Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/07/2025 - 10:43

Forsker om babynavne: De har en god lyd og kan udtales på engelsk

En blanding af kulturel eksponering og hensyn til udtale afgør forældres navnevalg, forklarer forsker.

Af: /ritzau/

Når forældre skal vælge navne til deres nyfødte, er det især navnets lyd, der afgør navnevalget.

Og så bliver valget også påvirket af film, tv-serier og andre kulturelle referencer, som forældrene er blevet eksponeret for.

Det fortæller navneforsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet.

- De navne, der bliver populære, har en lyd, som forældrene er enige om, at de godt kan lide. Men valget af navne hænger også sammen med, hvad forældrene er blevet eksponeret for.

- Vi ser ofte de samme tv-serier og film og hører om de samme kendte mennesker. Ud fra eksponeringen kan man få idéer til, hvad man skal kalde sit barn, forklarer Birgit Eggert.

Desuden vælger forældre ofte navne, som kan udtales både på dansk og engelsk, påpeger hun. Det gælder både Emma og Oscar, som sidste år var de mest populære navne til nyfødte piger og drenge.

En liste over de 50 mest populære pige- og drengenavne til nyfødte i 2024 er fredag blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

- Vi kan se, at de populære pigenavne meget ofte er tostavede og ender på a. Drengenavnene er ofte to- eller trestavede og ender på en konsonant. Der er undtagelser, men det er de generelle mønstre, siger Birgit Eggert.

Emma har ligget højt på hitlisterne siden midten af 1990'erne og har flere gange været det mest populære pigenavn. Første gang var i 1998.

- Normalt er det sådan, at når et navn har været populært længe, så har man brug for noget nyt. Men det er, som om Emma har bidt sig fast, siger Birgit Eggert og forklarer, at navnet har flere af de populære navnes kvaliteter.

- Det er meget internationalt. Det kan udtales næsten ens på mange sprog. Det er et tostavet pigenavn, som slutter på a, og så indeholder det m. Og vi kan generelt godt lide m'er i navne, siger Birgit Eggert.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja. Kaja er gået fra at være det 68. mest brugte pigenavn i 2023 til sidste år at lande på en 47.-plads.

Blandt drengenavnene er det Atlas der har taget det største ryk opad, og netop dét overrasker navneforskeren.

- Navnets popularitet er steget eksplosivt, og jeg har ikke rigtigt kunne finde en forklaring. Typisk vil sådan en udvikling ske, fordi der er en konkret inspirationskilde såsom en ny film. Men den eneste mulige inspiration, jeg har fundet, er filmen "Atlas Shrugged" fra 2011, siger Birgit Eggert.

Efter filmen blev Atlas et mere og mere populært navn i USA, og udbredelsen i USA kan ifølge forskeren have inspireret forældre i Danmark.

/ritzau/

Ottawa, 11/07/2025 - 09:08

Justin Bieber overrasker fans med første album i fire år

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Torsdag dukkede billeder af Bieber op på store reklametavler. Fredag landede der et album fra popstjernen.

Den canadiske popstjerne Justin Bieber har fredag udgivet sit første album i fire år, "Swag".

Albummet er kommet med ganske kort varsel.

Torsdag begyndte rygterne at svirre, da der dukkede billeder af Bieber og ordet "Swag" op på store reklametavler i Reykjavik i Island og på verdenskendte Sunset Boulevard i Los Angeles.

Med på værket er flere gæster, blandt andre Dijon, Lil B, Sexyy Red, Gunna, Cash Cobain og 2 Chainz.

Siden Biebers seneste album i fuld længde, "Justice" fra 2021, har der i en række medier været fokus på popstjernens helbred.

Han har været på flere verdensturnéer, men han måtte både i 2022 og 2023 aflyse flere koncerter.

Den 31-årige sanger "prioriterede helbredet", fordi han havde været ramt af Ramsey Hunts syndrom, som en overgang gjorde ham delvist lam i den ene side af ansigtet.

Ifølge mediet The Hollywood Reporter tog Bieber sent i april til Island for at lægge sidste hånd på albummet.

