Det var kærlighed ved første klik, da den professionelle danser Katrine Bonde mødte sin nye kæreste, Kenneth Nordby.

De mødte hinanden på datingappen Tinder og har kendt hinanden siden november, afslører parret over for Her og Nu.

- Det er helt vildt skønt, siger Katrine Bonde til ugebladet.

Efter godt et halvt år gik parret ned ad den røde løber sammen til weekendens premiere på Nykøbing Falster Revyen, som Katrine Bonde har koreograferet.

Mens at Katrine Bonde bor i revybyen og arbejder som danser og koreograf, bor hendes nye kæreste i Dragør og arbejder som sælger.

Men snart stikker parret længere ned sydpå og skal til Italien med deres i alt tre børn.

- De er pot og pande og er virkelig glade for hinanden. Så det er så dejligt, siger den professionelle danser til Her og Nu.

Katrine Bonde har en søn og en datter fra ægteskabet med musikeren Noam Halby, som hun mødte tilbage i 2009 på dansegulvet i "Vild med dans".

De blev skilt sidste år efter 14 års forhold.

- Intet drama - intet uvenskab - vi vil koncentrere os om at være gode forældre sammen til vores to dejlige børn, skrev Katrine Bonde og Noam Halby dengang i et opslag på det sociale medie Instagram.

/ritzau/

Som en ung mand på 20 år med verden for sine fødder fik vært og forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner konstateret multipel sklerose.

Det har ændret hans måde at være i verden på, og på mange måder ser den i dag 34-årige prisvindende radiodokumentarist og forfatter sklerosen som en tydeliggørelse af livet i sin helhed.

Det har han i mange år haft lyst til at skabe en fortælling om, og det gør han nu i podcastserien "Du dør, hvis du græder", som er et samarbejde mellem Scleroseforeningen, Radio4 og JFM.

- Du behøver ikke interessere dig for selve sygdommen - det gør jeg faktisk heller ikke selv - men jeg interesserer mig for de grundlæggende menneskelige spørgsmål, som bliver meget præsente, når man får en alvorlig og kronisk diagnose. Spørgsmål, der vedrører os alle sammen - syge eller raske, siger Sigurd Hartkorn Plaetner i pressemeddelelsen.

Podcasten kombinerer personlige fortællinger og ekspertviden og lægger op til refleksion over livets eksistentielle spørgsmål, og hvordan man som skleroseramt både lever i skjul for, på trods af og i kraft af sin sygdom, lyder det videre.

- Jeg tror, det er væsentligt for os alle sammen at tale om livets essentielle spørgsmål og turde at tale åbent, når livet er svært. Men også når det er let og smukt, siger Sigurd Hartkorn Plaetner, der privat er gift og far til en lille datter.

Sigurd Hartkorn Plaetner har inden "Du dør, hvis du græder" lavet en række andre podcasts og lever af at lave både fiktion og nonfiktion på skrift, lyd og i billeder. Han står blandt andet bag en dokumentar på DR.

Han fik først sit gennembrud som forfatter. Det skete i 2012 med essaysamlingen "Folk med begge ben på jorden hænger på træerne".

Multipel sklerose er en sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber hjerne og rygmarv. Det forårsager forstyrrelser i nervesignalerne, og nervecellerne kan gå til grunde.

Symptomerne kan være meget forskellige - herunder usikker balance, synsforstyrrelser og stivhed eller delvis lammelse af muskler.

Ifølge tal fra sundhedsmyndighederne har knap 19.000 personer i Danmark multipel sklerose.

Scleroseforeningen i Danmark har 65.000 medlemmer og estimerer, at flere end 100.000 danskere mærker konsekvenserne af sygdommen som enten patient eller pårørende.

"Du dør, hvis du græder" lanceres 17. juni og bliver også sendt på Radio4.

/ritzau/

* Overaktiv blære-syndrom er en tilstand, som giver en pludseligt opstået bydende vandladningstrang og kan være ledsaget af ufrivillige vandladninger.

* Tisser du mere end otte gange i døgnet eller mere end to gange om natten, ligger du over normalen. Med normal blærefunktion tisser du omkring hver tredje time i dagtimerne.

* Det anslås, at cirka en sjettedel af befolkningen har symptomer på overaktiv blære-syndrom. Syndromet ses særligt hos kvinder og særligt folk over 60 år.

Kilde: Meryam El Issaoui, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital samt bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen.

/ritzau fokus/

Du tripper for at komme på toilettet flere gange i timen og tumler søvndrukkent ud af sengen hver nat for at lade vandet. Hyppig tissetrang gør livet surt, men du behøver ikke at leve med den.

Det siger Meryam El Issaoui, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital, hvor hun beskæftiger sig med bækkenbundslidelser.

- Problemet opstår især blandt den ældre del af befolkningen, og folk tilskriver det ofte, at det bliver sværere at holde på vandet med alderen. Men har man symptomer på en overaktiv blære og er generet af det, så er det tilrådeligt at søge læge, fordi der findes gode behandlingstiltag, siger hun.

Tisser du mere end otte gange i døgnet, kan det være, at du decideret lider af overaktiv blære-syndrom. Diagnose eller ej, så kan den hyppige tissetrang ofte tæmmes uden medicin.

1) Kig på dit væskeindtag.

Noget af det første, din læge vil kigge på, er, hvor meget du drikker i løbet af en dag. Drikker du for eksempel fem liter væske om dagen, giver det god mening, at du skal tisse hele tiden.

- Start med små livsstilsændringer. Først og fremmest hjælper det at begrænse dit væskeindtag til mellem en liter og halvanden liter i døgnet, siger Meryam El Issaoui.

Kig også på, hvad du hælder i dig. Kaffe, drikke med kulsyre som danskvand og sodavand, sukkerfri sodavand og alkoholiske drikke irriterer alle din blære, så den oftere beder om at blive tømt.

2) Udskyd toiletbesøget.

Din tissetrang er i høj grad styret af hjernen. Derfor er det muligt at træne din blærekontrol ved at ændre adfærd.

Tisser du en gang i timen, kan du lægge ud med at udskyde dit toiletbesøg med et kvarter. Gør det en uges tid. Går det godt med det, kan du forsøge at udskyde det med 30 minutter.

- Fortsæt på den måde, indtil du opnår det normale vandladningsinterval, der ligger på omkring hver tredje time, siger Meryam El Issaoui.

3) Knib og slip.

Knibeøvelser er med til at træne din bækkenbund, og derfor anbefaler Ina Dahl, der er specialiseret urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut ved Aalborg Bækkenklinik, at du bruger dem som et værktøj til at træne din blærekontrol.

- Et godt knib er, hvor du mærker knibet tydeligt, og hvor du tydeligt kan mærke, at du slipper det igen, fortæller hun.

For at få en fornemmelse af dit knib kan du sætte dig på din hånd, mens du udfører knibeøvelserne.

- På den måde kan du mærke, at bækkenbunden bevæger sig. Vi har tit svært ved at relatere til vores bækkenbund, fordi vi ikke kan se den, lyder det fra fysioterapeuten.

Lige så vigtigt det er at knibe godt sammen, er det, at du er i stand til at give helt slip på musklerne i bækkenbunden, forklarer hun.

- For at kunne komme ordentligt af med urin og afføring skal vi også være i stand til at slappe helt af i bækkenbunden. Hvis du hele tiden spænder op, risikerer du faktisk at påvirke funktionen af bækkenbunden, siger Ina Dahl og understreger, at en stærk bækkenbund er en fleksibel bækkenbund.

/ritzau fokus/