Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

27/04/2023 - 08:00

Sådan får du et madmodigt barn

Øg madmodet hos familiens yngste ved at smide ske og gaffel, og gå på opdagelse i kartoffelmosen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Munden snerper sammen, og tallerkenen skubbes demonstrativt væk. Et måltid kan være en kamp, når dit lille barn ikke vil spise.

Men det er der råd for, forsikrer Anne Elsøe. Hun er leder på MadroInstituttet og forfatter til den nye bog "Madro for de mindste", der har fokus på børn i 0-3-årsalderen.

- Det er vigtigt at blive ved med at servere maden for barnet og opbygge en legende tilgang, hvor du og barnet undersøger maden og er nysgerrige på den, siger hun og uddyber:

- Mad skal gøres til noget sjovt og spændende. Farverne på grøntsagerne er noget, som små børn naturligt er interesserede i. Og så skal det være okay, at barnet ikke spiser maden. Det pres skal fjernes fra barnet.

Hun fortæller, at det er ganske normalt, at børn spiser det meste frem til omkring toårsalderen. Men herefter indtræder ofte en ny bevidsthed og en stærk skepsis hos barnet, om hvad der kommer ind i munden.

- Rigtig mange forældre bliver frustrerede, når deres barn plejer at smage på alt og så pludselig ikke har lyst til det længere, siger Anne Elsøe.

I sin bog præsenterer hun forældre for "Trappen til madmod". Den rummer en række trin, der skal fodre barnets nysgerrighed på det, der bliver serveret.

Første trin går blot ud på at kigge på maden. Her beskriver barn og voksen i fællesskab, hvilke farver og former, der er i spil på tallerkenen.

Næste trin handler om at lytte til maden. Hvordan lyder det, når du dypper en ske ned i suppen, knækker guleroden over, eller knaser de ristede løg mellem fingrene?

Herfra aktiveres lugtesansen. Kan barnet genkende nogle dufte?

Så bliver det tid til at prøve at røre ved maden. Kan barnet beskrive, om det er vådt, tørt eller glat? Tør barnet slikke på det og måske tage en lille bitte bid?

Her skal du som forælder finde fred med, at barnet smider ske og gaffel og i stedet bruger fingrene.

- Når vi spiser med bestik, skaber vi en distance til maden. Barnet ved ikke, hvad det kan forvente for enden af gaflen. Det ved vi voksne, fordi vi har en lang erfaring med at spise, men for barnet kan den distance være ubehagelig, siger Anne Elsøe.

Er du bekymret for, om dit barn får nok indenbords, kan du sørge for altid at have noget på bordet, som du ved, det gerne vil spise.

Konkret kan du lave en liste over al mad, som du ved, dit barn godt kan lide, og vælge noget fra listen til hvert måltid. Dermed har dit barn et trygt sted at starte, når det kigger ned på sin tallerken.

Det er dog vigtigt, at det er noget, som i forvejen indgår i det måltid, som resten af familien spiser.

- Hvis barnet får sin egen mad, er der en sandsynlighed for, at det slet ikke tager stilling til, hvad de andre får serveret, og så lærer det ikke at spise det, siger hun.

Men hvis barnet har pasta på sin tallerken og ser søskende og forældre tage sovs på deres pasta, bliver den del af måltidet også relevant for barnet.

- Forældre og søskende er kæmpe rollemodeller. Hvis barnet ser, hvad vi gør, bliver det mere nysgerrigt efter at gøre det samme, siger Anne Elsøe.

/ritzau fokus/

København, 15/09/2025 - 13:56

Kendt ansigt overtager taktstokken i Tivolirevyen

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Martin Miehe-Renard skal styre skuespillerne i næste års udgave af Tivolirevyen, som ifølge instruktøren bliver moderne og tidssvarende.

Martin Miehe-Renard assisterede Lisbet Dahl i 2024-udgaven af Tivolirevyen.

Næste år bliver det ham, der alene skal instruere revyen.

Det annoncerer Tivoli i en pressemeddelelse.

Holdet af skuespillere præsenterer Tivoli 24. september.

Men Martin Miehe-Renard kan allerede nu afsløre, at revyen ifølge ham bliver moderne og tidssvarende.

- I Glassalen vil vi være aktuelle og satiriske uden at være uvenlige, lattermilde uden at være platte og elegante uden at være selvhøjtidelige, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi vil følge med tiden i både ord og toner, og frem for alt vil vi levere et professionelt show for både øjet og øret til både lattermusklen og tankevirksomheden. Lyder det ambitiøst? Det bør det også være, når vi laver revy i Tivoli.

Årets udgave af Tivolirevyen blev instrueret af Mads M. Nielsen under komikeren Linda P som kreativ chef.

Hun fortsætter dog ikke i jobbet, da hun og Tivoli har forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses, lød det i august.

Linda P overtog jobbet fra Lisbet Dahl og gik til opgaven med ambitionen om at mikse klassisk revy med comedy anno 2025.

Anmelderne kaldte siden mikset for mudret. Inden premieren trak Søs Egelind sig grundet forskellige forventninger.

Ifølge Tivolis kulturdirektør Frederik Wiedemann vil Tivolirevyen fortsætte med at balancere mellem tradition og fornyelse.

- Det glæder vi os til at arbejde videre med i 2026 med et nyt hold under ledelse af Martin Miehe-Renard, som er en meget rutineret instruktør med både revy og mange andre genrer inde under huden, siger Frederik Wiedemann i pressemeddelelsen.