Det gjorde han efter at have arrangeret flere "jamsessioner" i sit hjem i Los Angeles, melder underholdningsmediet.

Det 54 minutter lange album tæller numre som "All I Can Take", "Daisies" og "Devotion".

Karrieren tog fart for Bieber i 2009, ikke længe efter at han var blevet opdaget på YouTube af en pladeproducent, som så den unge canadiske skoledreng lave en coverversion af Ne-Yos nummer "So Sick", som han havde delt på det sociale medie.

Bieber albumdebuterede i 2010 med pladen "My World 2.0", som indeholdt det store hit "Baby".

Siden har han udgivet en række albummer med andre hits som "Sorry", "Love Yourself" og "Peaches".

Bieber har dog også i høj grad været i fokus på grund af andre ting end sin musik.

Han har tidligere åbent fortalt om misbrug af stoffer, og at han har kæmpet med sit mentale helbred og har været ramt af angst og depression.

Og sangeren, der er gift med Hailey Bieber og har en søn, har flere gange været på kant med loven, blandt andet på grund af hensynsløs kørsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

Ottawa, 11/07/2025 - 08:38

Justin Bieber overrasker fans med første album i fire år

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Torsdag dukkede billeder af Bieber op på store reklametavler. Fredag landede der et album fra popstjernen.

Den canadiske popstjerne Justin Bieber har fredag udgivet sit første album i fire år, "Swag".

Albummet er kommet med ganske kort varsel.

Torsdag begyndte rygterne at svirre, da der dukkede billeder af Bieber og ordet "Swag" op på store reklametavler i Reykjavik i Island og på verdenskendte Sunset Boulevard i Los Angeles.

Med på værket er flere gæster, blandt andre Dijon, Lil B, Sexyy Red, Gunna, Cash Cobain og 2 Chainz.

Siden Biebers seneste album i fuld længde, "Justice" fra 2021, har der i en række medier været fokus på popstjernens helbred.

Han har været på flere verdensturnéer, men han måtte både i 2022 og 2023 aflyse flere koncerter.

Den 31-årige sanger "prioriterede helbredet", fordi han har været ramt af Ramsey Hunts syndrom, som gjorde ham lam i den ene side af ansigtet.

Ifølge mediet The Hollywood Reporter tog Bieber sent i april til Island for at lægge sidste hånd på albummet.

Det gjorde han efter at have arrangeret flere "jamsessioner" i sit hjem i Los Angeles, melder underholdningsmediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/07/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan kan reglerne tolkes

* En mand klagede sidste efterår til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver, da han mente, der blev gjort forskel på køn i forhold til beklædningsregler for de ansatte.

* Manden sagde, at han havde fået at vide, at de mandlige ansatte skulle bære lange bukser og lukkede sko, mens de kvindelige ansatte også måtte bære kjoler og nederdele samt åbne sko.

* Nævnet afviste mandens klage.

* Begrundelsen lød, at ingen af kønnene ifølge sagens oplysninger måtte bære shorts.

* Nævnet lagde desuden vægt på, "at manden efter det oplyste ikke havde fået afslag på eller haft ønske om at klæde sig efter retningslinjerne for de kvindelige ansatte" - altså havde han været i sin gode ret til at bære kjole eller nederdel.

Kilde: Ligebehandlingsnævnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/07/2025 - 10:00

FAKTA: Disse beklædningsgenstande deler vandene

Den faglige organisation Lederne har udført en undersøgelse, hvor omkring 1000 af deres medlemmer har svaret på spørgsmål om dresscode på arbejdspladsen.

Tallene angiver, hvor stor en andel af lederne, der ikke vil acceptere det følgende:

* Kort kjole/nederdel (over knæet) - 10 procent.

* Nedringet overdel eller skjorte - 21 procent.

* Joggingtøj - 39 procent.

* Kasket - 19 procent.

* Shorts - 16 procent.

* Sandaler/åbne sko - 9 procent.

* Klipklappere/badesandaler - 40 procent.

* Mavebluse - 41 procent.

* Tøj med politiske budskaber - 32 procent.

Kilde: Lederne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek