Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/02/2024 - 08:00

I år er det skudår: Her er historien bag

Det siges, at kvinder på skuddag må fri til deres udkårne, som ikke må sige nej. Historien om vores nuværende kalender strækker sig helt tilbage til Romerriget.

Nf/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du kigger i din mobiltelefons kalender, vil du se, at februar har 29 dage i år, fordi det er skudår.

Nogle betragter 29. februar som skuddag, men den oprindelige dag er faktisk 24. februar.

- I det gamle Romerrige var februar årets sidste måned, og året var kortere end vores. Det blev løst ved at forkorte februar med fem dage, så årets sidste dag blev 23. februar, siger Lars Occhionero, der er museumsinspektør inden for astronomi på Kroppedal Museum i Taastrup.

- Årsskiftet fejrede romerne som en festival for Terminus, der i romersk mytologi var en gud, som beskyttede grænser.

På skuddag siges det, at kvinder kan fri til deres udkårne, der ikke må sige nej, medmindre kvinden får en gave, som kan være en silkekjole eller 12 par silkestrømper.

Der eksisterer flere forklaringer på, hvordan den tradition er opstået.

- Ifølge en legende fortalte den irske helgen Brigid til Sankt Patrick i det femte århundrede, at kvinderne klagede over lang ventetid på et frieri, siger Lars Occhionero og tilføjer:

- Sankt Patrick gik med til, at kvinderne kunne fri til deres udkårne hvert fjerde år, og så friede Brigid til ham. Men han afviste og gav hende en silkekjole.

Selve skudåret spores helt tilbage til Romerriget, hvor den romerske general og politiker Julius Cæsar for over 2000 år siden indførte den julianske kalender, der er opkaldt efter ham.

Den kalender har 365 dage på et år, men fordi Jorden er 365,242 dage om at bevæge sig rundt om Solen - altså et solår - har den julianske kalender knap én dag i overskud hvert fjerde år.

- For at komme det problem til livs indførte Cæsar en skuddag hvert fjerde år, men det løste ikke helt problemet, fordi der blev rundet op til 0,25 dag i overskud hvert år, siger Lars Occhionero.

Cæsars kalender blev den gældende i vores del af verden i mere end 1600 år, men fordi det julianske år var længere end et solår, blev der flyttet en smule rundt på årstiderne, for hvert år der gik.

Derfor indførte pave Gregor XIII den gregorianske kalender i slutningen af 1500-tallet.

- På det tidspunkt var der kommet omkring 10 dage i overskud, og den katolske kirke ønskede en kalender uden afvigelse, så de kristne højtider altid falder på samme tidspunkter i løbet af året, siger han og tilføjer:

- Pave Gregor XIII fik matematikere til at regne på, hvordan man kunne undgå det problem i fremtiden. Løsningen blev, at et år, der er deleligt med 100, ikke er skudår, medmindre året også er deleligt med 400.

Det er årsagen til, at år 1900 ikke var et skudår, mens 2000 var.

- Som det er nu, får vi stadig et døgn i overskud, hver gang der er gået 3226 år, siger Lars Occhionero.

Selv om det gregorianske kalenderår kom betydeligt tættere på et solår, skulle der gå lidt længere tid, før protestantiske Danmark gik væk fra den julianske kalender.

- Den katolske kirke indførte den nye kalender kort tid efter reformationen, og derfor var der en modvilje mod at skifte, siger han og tilføjer:

- Men efterhånden som verden blev mindre, og der blev sendt flere breve rundt i Europa, blev det noget bøvl at skulle skrive og forholde sig til to forskellige datoer.

I år 1699 fik astronomen og matematikeren Ole Rømer til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark af kong Frederik IV.

Kroppedal Museum i Taastrup har en fast udstilling om Ole Rømer, der er mest kendt for at være den første, der målte lysets hastighed.

Men han havde altså også en finger med i spillet, da Danmark i år 1700 skiftede til det nuværende kalendersystem.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek