Fire måneder inden at telte, pavilloner og festglade mennesker indtager Dyrskuepladsen i Roskilde, har Roskilde Festival offentliggjort 27 nye navne til musikprogrammet.

Blandt navnene er den britiske popstjerne FKA Twigs og det britisk-amerikanske band Anohni and the Johnsons.

- Både FKA Twigs og Anohni and the Johnsons skaber banebrydende musik med hver deres unikke udtryk, der både rammer den opsøgende musikelsker og appellerer til noget i os alle, siger Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, i en pressemeddelelse.

- FKA Twigs er et af de mest nyskabende navne lige nu, og hendes koncert bliver uden tvivl en uforglemmelig oplevelse. Anohni and the Johnsons er garanter for intense og betagende koncerter, der også sætter fokus på vigtige samfundsdagsordner - et værdifællesskab, vi deler.

Af andre profilerede navne, som festivalen har tilføjet til musikprogrammet, er det amerikanske indierockband Bright Eyes.

Roskilde Festival har også offentliggjort, at den danske rapper Noah Carter skal lukke Arena-scenen. Carter har lavet musik med blandt andre Gilli, Hans Philip og Kesi, og som soloartist debuterede han på Roskilde Festival i 2017.

Af andre danske navne, som skal spille på festivalen, er Elias Rønnenfelt, der er forsanger i punkbandet Iceage. I 2024 udgav han som soloartist countryalbummet "Heavy Glory".

Med torsdagens musikalske offentliggørelser er Roskilde Festival oppe på 108 navne ud af et program, der kommer til at tælle omkring 200 musiknavne.

Tidligere har festivalen offentliggjort navne som Olivia Rodrigo, Stormzy, Fontaines D.C., MØ og Artigeardit til sommerens program.

Roskilde Festival 2025 finder sted fra 28. juni til 5. juli.

/ritzau/

25 år efter premieren på "Blinkende lygter" er Sofie Gråbøl tilbage hos den oscarvindende danske instruktør Anders Thomas Jensen.

Og hun slår fra sig i sit comeback i hans kommende film, "Den sidste viking", som har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne som brødrepar.

Det fremgår af det første klip, som Zentropa præsenterer torsdag.

"Den sidste viking" er en humoristisk, underfundig og foruroligende fabel om identitet, lyder det om filmen.

Anker, som Nikolaj Lie Kaas spiller, løslades efter 15 år i fængsel for røveri.

Ankers bror, Manfred, i skikkelse af Mads Mikkelsen, er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han har imidlertid fået en mental udfordring, der medfører, at han ikke husker, hvor pengene er gemt.

Sammen begiver brødrene sig ud på en rejse for at finde pengene - men også for at opdage, hvem de selv er, lyder det om handlingen.

Her møder de blandt andet et ægtepar, spillet af Søren Malling og førnævnte Sofie Gråbøl.

- Hvordan kan det være, I er gift, når han er så grim, og du er så pæn?, lyder spørgsmålet fra Mads Mikkelsens Manfred til Sofie Gråbøls Margrethe, og det får situationen til at eskalere.

Også Nicolas Bro, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann og Lars Ranthe er på den stjernespækkede rolleliste.

Ud over at instruere "Den sidste viking" har Anders Thomas Jensen også skrevet filmen.

Den 52-årige instruktør er en meget kendt - og anerkendt - manuskriptforfatter.

Han har blandt andet skrevet "I Kina spiser de hunde", filmatiseringen af "Ser du månen, Daniel" og Susanne Biers oscarvindende drama "Hævnen".

Selv vandt han sin egen gyldne statuette tilbage i 1999 for kortfilmen "Valgaften".

"Den sidste viking" får biografpremiere 9. oktober.

/ritzau/

* Alle teknologiske produkter, der bæres på kroppen uden hjælp fra hænder, kan betegnes som wearables.

* Smartwatches, headsets, VR-briller og fitnessarmbånd er dermed alle wearables.

* Et smartwatch kan ofte måle puls, stressniveau, skridt og blodtryk samt give motivation til bevægelse og aktivitet.

* Et smartwatch kan dermed analysere din sundhed og aktivitetsniveau.

Kilde: Hjerteforeningen.

/ritzau fokus/

Et smartwatch giver nattens søvn en score på 79. Søvnkvaliteten var fair med en varighed på 6 timer og 47 minutter. Selv om søvnen var mindre end ideel, indeholdt den en god mængde dyb søvn.

De seneste 10-15 år er der kommet et væld af muligheder for at tracke sin søvnkvalitet med blandt andet smartwatches og smartringe.

De teknologiske produkter, man kan have på kroppen, går under den samlede betegnelse wearables. Ud over aktiviteter i løbet af dagen kan de blandt andet måle søvn.

Men noget tyder på, at der er en vis usikkerhed forbundet med målingerne.

Ifølge Jakob Eg Larsen, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, er visse søvntal på dit wearable mere sikre end andre.

- Forskningen viser varierende præcision, når wearables skal identificere søvnfaser. De er bedre til at estimere, om man sover eller ej, fortæller han.

Wearables måler ofte søvnen i fire søvnfaser: den vågne fase, lette søvn, dybe søvn og drømmesøvn kaldet REM-søvn. Disse faser kører rundt i en cyklus flere gange i løbet af natten, og typisk når man gennem fem til seks af dem.

Men søvnscoren kan være svær at afkode, fordi fabrikanterne ikke oplyser, hvordan de kommer frem til deres resultater. Der kan derfor være variation fra et mærke til et andet.

- Hvis du har en wearable på hver hånd fra to forskellige brands, så vil jeg næsten garantere, at du ikke får samme estimat på din søvn, fortæller Jakob Eg Larsen.

At der er forskelle på wearables, har den norske læge Torkil Færø mærket på egen krop. I et interview med Berlingske i sommeren 2024 fortalte Torkil Færø, at han har et smartwatch på det ene håndled, pulsarmbånd på det andet og en smartring på den ene finger. Han fortalte, at ikke alle wearables var lige præcise, og at nogle data kunne være sværere at tolke end andre.

Samtidig konkluderede Torkil Færø ligesom Jakob Eg Larsen, at wearables er bedre til udregning af søvn end søvnfaser.

- Teknologien er ikke helt så god endnu, at man kan regne med søvnstadierne. Urene kan dog godt måle overordnet, om man har sovet godt eller ej, fortalte Torkil Færø til Berlingske.

Selv om formlen er en forretningshemmelighed for techgiganterne, så fortæller Jakob Eg Larsen, at man nogenlunde ved, hvad målingerne kombinerer, selv om man ikke kender den fulde formel.

- På wearables sidder en optisk sensor, der registrerer ændringer i blodgennemstrømning for at måle din puls. Der sidder et accelerometer, som måler din bevægelse. Ud fra disse målinger kan en maskinlæringsmodel give et estimat af din søvntilstand, forklarer han.

Maskinlæring er en metode, hvor computere lærer at genkende mønstre og træffe beslutninger baseret på data.

Jakob Eg Larsen uddyber, at endnu flere faktorer kan spille ind.

- Søvn estimeres ud fra en kombination af forskellige sensorer. Det omfatter typisk puls, pulsvariation, bevægelse og på nogle modeller også hudens temperatur, som varierer gennem natten, siger han.

/ritzau fokus/