27/04/2023 - 08:00
Sådan får du et madmodigt barn
Øg madmodet hos familiens yngste ved at smide ske og gaffel, og gå på opdagelse i kartoffelmosen.
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Munden snerper sammen, og tallerkenen skubbes demonstrativt væk. Et måltid kan være en kamp, når dit lille barn ikke vil spise.
Men det er der råd for, forsikrer Anne Elsøe. Hun er leder på MadroInstituttet og forfatter til den nye bog "Madro for de mindste", der har fokus på børn i 0-3-årsalderen.
- Det er vigtigt at blive ved med at servere maden for barnet og opbygge en legende tilgang, hvor du og barnet undersøger maden og er nysgerrige på den, siger hun og uddyber:
- Mad skal gøres til noget sjovt og spændende. Farverne på grøntsagerne er noget, som små børn naturligt er interesserede i. Og så skal det være okay, at barnet ikke spiser maden. Det pres skal fjernes fra barnet.
Hun fortæller, at det er ganske normalt, at børn spiser det meste frem til omkring toårsalderen. Men herefter indtræder ofte en ny bevidsthed og en stærk skepsis hos barnet, om hvad der kommer ind i munden.
- Rigtig mange forældre bliver frustrerede, når deres barn plejer at smage på alt og så pludselig ikke har lyst til det længere, siger Anne Elsøe.
I sin bog præsenterer hun forældre for "Trappen til madmod". Den rummer en række trin, der skal fodre barnets nysgerrighed på det, der bliver serveret.
Første trin går blot ud på at kigge på maden. Her beskriver barn og voksen i fællesskab, hvilke farver og former, der er i spil på tallerkenen.
Næste trin handler om at lytte til maden. Hvordan lyder det, når du dypper en ske ned i suppen, knækker guleroden over, eller knaser de ristede løg mellem fingrene?
Herfra aktiveres lugtesansen. Kan barnet genkende nogle dufte?
Så bliver det tid til at prøve at røre ved maden. Kan barnet beskrive, om det er vådt, tørt eller glat? Tør barnet slikke på det og måske tage en lille bitte bid?
Her skal du som forælder finde fred med, at barnet smider ske og gaffel og i stedet bruger fingrene.
- Når vi spiser med bestik, skaber vi en distance til maden. Barnet ved ikke, hvad det kan forvente for enden af gaflen. Det ved vi voksne, fordi vi har en lang erfaring med at spise, men for barnet kan den distance være ubehagelig, siger Anne Elsøe.
Er du bekymret for, om dit barn får nok indenbords, kan du sørge for altid at have noget på bordet, som du ved, det gerne vil spise.
Konkret kan du lave en liste over al mad, som du ved, dit barn godt kan lide, og vælge noget fra listen til hvert måltid. Dermed har dit barn et trygt sted at starte, når det kigger ned på sin tallerken.
Det er dog vigtigt, at det er noget, som i forvejen indgår i det måltid, som resten af familien spiser.
- Hvis barnet får sin egen mad, er der en sandsynlighed for, at det slet ikke tager stilling til, hvad de andre får serveret, og så lærer det ikke at spise det, siger hun.
Men hvis barnet har pasta på sin tallerken og ser søskende og forældre tage sovs på deres pasta, bliver den del af måltidet også relevant for barnet.
- Forældre og søskende er kæmpe rollemodeller. Hvis barnet ser, hvad vi gør, bliver det mere nysgerrigt efter at gøre det samme, siger Anne Elsøe.
/ritzau fokus/