Familieejet bilkoncern forlænger rekordstime i inflationsramt år

Pernille Skipper vil fremover være at finde på tv-skærmen hos TV 2 News.

Fra 1. maj bliver den tidligere Enhedslisten-profil politisk kommentator på tv-kanalen, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

- Jeg håber at bidrage til den politiske samtale med konkret erfaring og viden fra de fora, hvor beslutningerne bliver taget, siger Pernille Skipper i meddelelsen.

- Det politiske spil og de uskrevne regler er så mange og så kringlede, at det kan være svært gennemskueligt, men det er politik alt for vigtigt til.

Pernille Skipper var fra 2016 til 2021 politisk ordfører for Enhedslisten og dermed partiets frontfigur.

Ved valget i 2019 fik Pernille Skipper 33.024 personlige stemmer. Det var tredjeflest af alle.

Hun genopstillede ikke ved valget i november i sidste år, da hun faldt for partiets rotationsprincip for folketingspolitikere.

Derfor forlod hun allerede året inden posten som politisk ordfører. Her blev hun afløst af Mai Villadsen.

Efter valget i november tilskrev hun Enhedslistens tilbagegang ved valget, at partiet blandt andet ikke havde taget nødvendige politiske opgør og stadig var organiseret som et venstrefløjsparti fra 1970'erne.

- Det, medlemmerne primært bliver bedt om at bruge deres tid på, er procedurer, årsmøder, delegeretmøder, generalforsamlinger og diskussioner om referater i stedet for at udvikle politik, tale med mennesker og ikke mindst overbevise folk om, at Enhedslisten både er visionært, tillidsvækkende og ikke mindst i stand til at forandre Danmark og verden til det bedre, skrev hun i et debatindlæg i Politiken.

I programmet "News & Co" bliver hun fast kommentator, mens Pernille Skipper også bliver en del af programmet "Besserwisserne".

På hendes første arbejdsdag, 1. maj, skal hun dække arbejdernes internationale kampdag i studiet hos TV 2 News.

På tv-kanalen bliver hun kommentatorkollega med blandt andre Hans Engell og Noa Redington.

/ritzau/

Fans af succesromanerne om "Afdeling Q" kan se frem til at opleve fortællingerne som tv-serie.

Verdens mest brugte streamingtjeneste, Netflix, vil indspille en ny tv-serie baseret på bogsuccesen af den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen.

- Hver af dem (romanerne, red.) er et forrygende mysterium med et stort potentiale for en god sæson af fjernsyn, udtaler den amerikanske filminstruktør Scott Frank i en pressemeddelelse.

Han skal i samarbejde med produktionsselskabet Leftbank Productions og manuskriptforfatteren Chandni Lakhani lave den kommende Netflix-serie.

Jussi Adler-Olsens krimiserie handler om politiafdelingen Afdeling Q, som ledes af vicepolitikommissær Carl Mørck.

Sammen med kollegerne Assad, Rose og Gordon efterforsker han henlagte sager. Det sker, samtidig med at han har problemer i sit privatliv.

- Carl Mørck er en af de klassiske detektiv-antihelte - sjov og mørk på samme tid, hvilket jeg ikke kan få nok af. Jeg tror, at publikum vil have det på samme måde, lyder det fra Scott Frank.

Han står blandt andet bag hitserierne "Godless" og "Dronninggambit".

Bogseriens plot finder sted i København. Sådan vil det dog ikke være i tv-serieudgaven.

Handlingen vil udfolde sig i den skotske by Edinburgh. Her vil serien desuden blive indspillet, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Det faktum, at jeg har været fan af Jussis romaner i et dusin år nu kombineret med min langvarige afhængighed af old school, britiske politidramaer som "Cracker" og "Prime Suspect", gjorde denne (mulighed, red.) uimodståelig, siger filminstruktøren.

Tv-serien får titlen "Department Q" og har otte afsnit.

Udgivelsesdatoen fremgår ikke af pressemeddelelsen. Ritzau har uden held forsøgt at få svar på, hvornår serien vil blive vist på Netflix.

Det bliver ikke første gang, at den danske romanserie kommer på skærmen.

I 2013 kom den første filmudgave af "Afdeling Q" på lærredet i biograferne. Siden er der udkommet yderligere fire - senest i 2021.

Den prisvindende skuespiller Nikolaj Lie Kaas og svenskeren Fares Fares spillede makkerparret Carl Mørck og Assad i de første fire film.

