Et af aftenens største bifald under årets danske melodigrandprix lørdag aften i DR Koncerthuset i København tilfaldt Ole Tøpholm.

Den kendte DR-journalist skal kommentere årets internationale melodigrandprix, Eurovision, efter tre års ufrivilligt fravær.

Da grandprixværterne, Stéphanie Surrugue og Sara Bro, to gange under showet nævnte hans navn, brød publikum begejstret ud i klapsalver og råbte: "Ole, Ole, Ole".

- Der var mange, der fik bifald i aftes, lyder det beskedent fra Ole Tøpholm der siger, at det var meget rørende.

- I de tre år, jeg har været ude, har jeg fået rigtig mange henvendelser fra folk, der savner mig i kommentatorboksen. Også fra mange kolleger i DR-systemet. Og så er jeg så kommet tilbage og sagde ja uden tøven. Det er så dejligt, at det pres, jeg har mærket, blev omvekslet til så meget kærlighed, siger han.

Ole Tøpholm kommenterede sangkonkurrencen ti gange fra 2011 til 2020.

Herefter blev han fravalgt af DR, der i stedet ville have radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech til at kommentere showet.

- Jeg har været skuffet og vred. Alle de følelser har været i spil. Men det er ikke sådan, at jeg har vendt ryggen til grandprix, understreger Ole Tøpholm der siger, at han ikke bærer nag nu.

Da Liverpool afholdt det internationale melodigrandprix sidste år på vegne af det krigshærgede Ukraine, brugte Ole Tøpholm opsparet ferie på at overvære Eurovision. Han købte billetter for 8000 kroner for at se showet inde i Liverpool Arena.

- Så jeg har holdt mig varm. Jeg følger med, siger Ole Tøpholm med et smil.

Og det har udlandet også gjort.

Han har netop været jurymedlem i Estlands melodigrandprix og har for nylig delt sin ekspertise på svensk tv.

- I hele kommentatormiljøet, der går på tværs af landegrænser, er nyheden også kommet, at jeg er kommet tilbage som kommentator, fortæller Ole Tøpholm.

Ole Tøpholm tager derfor over Øresund i maj, hvor det internationale melodigrandprix, Eurovision, afholdes over tre dage i Malmö Arena.

Det er Saba, som skal repræsentere Danmark med nummeret "Sand".

/ritzau/

Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange. To af gangene sang vi os til tops i Sverige, som også i år byder velkommen til Eurovision.

Nu skal Saba forsøge at gøre det samme med nummeret "Sand" efter at have vundet Dansk Melodi Grand Prix 2024 lørdag aften.

* Sidste år vandt den svenske superstjerne Loreen det internationale melodigrandprix med nummeret "Tattoo".

* Derfor er Sverige værtsnationen, som åbner årets Eurovision med ordene: "Good evening, Europe".

* Det løber af stablen i Malmø Arena med tv-vært, komiker og danser Petra Mede og den svensk-amerikanske Hollywood-stjerne Malin Åkerman som værter.

* Malmø Arena dannede også rammen om Danmarks seneste Eurovision-triumf i 2013, hvor Emmelie de Forest vandt med "Only Teardrops".

* Det var Globen i Stockholm, som lagde scene til Brødrene Olsens sejr i 2000 med nummeret "Fly on the Wings of Love".

* Der stiller efterhånden så mange lande op i Eurovision - 37 nationer har tilmeldt sig i år - at sangkonkurrencen må afvikles over tre dage. Der er to semifinaler, som leder op til den store finale 11. maj.

* Danmark skal synge for en finaleplads i den anden semifinale 9. maj og går på scenen som sang nummer syv.

* Seks lande er altid sikret en finaleplads. Det gælder Storbritannien, Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien og værtslandet, som altså i år er Sverige.

* Ud over Emmelie de Forest og Brødrene Olsen har også Grethe & Jørgen Ingmann vundet. De sang Danmark til tops i Eurovision i 1963 med "Dansevise" og stod dermed for den første danske sejr nogensinde.

Kilder: eurovision.tv, dr.dk.

/ritzau/

* I år 1699 fik astronomen Ole Rømer til opgave at stå for at indføre den gregorianske kalender i Danmark af kong Frederik IV.

