Kong Frederik indvier onsdag morgen en af verdens kraftigste supercomputere og et helt nyt center for kunstig intelligens i Danmark.

Indvielsen finder sted i Vilhelm Lauritzens Terminal ved Københavns Lufthavn.

- Det her skridt kan næsten føles som at rejse frem i tiden, siger kong Frederik i en tale.

Supercomputeren med navnet ”Gefion” skal blandt andet bruges til udviklingen af nye lægemidler, diagnosticering af sygdomme og finde effektive løsninger i den grønne omstilling.

- I dag fejrer vi, alt det vi nu får adgang til. Det er banebrydende for vores forskning, og Gefion kan give bedre muligheder for at blive rustet til morgendagens udfordringer, siger kongen.

Den nøjagtige placering er hemmelig af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser Novo Nordisk Fonden til Ritzau.

Supercomputeren er resultatet af et partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og den amerikanske chipgigant Nvidia.

Computeren får sine kræfter fra Nvidias såkaldte mikrochips. Det er et lille stykke materiale, der indeholder et elektronisk kredsløb i mikroskopisk størrelse.

Med de elektroniske kredsløb kan mikrochippen gemme information og fungere som computerens hjerne.

Mikrochips bruges i mobiltelefoner, kameraer og høreapparater blandt andet.

Kong Frederik er blandt andet i selskab med Nvidias topchef, Jensen Huang, erhvervsminister Morten Bødskov (S) og direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard ved lanceringen.

Det er planen, at danske forskere fra landets universiteter og virksomheder skal have adgang til at bruge computeren.

- Den kan arbejde med løsninger på problemer, som er så komplekse, at dagens computere ikke har en chance.

Sådan lød det fra administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard Thomsen, da planerne om supercomputeren blev offentliggjort tilbage i marts.

Kunsten bliver at få forskere, læger og virksomheder til at få så stor interesse for computeren, at de vil komme rendende med problemer, som de ikke har kunnet løse hidtil, lød det fra direktøren.

- Vi kan ikke sende dansk data ud af kongeriget, så det her muliggør, at danske forskere kan arbejde med dansk data på dansk grund, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det unikke ved supercomputeren er, at den kan gennemgå oceaner af data på én gang.

En almindelig computer skal løse et problem ad gangen, før den går videre til det næste, forklarede direktøren.

Supercomputeren ligner noget, man måske har set på film, hvor en masse såkaldte racks - en form for skabe til hardware - kobles sammen.

Supercomputeren skal køre på 100 procent vedvarende energi.

Billeder viser topchef i chipgiganten Nvidia Jensen Huang, nyudnævnt administrerende direktør for det nye Danish Centre for AI Innovation Nadia Carlsten og Kong Frederik bære på et kæmpe strømstik på scenen ved indvielsen.

Det er ikke klart, om det er et rigtigt strømstik til supercomputeren.

Novo Nordisk Fonden har bevilget omkring 600 millioner kroner til centret, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) har bidraget med cirka 100 millioner.

/ritzau/

Det bliver ikke længere Joakim Ingversen, der skal føre taktstokken, når otte nye unge bagetalenter skal forsøge at vinde "Den store juniorbagedyst" i næste års sæson.

Det oplyser redaktionschef hos DR Eva Kvist til Billed-Bladet.

- Joakim har haft et travlt efterår, og der var desværre ikke plads i kalenderkabalen til juniorbagedysten i år. Derfor glæder vi os meget til, at en ny, skøn vært byder indenfor i teltet næste år, lyder det fra Eva Kvist til Billed-Bladet.

Hun løfter ikke sløret for, hvem den nye vært kommer til at være endnu på programmet, der er blevet optaget her i efteråret.

Det skulle umiddelbart kun være på værtsposten, der er udskiftning, selv om det ikke fremgår om dommerne Katrine Foged Thomsen og Marcus Grigo, der også er dommere på de voksnes bagedyst, vender tilbage.

37-årige Joakim Ingversen har været vært for "Den store juniorbagedyst" siden programmets begyndelse i 2021.

Sideløbende har han været en del af underholdningsprogrammet "Alle mod 1", der sender live hver fredag på DR. Han har også været vært på børnenes melodigrandprix.

Sidste uge blev det desuden offentliggjort, at han sammen med sin hustru, tv-værten Sofie Linde, skal være vært på det nye DR-program "Hotel Romantik", hvor 20 seniorsingler skal finde deres "sidste, store kærlighed".