I den seneste filmudgave med titlen "Marco Effekten" blev rollerne besat af skuespillerne Ulrich Thomsen og Zaki Youssef.

/ritzau/

* At inddele maden i enten at være "sund" eller "usund" gavner ikke små børn, da det bliver for abstrakt. Anne Elsøe mener i det hele taget ikke, man kan inddele maden på den måde. Derfor fraråder hun, at du for eksempel siger: "Du bliver sund, hvis du spiser gulerødderne".

* Børn kan også blive ekstra interesserede i "det usunde". For de ser, at voksne spiser slik, selv om de siger, at det er usundt, og det gør slikket særligt spændende. 

* Det er heller ikke en holdbar strategi at bruge for eksempel is eller slik som belønning for, at barnet spiser broccolien. På den måde bliver broccolien et redskab til at opnå noget andet i stedet for at være interessant i sig selv. 

Kilde: Anne Elsøe, leder på Madroinstituttet og forfatter til "Madro for de mindste".

/ritzau fokus/

Munden snerper sammen, og tallerkenen skubbes demonstrativt væk. Et måltid kan være en kamp, når dit lille barn ikke vil spise.

Men det er der råd for, forsikrer Anne Elsøe. Hun er leder på MadroInstituttet og forfatter til den nye bog "Madro for de mindste", der har fokus på børn i 0-3-årsalderen.

- Det er vigtigt at blive ved med at servere maden for barnet og opbygge en legende tilgang, hvor du og barnet undersøger maden og er nysgerrige på den, siger hun og uddyber:

- Mad skal gøres til noget sjovt og spændende. Farverne på grøntsagerne er noget, som små børn naturligt er interesserede i. Og så skal det være okay, at barnet ikke spiser maden. Det pres skal fjernes fra barnet.

Hun fortæller, at det er ganske normalt, at børn spiser det meste frem til omkring toårsalderen. Men herefter indtræder ofte en ny bevidsthed og en stærk skepsis hos barnet, om hvad der kommer ind i munden.

- Rigtig mange forældre bliver frustrerede, når deres barn plejer at smage på alt og så pludselig ikke har lyst til det længere, siger Anne Elsøe.

I sin bog præsenterer hun forældre for "Trappen til madmod". Den rummer en række trin, der skal fodre barnets nysgerrighed på det, der bliver serveret.

Første trin går blot ud på at kigge på maden. Her beskriver barn og voksen i fællesskab, hvilke farver og former, der er i spil på tallerkenen.

Næste trin handler om at lytte til maden. Hvordan lyder det, når du dypper en ske ned i suppen, knækker guleroden over, eller knaser de ristede løg mellem fingrene?

Herfra aktiveres lugtesansen. Kan barnet genkende nogle dufte?

Så bliver det tid til at prøve at røre ved maden. Kan barnet beskrive, om det er vådt, tørt eller glat? Tør barnet slikke på det og måske tage en lille bitte bid?

Her skal du som forælder finde fred med, at barnet smider ske og gaffel og i stedet bruger fingrene.

- Når vi spiser med bestik, skaber vi en distance til maden. Barnet ved ikke, hvad det kan forvente for enden af gaflen. Det ved vi voksne, fordi vi har en lang erfaring med at spise, men for barnet kan den distance være ubehagelig, siger Anne Elsøe.

Er du bekymret for, om dit barn får nok indenbords, kan du sørge for altid at have noget på bordet, som du ved, det gerne vil spise.

Konkret kan du lave en liste over al mad, som du ved, dit barn godt kan lide, og vælge noget fra listen til hvert måltid. Dermed har dit barn et trygt sted at starte, når det kigger ned på sin tallerken.

Det er dog vigtigt, at det er noget, som i forvejen indgår i det måltid, som resten af familien spiser.

- Hvis barnet får sin egen mad, er der en sandsynlighed for, at det slet ikke tager stilling til, hvad de andre får serveret, og så lærer det ikke at spise det, siger hun.

Men hvis barnet har pasta på sin tallerken og ser søskende og forældre tage sovs på deres pasta, bliver den del af måltidet også relevant for barnet.

- Forældre og søskende er kæmpe rollemodeller. Hvis barnet ser, hvad vi gør, bliver det mere nysgerrigt efter at gøre det samme, siger Anne Elsøe.

/ritzau fokus/