* Selve overgangen skete i år 1700, der havde 29 dage i februar ifølge den julianske kalender. Men det var ikke et skudår ifølge den gregorianske.

* Efter søndag den 18. februar 1700 blev der sprunget elleve dage over, så dagen efter - mandag - blev den 1. marts 1700. Og vi har haft den gregorianske kalender lige siden.

Kilder: Den Store Danske og danmarkshistorien.dk.

/ritzau fokus/

Hvis du kigger i din mobiltelefons kalender, vil du se, at februar har 29 dage i år, fordi det er skudår.

Nogle betragter 29. februar som skuddag, men den oprindelige dag er faktisk 24. februar.

- I det gamle Romerrige var februar årets sidste måned, og året var kortere end vores. Det blev løst ved at forkorte februar med fem dage, så årets sidste dag blev 23. februar, siger Lars Occhionero, der er museumsinspektør inden for astronomi på Kroppedal Museum i Taastrup.

- Årsskiftet fejrede romerne som en festival for Terminus, der i romersk mytologi var en gud, som beskyttede grænser.

På skuddag siges det, at kvinder kan fri til deres udkårne, der ikke må sige nej, medmindre kvinden får en gave, som kan være en silkekjole eller 12 par silkestrømper.

Der eksisterer flere forklaringer på, hvordan den tradition er opstået.

- Ifølge en legende fortalte den irske helgen Brigid til Sankt Patrick i det femte århundrede, at kvinderne klagede over lang ventetid på et frieri, siger Lars Occhionero og tilføjer:

- Sankt Patrick gik med til, at kvinderne kunne fri til deres udkårne hvert fjerde år, og så friede Brigid til ham. Men han afviste og gav hende en silkekjole.

Selve skudåret spores helt tilbage til Romerriget, hvor den romerske general og politiker Julius Cæsar for over 2000 år siden indførte den julianske kalender, der er opkaldt efter ham.

Den kalender har 365 dage på et år, men fordi Jorden er 365,242 dage om at bevæge sig rundt om Solen - altså et solår - har den julianske kalender knap én dag i overskud hvert fjerde år.

- For at komme det problem til livs indførte Cæsar en skuddag hvert fjerde år, men det løste ikke helt problemet, fordi der blev rundet op til 0,25 dag i overskud hvert år, siger Lars Occhionero.

Cæsars kalender blev den gældende i vores del af verden i mere end 1600 år, men fordi det julianske år var længere end et solår, blev der flyttet en smule rundt på årstiderne, for hvert år der gik.

Derfor indførte pave Gregor XIII den gregorianske kalender i slutningen af 1500-tallet.

- På det tidspunkt var der kommet omkring 10 dage i overskud, og den katolske kirke ønskede en kalender uden afvigelse, så de kristne højtider altid falder på samme tidspunkter i løbet af året, siger han og tilføjer:

- Pave Gregor XIII fik matematikere til at regne på, hvordan man kunne undgå det problem i fremtiden. Løsningen blev, at et år, der er deleligt med 100, ikke er skudår, medmindre året også er deleligt med 400.

Det er årsagen til, at år 1900 ikke var et skudår, mens 2000 var.

- Som det er nu, får vi stadig et døgn i overskud, hver gang der er gået 3226 år, siger Lars Occhionero.

Selv om det gregorianske kalenderår kom betydeligt tættere på et solår, skulle der gå lidt længere tid, før protestantiske Danmark gik væk fra den julianske kalender.

- Den katolske kirke indførte den nye kalender kort tid efter reformationen, og derfor var der en modvilje mod at skifte, siger han og tilføjer:

- Men efterhånden som verden blev mindre, og der blev sendt flere breve rundt i Europa, blev det noget bøvl at skulle skrive og forholde sig til to forskellige datoer.

I år 1699 fik astronomen og matematikeren Ole Rømer til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark af kong Frederik IV.

Kroppedal Museum i Taastrup har en fast udstilling om Ole Rømer, der er mest kendt for at være den første, der målte lysets hastighed.

Men han havde altså også en finger med i spillet, da Danmark i år 1700 skiftede til det nuværende kalendersystem.

/ritzau fokus/