Direktivet kan hjælpe lønsnakken på vej, fortæller professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve.

- Jeg tror, EU-direktivet vil skabe mere åbenhed om løndannelsen. Det skal der under alle omstændigheder være i de større virksomheder efter direktivet, og dermed lægges der et pres på dem for at kunne forklare eventuelle lønforskelle. Det vil formentlig også sprede sig til de mindre virksomheder, uden at det i samme grad formaliseres, siger han.

Løndannelse beskriver processen, hvor prisen på arbejdskraft bliver bestemt. Her kan lønmodtagerne i fremtiden få styrket deres position ved forhandlingsbordet, fortæller Bent Greve.

- Lønmodtagere vil være mere opmærksomme på, at det er helt fair at få indsigt i, hvad andre får, og derved også kunne bruge det som en del af deres forhandlingsposition.

- Direktivet vil dermed også bidrage til en større grad af ligeløn mellem mænd og kvinder, især antageligt i den private sektor, siger han.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus fortæller, at der er flere facetter til, hvorfor vi ikke taler om løn.

- Vi udsætter os for en risiko ved at have lønåbenhed, da vi risikerer, at vores kolleger får mere end os. Det bryder man sig ikke om at få at vide, da det kan opleves som et tab. På den anden side vil man heller ikke sige, at man får mere end andre, siger han.

Jørgen Stamhus forklarer, at det er en psykologisk mekanisme, der gør, at vi er tilbageholdende med at tale om vores løn. Vi vurderer os i forhold til andre og ser ikke på det absolutte, men det relative.

- Selv om man har fået en pæn lønstigning, så kan det psykologisk forringes af, at andre har fået mere, siger han.

Samtidig har virksomhederne også en interesse i, at medarbejderne ikke taler om løn. Det kan nemlig give et grundlag for at kræve mere i løn og skabe en uro, hvor medarbejdere kan føle sig uretfærdigt behandlet.

- Hvis man ved, hvad ens kolleger får, så kan man udnytte det til egen fordel. Det kan give et godt argument til en lønforhandling: "Jeg har leveret nogenlunde det samme som min kollega, så hvorfor får han eller hun mere end mig?", forklarer Jørgen Stamhus.

/ritzau fokus/