Programmet får premiere i 2025. Det samme er tilfældet med den nye sæson af "Den store juniorbagedyst", der har premiere i løbet af foråret.

/ritzau/

Disse åbne spørgsmål kan du stille barnet, når I kigger på et værk:

* Hvad sker der her? Hvad ser du, når du kigger på det?

* Hvad tænker du, når du kigger på det?

* Hvad får det dig til at føle?

Kilder: billedkunstner og billedkunstformidler Berit Nørgaard og Luise Holm-Rathje, som er leder af Kunstmuseet Louisianas børnehus.

/ritzau fokus/

Kunst behøver hverken at være snobbet, støvet eller svært at forstå. Slet ikke, hvis du går til værkerne med barnets blik.

- Når man er barn, har man en anden åbenhed, som vi voksne har lært at lukke ned for, fortæller Berit Nørgaard, der er billedkunstner og arbejder med formidling af billedkunst til børn, unge og børnefamilier.

Hun understreger, at børn er lige så forskellige som alle andre mennesker. De kan endda være ret så konservative i deres tilgang til kunsten - for eksempel ved blot at vurdere, om de synes et billede er pænt eller grimt.

Men især inden skolealderen har langt de fleste børn en naturlig umiddelbarhed over for verden, som voksne kan lære meget af, hvis vi tør, siger Berit Nørgaard.

- Børn kan blive dybt optaget af noget, uden at det behøver sættes ind i en større sammenhæng. Det kan sagtens bare være noget, der findes i fantasiens verden eller lige dér, hvor barnet befinder sig i nuet, pointerer hun.

Umiddelbarheden ser Luise Holm-Rathje til daglig i sit arbejde som leder af Kunstmuseet Louisianas børnehus, som faciliterer forskellige kreative aktiviteter for børn.

- De små mennesker er klart mere fandenivoldske, når de oplever kunst, end voksne er, siger hun og fortæller, at hun især oplever umiddelbarheden folde sig ud i museets udendørs skulpturpark og i forbindelse med video- og performancekunst.

- Min erfaring er, at børn er langt bedre til at opleve rumlig kunst som skulpturer og performances. Børn gør det, som skulpturen gerne vil have os til at gøre. De går rundt om den og kigger gennem hullerne, lyder det fra Luise Holm-Rathje.

For at genopdage dit eget indre barns ukritiske blik må du aflære dig selv de vaner, du har tillagt dig gennem årene, for hvad det vil sige for eksempel at gå på kunstmuseum.

Det kan ifølge Berit Nørgaard være ved at lade være med at læse beskrivelserne, der fortæller historien bag værkerne, og blot tillade dig selv at opleve dem, som de er. Og slå endelig ørerne ud, hvis du har børn eller børnebørn med dig.

- Prøv at lade dem tage styringen, og se, hvad der sker, når I har en åben dialog om det, I ser, lyder hendes råd.

Og siger barnet noget, som din voksne hjerne dømmer som fjollet, så ret ikke på barnet, men gå i stedet med på legen.

- Jeg stod engang foran et værk, der forestillede en sky, hvor der var en dreng på fire, der sagde: "Jeg kan se en prut". Så kiggede jeg på billedet og tænkte: "Ja, det ligner faktisk en prut". Det var en enormt sjov samtale, fortæller Berit Nørgaard.

Luise Holm-Rathje har selv fire børn, og de leger altid den samme leg, når de går på kunstmuseum. De stiller sig foran værket og stiller hinanden spørgsmålet: "Hvad sker der her?".

- Når børnene har svaret på det, prøver jeg altid at få dem til at sætte en følelse på - hvad får værket dem til at føle? På den måde kobler de værket til dem selv, så det ikke længere er noget, der bare hænger på væggen, fortæller hun.

Ved at se på værket med barnets blik opstår nye berigende perspektiver, mener Luise Holm-Rathje.

- Du begynder at forholde dig til den følelsesmæssige oplevelse, som kan være en åbning ind til dit indre liv, hvis du tør at slippe tøjlerne, siger hun.

Den umiddelbare tilgang kan i øvrigt være en hjælpende hånd for dig, som føler dig på udebane i kunstens verden, tilføjer Berit Nørgaard.

- Det kan godt være, at du ikke har en forhåndsviden om kunst, men du har lige så meget ret til at være her, fordi der er så mange lag i at aflæse et værk, og din oplevelse er lige så fin som alle andres, siger hun.

/ritzau fokus/