69-årige Martin Miehe-Renard har tidligere instrueret Bornholmerrevyen, Esbjerg Revyen og Kerteminderevyen for bare at nævne et udpluk.

I 2024 var han medinstruktør på Tivolirevyen, da Lisbet Dahl som medspillende instruktør havde brug for en hjælpende hånd.

- Da jeg oplevede, hvor meget jeg er med i revyen, var det mest begavede at få en til at hjælpe mig, sagde Lisbet Dahl dengang.

Ud over at instruere revyer har Martin Miehe-Renard blandt andet også instrueret kendte film og serier som Pyrus-julekalenderne, de seneste udgaver af Far til fire-filmene og genindspilningen af Buster fra 2021.

Tivoli har siden 1884 løbende opført revyer i forskellige formater, og revyikoner som Dirch Passer, Liva Weel og Ulf Pilgaard har blandt andre optrådt i forlystelsesparken.

/ritzau/

Læs Mere >>

Madrid, 15/09/2025 - 10:46

Spanien truer med boykot af Eurovision på grund af Israel

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Med henvisning til Gaza-krigen har flere lande meddelt, at de ikke vil deltage i Eurovision sammen med Israel.

Spanien bør boykotte næste års Eurovision, hvis Israel deltager. Det siger den spanske kulturminister, Ernest Urtasun, mandag til spansk radio.

Dermed slutter Spanien sig til en række andre europæiske lande, der har truet med at trække sig fra den internationale sangkonkurrence.

- Vi må sikre os, at Israel ikke deltager i næste udgave af Eurovision, siger Urtasun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Som Irland, Slovenien, Island og Holland bør Spanien ikke deltage, hvis det ikke lykkes os at udelukke Israel.

Fredag meddelte den hollandske tv-station Avrotros, at Holland ikke sender en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

I en udtalelse henviste Avrotros til "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

I Irland og Slovenien har de offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet, også meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/09/2025 - 13:00

FAKTA: Unges udfordringer på arbejde

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/09/2025 - 13:00

Teenagerens første job kræver støtte fra mor og far

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Hvis dit barn er på vej ud i sit første fritidsjob, kan du som forælder hjælpe det med at blive klædt på til mødet med arbejdsmarkedets mange spørgsmål.

Når unge får deres første fritidsjob, følger der ofte mere med end blot lommepenge og nye erfaringer.

Det er også en introduktion til hele arbejdsmarkedet - med regler, rettigheder og ansvar.

Som forælder spiller du en vigtig rolle i at ruste dit barn til mødet med chefer, arbejdstider og lønsedler, fortæller Trine Thomhav, der er national koordinator i Jobpatruljen, som vejleder unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

Bag Jobpatruljen står flere af landets største fagforeninger herunder 3F og HK.

- Det er først og fremmest en god idé at vide, at dit barn har lov til at tage kontrakten med hjem og sørge for, at den bliver læst igennem, inden man skriver under, siger Trine Thomhav.

Her kan både du som forælder hjælpe, og du kan også få en fagforening til at kigge på den, lyder det.

- Mange forældre betaler børns forsikringer eller telefonregninger. Du kan også overveje, om dit barn skal være medlem af en fagforening, hvor I kan få faglig og juridisk hjælp, hvis der er udfordringer i jobbet, uddyber hun.

Nogle af de typiske brud på rettigheder, som Jobpatruljen modtager henvendelser om, er manglende pauser, at den unge selv skal finde en afløser, manglende løn under sygdom, overarbejde og manglende oplæring.

Derfor er det vigtigt at spørge ind til fritidsjobbet og arbejdsbetingelserne, siger Trine Thomhav.

- Du kan også hjælpe dit barn med at gå ind på e-Boks og tjekke den første lønseddel og forklare, hvordan man læser og forstår en lønseddel, siger hun.

Og så kan du som forælder rådgive den unge til at tale med sine kolleger, hvis man undrer sig over jobbet, eller noget ikke føles rigtigt.

- Når man er helt ung og har sit allerførste job, kan man ofte føle sig lidt alene, og det kan måske være svært at tale med ens chef, som ofte er meget ældre end en selv, siger Trine Thomhav.

Det er vigtigt at minde den unge om, at det er okay at stille spørgsmål til opgaven og bede om hjælp, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg.

- Det skal være sikkert og trygt at udføre opgaverne, og man skal lære, før man kan blive dygtig til sit arbejde, lyder det.

Desuden skal unge være opmærksomme på de regler, der gælder for deres arbejdsmiljø.

- Hvordan trives den unge? Har den unge fået god instruktion og oplæring? Det er særligt vigtigt at være opmærksom på den første tid, siger Sofie Bisbjerg.

Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, skal man som ung først og fremmest gå til sin leder, forklarer kontorchefen.

- Det kan måske være svært for nogle, for eksempel hvis problemerne er opstået i relation til lederen. Så kan man også gå til en kollega, sin arbejdsmiljørepræsentant eller kontakte Arbejdstilsynet, siger hun.

Som ung kan det i det hele taget være svært at vide, hvad man vil arbejde med, påpeger Sofie Bisbjerg.

- Det kan derfor være en god idé at tale med venner, der har erfaringer med job inden for samme branche - at have en god fornemmelse af jobbet, inden man starter, er vigtigt, siger kontorchefen.

Både unge og forældre kan følge med på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der blandt andet står mere om reglerne for unges arbejde.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek