Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2023 - 10:57

Gammel kending vender tilbage i Badehotellets finalesæson

Ena Spottag gør comeback i "Badehotellets" finalesæson. Hun medvirkede i de første seks sæsoner som køkkenpigen Martha.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter tre sæsoners fravær vender skuespilleren Ena Spottag tilbage til "Badehotellet".

Hun var med i seriens premiere i 2015 i rollen som køkkenpigen Martha.

Ena Spottag er ikke den eneste, som gør comeback. Andrea Alma Øst Birkkjær tjekker endnu en gang ind på "Badehotellet" i rollen som teatereleven med den livlige fantasi Kitty Hansen.

Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.

Til foråret åbner kanalen dørene til "Badehotellet" for allersidste gang. En lang række af skuespillerne, som har været med siden første sæson i 2013, tjekker ind i finalesæsonen.

Lars Ranthe, Cecilie Stenspil, Anne Louise Hassing, Anette Støvelbæk, Amalie Dollerup, Merete Mærkedahl, Peter Hesse Overgaard og Jens Jacob Tychsen er blandt de velkendte ansigter i rollerne som henholdsvis hr. Madsen, fru Weyse, fru Madsen, fru Frigh, bestyrerinden Amanda, frøken Otilia, hr. Aurland og hr. Weyse.

Tiende sæson foregår i sommeren 1946 - et år efter Anden Verdenskrigs afslutning.

- Den tyske besættelse er fortid, og gæsterne ankommer fulde af optimisme og lyst til at vende tilbage til den ubekymrede tid før krigen. Men alle skår er ikke klinkede, afslører forfatterparret, Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, i pressemeddelelsen.

- Pludselig befinder det lille hotel sig i et skæbneår, hvor gæster og ansatte er nødt til at stå sammen, hvis ikke det, de holder allermest af, skal gå tabt, lyder det om finalesæsonen.

Første sæson af "Badehotellet" blev sendt i december 2013. Serien tog sin begyndelse i 1928 og er siden med enkelte tidsspring nået frem til 1946.

Tiende sæson af "Badehotellet" har premiere på TV 2 Play den 3. marts og på TV 2 den 10. marts 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/12/2023 - 09:32

Erstatter Jesper Buch: DR sætter ansigter på de nye sultne løver

Nikolaj Nyholm, Morten Larsen og Tahir Siddique slutter sig til Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard, som begge debuterede som investorer i forrige sæson.

DR har slået kløerne i tre nye investorer, som erstatter Jesper Buch, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard i "Løvens Hule".

Nikolaj Nyholm, Morten Larsen og Tahir Siddique bliver de nye hanløver i den niende sæson af DR's populære investeringsprogram.

Det annoncerer public service-stationen i en pressemeddelelse.

Nikolaj Nyholm, Morten Larsen og Tahir Siddique slutter sig til Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard, som begge debuterede i forrige sæson.

- Vi er meget glade for at kunne præsentere et nyt stærkt og dynamisk hold af investorer til en ny sæson af "Løvens Hule" – og med hele tre nye løver, der vil bidrage med nye erfaringer, meninger og investeringer, siger DR-redaktør Stine Preem i pressemeddelelsen.

Morten Larsen er stifter af takeawayplatformen Hungry.dk, som i 2021 blev solgt for et trecifret millionbeløb.

Nikolaj Nyholm arbejder med e-sportsholdet Astralis og turneringsplatformen Blast.

Tahir Siddique er tidligere global chef for Livescore, der formidler sportsresultater, og arbejder i dag som investor.

Og så er der som nævnt gensyn med Anne Stampe, som er direktør og medstifter af virksomheden Nordic Female Founders, der støtter kvindelige iværksættere. Og der er også comeback til Louise Herping Ellegaard, der er medstifter af Clio, som udbyder digitale læremidler til grundskolen.

DR måtte på jagt efter tre nye investorer, da veteranen Jesper Buch - medstifter af Just Eat - samt både Coolshop-medstifter Jacob Risgaard og medstifter af Blazar Capital Christian Arnstedt, der begge debuterede i femte sæson, stoppede efter ottende sæson.

Blandt andet for at hellige sig familien og alle de investeringer, de allerede havde.

Niende sæson af "Løvens hule" får premiere på DRTV og DR1 den 4. januar.

Udsendelserne følges løbende op i podcasten "Visionærerne". Her får vært Morten Resen besøg af løverne og af andre iværksættere, innovatører og erhvervspersonligheder.

Blandt gæsterne er designer Malene Birger, cremekonge Ole Henriksen, lakridsmager Johan Bülow og Jubii-medstifter Martin Thorborg, oplyser DR.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/12/2023 - 10:00

FAKTA: Gode råd og tegn på træthed

* Planlæg din kørsel inden turen, og sørg for at indlægge pauser, eller skift chauffør cirka hver anden time.

* Få syv-otte timers søvn, inden du tager afsted.

* Undgå så vidt muligt at køre sent om natten eller meget tidligt om morgenen.

* Er du ved at blive træt, så skift chauffør, eller tag en powernap på 15-20 minutter.

* Kaffe eller læskedrik med koffein hjælper kun kortvarigt. Det hjælper ikke at skrue op for radioen eller åbne vinduerne.

* Tegn på træthed er, at du blinker ofte, har svært ved at fokusere, gaber eller ikke kan huske den seneste kilometer.

* Du må ikke ignorere dine tegn på træthed og tro, at du nok skal klare den – det kan gå helt galt.

Kilde: Havarikommissionen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/12/2023 - 10:00

Denne adfærd står for halvdelen af trafikdræbte

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kurven er i øjeblikket faldende, men uopmærksomhed er stadig hovedårsagen bag størstedelen af dødsulykker i trafikken.

Det er stadig en gammel kending, som står for størstedelen af dødsulykker i trafikken. Nemlig uopmærksomhed.

I en ny rapport konkluderer Vejdirektoratet, at uopmærksomhed har haft betydning for 58 procent af sidste års dødsulykker.

Det er en smule lavere end gennemsnittet for de seneste fem år, der var på 61 procent.

Ifølge Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, handler det om at ændre bilisternes adfærd for at få procenterne længere ned.

- Vi skal begynde at tænke på uopmærksomhed som noget mere end blot brug af mobiltelefon under kørsel, siger hun og fortsætter:

- Mobilen er stadig en faktor, men det handler også om, at du skal være til stede i bilen, og at du er opmærksom på, at hjernen nogle gange kan lave noget andet.

Eksempelvis kan det at spise og drikke, mens man kører, stjæle meget af ens opmærksomhed, mens tanker om, hvad man skal handle ind til middag, også er en distraktionsrøver.

- Samme effekt kan et skænderi i bilen have, eller hvis du sidder og justerer for meget på gps'en, lyder det fra Marianne Foldberg Steffensen.

Det går dog den rigtige vej med antallet af trafikdræbte på de danske veje.

Sidste år mistede 154 personer livet i trafikken, hvilket er det næstlaveste antal dræbte siden 1930'erne.

Kun i 2021, hvor coronarestriktioner lagde en dæmper på trafikken, har der været færre trafikdræbte. Her blev 130 personer dræbt.

Men selv om bilisterne er blevet bedre til at være opmærksomme i trafikken, må vi endelig ikke begynde at hvile på laurbærrene.

- Det tager lang tid at ændre folks adfærd, og det vil vi fortsætte med gennem kampagner og mere hensigtsmæssige måder at indrette vejene på, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Ud over at sidde bag rattet og pakke en lun burger op på skødet eller skælde børnene ud for at larme på bagsædet kan der også ske ulykker på grund af en anden adfærd.

Og det er træthed og søvnige øjne. Trætheden kan nemlig også medvirke til at sende hjernen på vandring og øger også risikoen for en ulykke.

Ifølge Havarikommissionen for vejtrafikulykker, som undersøger ulykker i trafikken, har man fundet frem til, at træthed med sikkerhed var årsag til mindst otte procent af de ulykker, som kommissionen har undersøgt.

Det afholder dog ikke en del danskere fra at køre trætte rundt, viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Her svarede 43 procent, at de har haft svært ved at holde øjnene åbne, mens de kørte bil. 8 procent var endda også faldet i søvn i et kort øjeblik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv