Når andre bladrer i en bog og nupper den med under dynen inden sengetid, klapper Søren Malling sin bærbare op.

- Jeg har lige haft en samtale med min kone, om at det måske er en dårlig vane. For hvis ikke computeren er der, eller der ikke er noget strøm på den, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg skal have et eller andet kørende, fortæller Søren Malling.

- Jeg har fået et godt råd af min yngste datter: "Du skal bare ligge og tælle, far". En kasse øl, to kasser øl eller sådan noget - men det virker ikke.

Han har forsøgt at komme til det sidste punktum i Jussi Adler-Olsens første Afdeling Q-krimi, "Kvinden i buret".

Men den fandt Søren Malling simpelthen så ubehagelig. En kvinde spærret inde i et iltfattigt rum! Det er en syg mands tanker, tænkte Søren Malling og smækkede bogen sammen igen.

- Jeg har aldrig været særligt god til at læse bøger. Jeg har lavet alt muligt andet end at læse. Men jeg har en ambition om, nu hvor jeg fylder 60, at det måske er noget af det, jeg skal tage fat i, funderer han.

Stort set det eneste, Søren Malling læser, er manuskripter. Men ikke, da den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier, "Den grænseløse", landede i postkassen.

Den står den prisvindende instruktør Ole Christian Madsen - OC blandt venner og kolleger - bag kameraet på.

Ham kender Søren Malling helt tilbage fra 90'erne.

Søren Malling gik på skuespillerskolen, samtidig med at Ole Christian Madsen i samme periode gik på Den Danske Filmskoles instruktørlinje - i øvrigt sammen med holdkammerater som Per Fly og Thomas Vinterberg - og her filmede de aspirerende skuespillere med de aspirerende instruktører.

Siden da har Søren Malling ikke rigtigt arbejdet med nogen af dem.

- Der skulle gå 30 år, og så var det OC, der var instruktør på den her, siger Søren Malling om "Den grænseløse".

- Hvis OC spørger, så må det være, fordi han synes, jeg passer ind. Jeg læste sgu ikke engang manuskriptet. Det var fra det blanke papir. Det er meget sjældent.

- Jeg plejer ellers at læse... noget. Men jeg vidste godt, det var en genreting, det der, og jeg elsker selv krimier. Det er jeg nødt til at indrømme, siger Søren Malling.

- Jeg ved godt, folk hader det i dag - der er jo så mange crime cases i verden, så man næsten kaster op. Men der ér bare noget fascinerende ved det, og så tænkte jeg: "Nu har jeg nået en alder, hvor jeg godt kan spille en politidirektør", og det er jo også det, jeg spiller.

"Den grænseløse" kan ses netop nu i biograferne landet over. Seriens sjette film tager som sine forgængere afsæt i politiets afdeling for henlagte sager, Afdeling Q, som mod sin vilje involveres i en for længst lukket sag om en ung bornholmsk kvindes død.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke af blandt andre Bak - i skikkelse af Søren Malling - har drevet Carl Mørcks gamle ven og kollega i døden - bestyrtet af mistanken om, at der lå en forbrydelse bag.

Det bringer Afdeling Q - Carl Mørck, Rose og Assad spillet af henholdsvis Ulrich Thomsen, Sofie Torp, og Afshin Firouzi - på sporet af en fordækt, soldyrkende kult.

I de første film var det Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt, der spillede den kendte trekløver.

Men det er ingen hemmelighed, at Jussi Adler-Olsen var utilfreds med de første filmatiseringer af sit krimiunivers. Og siden blev rettighederne overdraget fra Zentropa til Nordisk Film.

I samme ombæring skulle rollelisten skiftes ud.

- Jeg kan huske, at et af formiddagsbladene lavede sådan en top-10-afstemning af, hvem der skulle være den nye Carl Mørck. Der var jeg faktisk nummer et til at blive den nye Carl Mørck. Det var jeg da meget benovet over, men det blev så Ulrich.

- Man kunne endda bette på det. Jeg tror også, jeg bettede på mig selv, selv om jeg tænkte: "Hvad fanden, det bliver jeg jo aldrig". Sådan er det. That's life. Men jeg skal da ikke sige nej til trods alt at være med, siger Søren Malling.

/ritzau/

Kong Frederik og dronning Mary rejser på deres første officielle statsbesøg som kongepar til Sverige i begyndelsen af maj.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Herefter vil kongeparret tage på statsbesøg i Norge, lyder det.

- De første statsbesøg giver anledning til, at det nye kongepar møder regenterne i Sverige og Norge, og det markerer således de tætte relationer mellem de nordiske monarkier, skriver kongehuset.

Også til regentparrenes børn - kronprinsesse Victoria af Sverige og kronprins Haakon af Norge er der tætte relationer. Kong Frederik har kendt de to gennem hele livet, og ifølge Billed-Bladet har de beskrevet deres forhold til hinanden som søskendelignende.

I juni og juli besøger kongeparret Færøerne og Grønland. Det bliver om bord på kongeskibet "Dannebrog".

Statsbesøget til Sverige vil ske 6. og 7. maj, mens statsbesøget til Norge er 14. og 15. maj.

Besøgene på Færøerne og Grønland er planlagt til at finde sted i juni og juli.

Kong Frederiks første udlandstur efter tronskiftet gik til Polen. Her var han i forbindelse med et erhvervsfremstød fra 31. januar til 2. februar.

Rejsen til Polen var planlagt, inden det blev meldt ud, at han skulle overtage tronen efter sin mor, dronning Margrethe.

Under turen til Polen satte kong Frederik for første gang ord på sin oplevelse, da han som ny konge trådte ud på balkonen på Christiansborg Slotsplads søndag den 14. januar til lyden af hujen og klapsalver i tusindtal.

Oplevelsen sad stadig dybt i ham, fortalte han til Ritzau.

- At blive modtaget så smukt, så glædeligt og så hjerteligt på Christiansborg Slotsplads var en meget rørende oplevelse, som ramte mig dybest i hjertekulen, siger han.

Kongehuset har tidligere meddelt, at kongeparrets første udlandstur sammen ville gå til Sverige og Norge.

- I Danmark er der tradition for, at en ny regent sammen med sin ægtefælle som det første indleder rejseaktivitet med besøg i nabolandene, skrev kongehuset på Instagram i januar.

/ritzau/

* Søg på netbutikkens navn på nettet for at se, hvad andre kunder siger om den.

* Vær kritisk, hvis netbutikkens hjemmeside rummer uklare formuleringer. Læs, hvad der står med småt for at undgå at sige ja til betingelser, du ikke ønsker.

* Tjek, om netbutikken angiver kontaktoplysninger og en fysisk adresse. Butikken skal også oplyse, hvad du gør, hvis ønsker at klage eller fortryde dit køb.

Kilde: Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Aldrig har det været nemmere at klikke varer ned i den digitale indkøbskurv, men det betyder også, at det er blevet nemmere for kriminelle at lokke dig i fælder online.

Sådan lyder meldingen fra den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, der i 2023 modtog rekordmange klager fra danske forbrugere, der har følt sig snydt på nettet.

- Den konstant stigende onlinehandel skaber flere og flere muligheder for markedsføring via de sociale medier og via annoncer på hjemmesider. Samtidig benytter flere disse forretningsmodeller til at snyde folk. Så det er både blevet nemmere at være onlinehandler, men også nemmere at være onlinesvindler, siger Lars Arent, der er direktør for Forbruger Europa.

Sidste år behandlede Forbruger Europa i alt 187 klager over netsvindel. Det var 31 flere end året før og 97 flere end i 2021.

Af klagesagerne fremgår det, at danske forbrugere især havner i såkaldte abonnementsfælder, hvor de tror, de køber et enkelt produkt, men i stedet kommer til at binde sig til et abonnement, hvor der bliver trukket et beløb fra kontoen hver måned.

I 2023 vedrørte den slags sager særligt kosttilskud, fortæller Lars Arent.

- Kosttilskud fylder godt i statistikken. Det er nok, fordi kosttilskud er let at markedsføre og virker attraktivt for mange. Men nogle gange følger der altså en hage med, som er, at man bliver afkrævet et månedligt beløb, som man ikke har sagt ja til, siger han.

En anden tendens, der prægede netsvindlen sidste år, var snyd på datingsider. Problematikken går her på, at du betaler et beløb for at få adgang til en datingside, som senere viser sig at være falsk. Men stopper du for betalingen, risikerer du at få inkassofirmaer efter dig.

- Konsekvensen er, at du mister penge, som er svære at få tilbage. En anden udfordring er, at det rent psykologisk bliver en kamp for forbrugeren, fordi truslerne fra virksomhederne kan blive ret massive, fortæller Lars Arent.

Hans bedste råd til at undgå at blive snøret af digitale snydepelse, er, at du altid tjekker op på, hvem du handler med, inden du klikker "køb".

- Du må ikke gå direkte fra en annonce på de sociale medier ind på en side og indtaste dine kreditoplysninger. Søg først på virksomhedens navn på google for at læse, hvad andre skriver om virksomheden, siger Lars Arent og fortsætter:

- I mange af de sager, vi har haft med forbrugere, der er havnet i kløerne på virksomheder, som ikke spiller efter reglerne, kan vi se, at andre allerede havde advaret om de her virksomheder i anmeldelser på for eksempel Trustpilot.

Lars Arent understreger også, at du skal være særligt opmærksom på de annoncer, der popper op på sociale medier som Facebook og Instagram.

- Annoncer på sociale medier forsvinder ofte hurtigt igen og efterlader derfor forbrugeren uden dokumentation for, hvem der stod bag svindlen. Så kommer man for eksempel til at købe tvivlsomme produkter, er det svært for forbrugeren bagefter at bevise, at man har ret, siger Forbruger Europa-direktøren.

/ritzau fokus/