27/04/2023 - 08:00
FAKTA: Tænk over dit madsprog
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
* At inddele maden i enten at være "sund" eller "usund" gavner ikke små børn, da det bliver for abstrakt. Anne Elsøe mener i det hele taget ikke, man kan inddele maden på den måde. Derfor fraråder hun, at du for eksempel siger: "Du bliver sund, hvis du spiser gulerødderne".
* Børn kan også blive ekstra interesserede i "det usunde". For de ser, at voksne spiser slik, selv om de siger, at det er usundt, og det gør slikket særligt spændende.
* Det er heller ikke en holdbar strategi at bruge for eksempel is eller slik som belønning for, at barnet spiser broccolien. På den måde bliver broccolien et redskab til at opnå noget andet i stedet for at være interessant i sig selv.
Kilde: Anne Elsøe, leder på Madroinstituttet og forfatter til "Madro for de mindste".
/ritzau fokus/




