Indtil for nylig var det 50 år siden, at den amerikanske souldronning Diana Ross havde givet koncert i Danmark.

Men efter at hun besøgte Royal Arena i oktober sidste år, har hun fyldt flere danske koncerter i sin kalender.

Med hits som "I'm Coming out" og "Stop! In the Name of Love" er der lagt op til feststemning, når Diana Ross indtager Plænen til Fredagsrock i Tivoli 9. august.

Det er dog ikke det eneste tidspunkt, den 80-årige sangerinde kan opleves i Danmark denne sommer.

I august tager Diana Ross også et smut forbi Bøgescenen til Smukfest.

Til Fredagsrock kan Tivoli-gæster 24 fredage hen over sommeren opleve et væld af koncerter, når stjerner fra ind- og udland sørger for musik og sommerstemning.

Alle hovednavne til årets koncerter, der begynder klokken 22, er nu offentliggjort.

Ud over den amerikanske souldronning skal udenlandske navne som Take That og Chris Isaak give koncert på Plænen.

Fredagsrock-programmet byder også på danske hitmagere som blandt andre Medina, Tina Dickow, Rasmus Seebach, Mads Langer og Tim Christensen.

Tivolis Fredagsrock skydes i gang 12. april og byder på koncerter frem til 20. september.

/ritzau/

Opfølgeren "Jagtsæson 2" får hårde ord med på vejen af danske anmeldere, som kritiserer filmen for "ikke rigtig at turde eller ville noget" og kalder filmen "ligeså forudsigelig, gammeldags, plat og momentvis sjov som etteren".

Berlingske og Kristeligt Dagblad giver den nye komediefilm to ud af seks stjerner, mens Politiken giver den to ud af seks hjerter. Ekstra Bladet, Børsen og Jyllands-Posten giver den tre ud af seks.

Information har ikke for vane at uddele stjerner, men skriver, at "de opbyggelige moraler er tydelige og de komiske optrin slappe i den danske komedie".

- Så pinlig er en flåt i skridtet altså heller ikke, skriver Lone Nikolajsen for Information med henvisning til en scene i filmen.

Politiken indleder sin anmeldelse med at forsvare eksistensen af opfølgeren med, at den første film i serien, "Jagtsæson" fra 2019, solgte knap 480.000 billetter.

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke som filmproducenter forsøgte at kapitalisere på en tidligere succes.

- Men satiren er ikke blevet skarpere, persontegningen er ikke dybere eller mere kærlig end sidst, og så er det, helt ligesom i den første film, meget lidt morsomt, skriver Nanna Frank Rasmussen.

Berlingskes Sarah Iben Almbjerg skriver, at filmen "snubler i sin egen glidecreme".

- I det mindste kan vi så prale af, at ligestillingen er komplet. At bunden er nået. For begge køn, lyder det i anmeldelsen.

Samme pointe understreger Freja Dam for Jyllands-Posten og noterer sig, at "det er al ære værd at lade kvinder være ligeså brovtende og åndssvage, som mænd har været på film i årevis".

- Men det føles mildest talt ikke så friskt, som det gjorde i banebrydende komedier som "Bridesmaids" fra 2011, "Trainwreck" fra 2015 eller danske "Ditte & Louise" fra 2018.

- "Jagtsæson 2" er ligeså forudsigelig, gammeldags, plat og momentvis sjov som etteren, skriver Freja Dam.

Per Juul Carlsen skriver for Kristeligt Dagblad, at filme bør "bør få kritik for ikke rigtig at turde eller ville noget".

Tilde Harkamp, der instruerede den første film, har en "glimrende fornemmelse for at bruge de grænseoverskridende oplevelser til at beskrive hovedpersonens kampe med sig selv", lyder det.

- Peter Molde-Amelung, der har instrueret "Jagtsæson 2", er øjensynligt mere fan af klassisk falden-på-halen-folkekomik, skriver Carlsen.

Hos Ekstra Bladet skriver René Fredensborg, at filmen da har "sine øjeblikke, hvis man synes, at en flåt på skamlæben eller en tur på en oppustelig rodeopik er hylende morsomt".

- Det skal ligesom være dumt og tåkrummende. Hvilket en halv million mennesker stemplede ind på, sidst der var "Jagtsæson" i biografen, skriver Fredensborg.

Børsens Michael Solgaard er øjensynligt den eneste af anmelderne, der syntes, at toeren var bedre end etteren.

- "Jagtsæson 2" er bedre end etteren, men den er desværre stadig mere pinlig end rigtig sjov, skriver han.

"Jagtsæson 2 - i medgang og modgang" har premiere torsdag.

/ritzau/

* Forekomsten af salmonella i danske æg er så lav, at der er meget lille risiko for at blive syg med salmonella, når man puster æg til påske.

* Men hvis du vil mindske risikoen for smitte yderligere, kan du spritte ægget af, før du puster. Husk også at vaske eller spritte hænderne, når du har rørt ved æggene.

* Du kan bruge rå æg i din madlavning, fordi risikoen for at blive syg med salmonella fra danske æg er lille. Men hvis du vil være helt sikker, kan du købe pasteuriserede æg.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Inden længe er det påske, hvor æg i massevis er en uundværlig del af fejringen.

Æggets indhold bliver spist på alverdens måder, og skallen bliver malet i forskellige farver.

Men hvordan skal æggene opbevares, og hvor længe kan de holde?

- Inden for EU er det vedtaget, at bedst før-datoen på æggebakken skal være, 28 dage efter at hønen har lagt ægget. Men i mange tilfælde er æg også gode efter den dato, siger Ivan Noes, der er administrerende direktør i Dava Foods, som er landets største ægproducent.

Det er sektorchef i brancheorganisationen Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen enig i.

- Når danske æg bliver eksporteret til lande uden for EU, er holdbarheden i stedet 90 dage. Hvis man sørger for at opbevare æg i køleskabet, kan de holde i rigtig lang tid, siger han og tilføjer:

- Min klare anbefaling er, at man undgår at opbevare æg på køkkenbordet.

For selv om du måske har set, at butikker i nogle lande ikke opbevarer æg på køl, går den ikke herhjemme.

Af hensyn til både holdbarhed og fødevaresikkerhed skal butikkerne i Danmark opbevare æg ved en temperatur på højst 12 grader.

Og Fødevarestyrelsen anbefaler, at æggene opbevares på samme måde efter køb.

- Skulle der imod forventning opstå en situation med salmonella, vil salmonellabakterien formere sig betydeligt langsommere, når ægget opbevares på højst 12 grader, siger Ivan Noes og fortsætter:

- Æggeblommen er et enormt godt vækstmiljø for bakterier. Den indeholder nemlig alt det, som en bakterie har brug for.

Med danske æg kan man have lidt mere ro i maven, fordi alle hønseflokke bliver kontrolleret for salmonella hver uge, fortæller han:

- Det er anderledes end i EU, hvor kravet er hver 16. uge. Derfor ved man, hvis der står DK på ægget, at det har været underlagt den strengeste salmonellakontrol.

Hvis du på et tidspunkt kommer i tvivl om, hvorvidt et æg stadig er friskt, kan du kontrollere æggets friskhed på flere måder.

- Man kan slå ægget ud og lugte til det. Man er ikke et sekund i tvivl, hvis ægget er blevet for gammelt. Lugten er virkelig fæl, siger han.

En anden metode er at komme det rå æg i et glas med vand. Hvis ægget synker og lægger sig på siden, er det rigtig friskt. Og hvis det synker og vender på højkant, er det også stadig friskt nok.

- Men flyder ægget derimod i overfladen af vandet, har luftblæren i ægget udvidet sig, og den vokser med æggets alder. Det æg er altså ved at være for gammelt, siger han.

Ifølge Jørgen Nyberg Larsen er det typisk nemmere at tilberede et flot pocheret æg, hvis ægget er under otte dage gammelt, mens det er nemmere at pille et hårdkogt æg, hvis det er mellem tre til fire uger gammelt.

Hvis du har kogt for mange æg, kan du sagtens opbevare dem i køleskabet i op til tre dage.

Ivan Noes anbefaler, at æggene opbevares i en tæt beholder.

- Og undlad at komme andre fødevarer som en kraftig ost ved siden af æggene, for et æg er følsomt, siger han og peger på, at holdbarheden bliver lidt bedre, hvis skallen er intakt.

- Omvendt er holdbarheden betydeligt kortere, hvis ægget er slået ud, tilføjer han.

/ritzau fokus/