Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/02/2024 - 08:00

I år er det skudår: Her er historien bag

Det siges, at kvinder på skuddag må fri til deres udkårne, som ikke må sige nej. Historien om vores nuværende kalender strækker sig helt tilbage til Romerriget.

Nf/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du kigger i din mobiltelefons kalender, vil du se, at februar har 29 dage i år, fordi det er skudår.

Nogle betragter 29. februar som skuddag, men den oprindelige dag er faktisk 24. februar.

- I det gamle Romerrige var februar årets sidste måned, og året var kortere end vores. Det blev løst ved at forkorte februar med fem dage, så årets sidste dag blev 23. februar, siger Lars Occhionero, der er museumsinspektør inden for astronomi på Kroppedal Museum i Taastrup.

- Årsskiftet fejrede romerne som en festival for Terminus, der i romersk mytologi var en gud, som beskyttede grænser.

På skuddag siges det, at kvinder kan fri til deres udkårne, der ikke må sige nej, medmindre kvinden får en gave, som kan være en silkekjole eller 12 par silkestrømper.

Der eksisterer flere forklaringer på, hvordan den tradition er opstået.

- Ifølge en legende fortalte den irske helgen Brigid til Sankt Patrick i det femte århundrede, at kvinderne klagede over lang ventetid på et frieri, siger Lars Occhionero og tilføjer:

- Sankt Patrick gik med til, at kvinderne kunne fri til deres udkårne hvert fjerde år, og så friede Brigid til ham. Men han afviste og gav hende en silkekjole.

Selve skudåret spores helt tilbage til Romerriget, hvor den romerske general og politiker Julius Cæsar for over 2000 år siden indførte den julianske kalender, der er opkaldt efter ham.

Den kalender har 365 dage på et år, men fordi Jorden er 365,242 dage om at bevæge sig rundt om Solen - altså et solår - har den julianske kalender knap én dag i overskud hvert fjerde år.

- For at komme det problem til livs indførte Cæsar en skuddag hvert fjerde år, men det løste ikke helt problemet, fordi der blev rundet op til 0,25 dag i overskud hvert år, siger Lars Occhionero.

Cæsars kalender blev den gældende i vores del af verden i mere end 1600 år, men fordi det julianske år var længere end et solår, blev der flyttet en smule rundt på årstiderne, for hvert år der gik.

Derfor indførte pave Gregor XIII den gregorianske kalender i slutningen af 1500-tallet.

- På det tidspunkt var der kommet omkring 10 dage i overskud, og den katolske kirke ønskede en kalender uden afvigelse, så de kristne højtider altid falder på samme tidspunkter i løbet af året, siger han og tilføjer:

- Pave Gregor XIII fik matematikere til at regne på, hvordan man kunne undgå det problem i fremtiden. Løsningen blev, at et år, der er deleligt med 100, ikke er skudår, medmindre året også er deleligt med 400.

Det er årsagen til, at år 1900 ikke var et skudår, mens 2000 var.

- Som det er nu, får vi stadig et døgn i overskud, hver gang der er gået 3226 år, siger Lars Occhionero.

Selv om det gregorianske kalenderår kom betydeligt tættere på et solår, skulle der gå lidt længere tid, før protestantiske Danmark gik væk fra den julianske kalender.

- Den katolske kirke indførte den nye kalender kort tid efter reformationen, og derfor var der en modvilje mod at skifte, siger han og tilføjer:

- Men efterhånden som verden blev mindre, og der blev sendt flere breve rundt i Europa, blev det noget bøvl at skulle skrive og forholde sig til to forskellige datoer.

I år 1699 fik astronomen og matematikeren Ole Rømer til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark af kong Frederik IV.

Kroppedal Museum i Taastrup har en fast udstilling om Ole Rømer, der er mest kendt for at være den første, der målte lysets hastighed.

Men han havde altså også en finger med i spillet, da Danmark i år 1700 skiftede til det nuværende kalendersystem.

/ritzau fokus/

Venedig, 01/09/2025 - 16:08

Mads Mikkelsen: Mit hår lugtede af kloak

Den danske superstjerne Mads Mikkelsen gik all in i rollen som Manfred i Anders Thomas Jensens nye sorte komedie, "Den sidste viking".

Under vikingehjelmen gemmer der sig en ildelugtende permanent.

Det afslører Mads Mikkelsen ifølge mediet Screen Daily under et interview i forbindelse med verdenspremieren på den sorte komedie "Den sidste viking" på filmfestivalen i Venedig.

- Vi har en tendens til at gå lidt amok med mit hår i Anders Thomas' film, lyder det fra Mads Mikkelsen ifølge det britiske filmmedie.

Det er den danske superstjernes sjette samarbejde med Anders Thomas Jensen, som også instruerede ham i kultklassikeren "Blinkende lygter" samt "De grønne slagtere", "Adams æbler", "Mænd & høns" og "Retfærdighedens ryttere".

I "Den sidste viking" spiller Mads Mikkelsen rollen som Manfred, der er den eneste, som ved, hvor pengene fra et røveri begået af hans bror er gemt. Men Manfred husker intet efter at være blevet ramt af en mental udfordring.

Sammen begiver brødrene sig tilbage til deres barndomsland for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er, lyder det om handlingen.

I rollen har Mads Mikkelsen krøllet, permanentet hår, som ifølge skuespilleren "lugtede af kloak".

- Jeg syntes, det (håret, red.) gav Manfred en vis naivitet.

I komedien bliver både vold og oneliners forenet.

Men der skal så at sige være mening med galskaben, understreger Mads Mikkelsen.

- Vi ved, at Anders Thomas beskæftiger sig med de store emner om liv og død, familie og venskab. For at sige noget om dét pakker han det ind i komplet vanvid, siger Mads Mikkelsen.

- Der er hjerte i hans film. Komedie ville ikke være så sjovt, hvis det ikke var for poesien, lyder det fra den 59-årige danske superstjerne.

Ud over Mads Mikkelsen er Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl, Søren Malling, Lars Ranthe, Lars Brygmann og Nicolas Bro på den stjernespækkede rolleliste.

"Den sidste viking" får dansk biografpremiere 9. oktober.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/09/2025 - 15:33

Skuespiller fra Harry Potter-filmene vender tilbage i ny serie

Isabel Infantes/Reuters

Warwick Davis skal igen spille rollen som professor Filius Flitwick i ny "Harry Potter"-serie.

Når den nye "Harry Potter"-serie får premiere i 2027, bliver det igen med Warwick Davis i rollen som professor Filius Flitwick.

Det skriver Warner Bros. Discovery mandag i en pressemeddelelse.

Han er foreløbigt den eneste skuespiller fra de originale "Harry Potter"-film, der også medvirker i den nye serie, som HBO står bag.

Davis medvirkede i alle otte film som professor Flitwick, der underviste Hogwarts-eleverne i besværgelser.

Derudover spillede han også nissen Griphook, der arbejdede i banken Gringotts. Davis vender dog kun tilbage som professor Flitwick, skriver mediet Variety. I stedet skal Leigh Gill spille Griphook.

HBO har i forvejen sat navne på flere af de kendte karakterer fra Harry Potter-universet - heriblandt de tre hovedroller.

Harry Potter spilles af Dominic McLaughlin, mens Hermione Granger og Ron Weasley spilles af henholdsvis Arabella Stanton og Alastair Stout.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting.

Tidligere er det kommet frem, at John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

I et Instagram-opslag i midten af august delte HBO også navnene på flere medlemmer af den rødhårede Weasley-familie.

Tvillingparret Tristan Harland og Gabriel Harland spiller Fred og George Weasley, som også er tvillinger i universet. Ginny Weasley spilles af Gracie Cochrane, mens Ruari Spooner spiller Percy Weasley.

Serien er baseret på forfatter J.K. Rowlings syv bøger om troldmanden Harry Potter, hans venner og deres oplevelser på troldmandsskolen Hogwarts.

Bøgerne er blevet til otte film samt tre "Fantastic Beasts"-film, som er spinoff af universet.

Den kommende serie har indtil videre blot titlen "Harry Potter". Det bliver ifølge HBO en "loyal filmatisering af de elskede "Harry Potter"-bøger".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/09/2025 - 11:00

FAKTA: Logren er ikke altid lig med glæde

* Selv om en hund logrer, når den ser en anden hund, betyder det ikke nødvendigvis, at den er venligt stemt.

* Logren er et udtryk for en opstemthed, men den kan godt være negativ. Det er et tegn på, at hunden er klar til at agere, men den ageren kan lige så vel være leg, som den kan være angreb.

* Nogle hunde logrer endda, når de har halen mellem benene. Det er en form for usikkerhedslogren.

* For at kode hundens logren skal du kigge på hele hundens udtryk. Er der tale om en blød og rolig logren eller en dirrende hale, der stikker lige op i luften? Sidstnævnte er ofte tegn på aggressivitet.

Kilde: Iben Meyer, der er dyrlæge og adfærdsekspert samt adjunkt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 01/09/2025 - 11:00

Vi forventer for meget af hundens sociale liv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er en udbredt misforståelse, at hunde interesserer sig for alle fremmede hunde, de møder på gåturen, siger dyrlæge og adfærdsspecialist.

Selv om du som hundeejer nyder at møde andre mennesker med deres firbenede bedste venner, når I er ude at gå tur, så er det ikke sikkert, at din hund har det på samme måde.

Mens nogle hunde elsker at snuse til bagpartier og byde op til leg, foretrækker andre hunde helt at slippe for at hilse på artsfæller.

Det fortæller Iben Meyer, der er dyrlæge og adfærdsspecialist. Hun er også medforfatter til bogen "Din kompetente hund", der ud fra den nyeste forskning gør op med en række myter og misforståelser inden for hundeopdragelse.

- Ofte har hundeejere forfærdeligt høje forventninger til, at deres hunde skal kunne med de hunde, de møder. Hunden er et socialt dyr, men det er ikke ensbetydende med, at den har lyst til at lege med alle fremmede hunde, den møder, og det skaber problemer, hvis vi forventer det af den, siger Iben Meyer.

Hun forklarer, at de fleste hunde er okay med, at der er andre hunde i deres nærhed, men de viser ikke den store interesse for dem. Denne reserverethed indtræffer ofte, når hunden bliver kønsmoden ved et- til toårsalderen.

- De kan godt have nogle legekammerater, som de er glade for, og som de kender. Dem vil de gerne lege med som voksne, men fremmede hunde er for mange hunde i bedste fald uinteressante og værste fald noget, de reagerer aggressivt på.

Ifølge Iben Meyer løber rigtig mange voksne hunde derfor ind i et problem, når deres ejere forventer af dem, at de skal hilse på andre hunde, og det fører til dårlige oplevelser.

- Vi har brug for at få en større forståelse for, hvad hunden er for et væsen, og at den er meget mere individualiseret, end vi tror, den er, siger hun og peger på, at hver hund har sin egen unikke personlighed, og som ejer handler det om at anerkende det, hvis din hund viser sig at være den generte type.

Iben Meyer understreger, at det er en god idé at lære hunden som hvalp at omgås andre hunde. Men gør det gerne blidt og gradvist, gerne med én anden hund ad gangen eller en begrænset gruppe.

- Det er vigtigt, at hunden får positive oplevelser med andre hunde, og det sker bedst under kontrollerede forhold, hvor hvalpen ikke bliver overvældet. Det gør den nemt i en hundepark, hvor der hele tiden vælter nye hunde ind, siger hun og fortsætter:

- For nogle hundeejere kan det føles, som om man går glip af noget, hvis man har glædet sig enormt meget til at stå i en hundepark og sludre. Men så kan man forsøge at lave aftaler med nogle ejere af hunde, som hunden godt kan lide, og mødes med dem.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek