Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2024 - 09:00

Søren Malling: Det er meget sjældent

Ifølge Søren Malling har han alderen til at spille politidirektør, og det er lige nøjagtigt det, han gør i den nye Afdeling Q-film, "Den grænseløse".

Af: Af Ritzau Fokus

Når andre bladrer i en bog og nupper den med under dynen inden sengetid, klapper Søren Malling sin bærbare op.

- Jeg har lige haft en samtale med min kone, om at det måske er en dårlig vane. For hvis ikke computeren er der, eller der ikke er noget strøm på den, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg skal have et eller andet kørende, fortæller Søren Malling.

- Jeg har fået et godt råd af min yngste datter: "Du skal bare ligge og tælle, far". En kasse øl, to kasser øl eller sådan noget - men det virker ikke.

Han har forsøgt at komme til det sidste punktum i Jussi Adler-Olsens første Afdeling Q-krimi, "Kvinden i buret".

Men den fandt Søren Malling simpelthen så ubehagelig. En kvinde spærret inde i et iltfattigt rum! Det er en syg mands tanker, tænkte Søren Malling og smækkede bogen sammen igen.

- Jeg har aldrig været særligt god til at læse bøger. Jeg har lavet alt muligt andet end at læse. Men jeg har en ambition om, nu hvor jeg fylder 60, at det måske er noget af det, jeg skal tage fat i, funderer han.

Stort set det eneste, Søren Malling læser, er manuskripter. Men ikke, da den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier, "Den grænseløse", landede i postkassen.

Den står den prisvindende instruktør Ole Christian Madsen - OC blandt venner og kolleger - bag kameraet på.

Ham kender Søren Malling helt tilbage fra 90'erne.

Søren Malling gik på skuespillerskolen, samtidig med at Ole Christian Madsen i samme periode gik på Den Danske Filmskoles instruktørlinje - i øvrigt sammen med holdkammerater som Per Fly og Thomas Vinterberg - og her filmede de aspirerende skuespillere med de aspirerende instruktører.

Siden da har Søren Malling ikke rigtigt arbejdet med nogen af dem.

- Der skulle gå 30 år, og så var det OC, der var instruktør på den her, siger Søren Malling om "Den grænseløse".

- Hvis OC spørger, så må det være, fordi han synes, jeg passer ind. Jeg læste sgu ikke engang manuskriptet. Det var fra det blanke papir. Det er meget sjældent.

- Jeg plejer ellers at læse... noget. Men jeg vidste godt, det var en genreting, det der, og jeg elsker selv krimier. Det er jeg nødt til at indrømme, siger Søren Malling.

- Jeg ved godt, folk hader det i dag - der er jo så mange crime cases i verden, så man næsten kaster op. Men der ér bare noget fascinerende ved det, og så tænkte jeg: "Nu har jeg nået en alder, hvor jeg godt kan spille en politidirektør", og det er jo også det, jeg spiller.

"Den grænseløse" kan ses netop nu i biograferne landet over. Seriens sjette film tager som sine forgængere afsæt i politiets afdeling for henlagte sager, Afdeling Q, som mod sin vilje involveres i en for længst lukket sag om en ung bornholmsk kvindes død.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke af blandt andre Bak - i skikkelse af Søren Malling - har drevet Carl Mørcks gamle ven og kollega i døden - bestyrtet af mistanken om, at der lå en forbrydelse bag.

Det bringer Afdeling Q - Carl Mørck, Rose og Assad spillet af henholdsvis Ulrich Thomsen, Sofie Torp, og Afshin Firouzi - på sporet af en fordækt, soldyrkende kult.

I de første film var det Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt, der spillede den kendte trekløver.

Men det er ingen hemmelighed, at Jussi Adler-Olsen var utilfreds med de første filmatiseringer af sit krimiunivers. Og siden blev rettighederne overdraget fra Zentropa til Nordisk Film.

I samme ombæring skulle rollelisten skiftes ud.

- Jeg kan huske, at et af formiddagsbladene lavede sådan en top-10-afstemning af, hvem der skulle være den nye Carl Mørck. Der var jeg faktisk nummer et til at blive den nye Carl Mørck. Det var jeg da meget benovet over, men det blev så Ulrich.

- Man kunne endda bette på det. Jeg tror også, jeg bettede på mig selv, selv om jeg tænkte: "Hvad fanden, det bliver jeg jo aldrig". Sådan er det. That's life. Men jeg skal da ikke sige nej til trods alt at være med, siger Søren Malling.

/ritzau/

København, 18/10/2024 - 00:04

One Direction-medlemmer: Vi har mistet en bror

Danny Moloshok/Reuters

De øvrige medlemmer af One Direction skriver på Instagram, at de er fuldstændig knuste over Liam Paynes død.

De resterende medlemmer af drengegruppen One Direction udtaler sig for første gang offentligt, efter popsanger Liam Payne onsdag mistede livet.

Det sker i et fælles opslag på det sociale medie Instagram.

- Vi er fuldstændig knuste over nyheden om Liams død. Med tiden, og når alle er i stand til det, vil der være mere at sige.

- Men lige nu vil vi tage os tid til at sørge og bearbejde tabet af vores bror, som vi elskede højt, skriver Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik i opslaget.

I opslaget skriver de fire videre:

- De minder, vi delte med ham, vil blive værdsat for evigt.

- Lige nu går vores tanker til hans familie, hans venner og de fans, der elskede ham sammen med os. Vi vil savne ham helt frygteligt.

Natten til torsdag døde den 31-årige popsanger og tidligere medlem af One Direction Liam Payne efter et fald fra en balkon i Buenos Aires i Argentina.

Sangeren døde som følge af adskillige skader og både indre og ydre blødninger efter et fald, lyder det torsdag efter obduktionen.

Obduktionen indikerer ikke, at andre var involveret i popsangerens død.

Drengegruppen One Direction blev dannet i det britiske X Factor i år 2010.

Gruppens popularitet rakte langt ud over programmets sendetid. Mellem 2010 og 2015 nåede One Direction at komme på Billboards top-10-liste med seks sange.

Sange som "What Makes You Beautiful", "Live While We're Young" og "Best Song Ever" blev afspillet hyppigt, og gruppen opbyggede en stor fanskare blandt teenagere, der gav sig selv titlen "Directioners".

One Direction høstede adskillige priser og smeltede tusindvis af pigehjerter, der blev kunst, da Zayn Malik i 2015 forlod boybandet.

De fire resterende medlemmer udgav et album uden ham, inden de i 2016 erklærede, at de ville tage en pause.

Payne og flere af de andre bandmedlemmer indledte herefter hver sin solokarriere. Payne har blandt andet udgivet sangene "Familiar" med J Balvin og "Strip That Down", hvor også Quavo er med. Senest udgav han i marts nummeret "Teardrops".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/10/2024 - 23:30

One Direction-medlemmer: Vi har mistet en bror

De øvrige medlemmer af One Direction skriver på Instagram, at de er fuldstændig knuste over Liam Paynes død.

De resterende medlemmer af drengegruppen One Direction udtaler sig for første gang offentligt, efter popsanger Liam Payne onsdag mistede livet.

Det sker i et fælles opslag på det sociale medie Instagram.

- Vi er fuldstændig knuste over nyheden om Liams død. Med tiden, og når alle er i stand til det, vil der være mere at sige.

- Men lige nu vil vi tage os tid til at sørge og bearbejde tabet af vores bror, som vi elskede højt, skriver Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik i opslaget.

Den 31-årige sanger døde som følge af adskillige skader og både indre og ydre blødninger efter et fald, lyder det torsdag efter obduktionen.

Obduktionen indikerer ikke, at andre var involveret i popsangerens død.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/10/2024 - 10:00

FAKTA: Hvad er cookies?

* En cookie er en fil, som automatisk bliver downloadet til din computer, mobil eller tablet, når du besøger en hjemmeside.

* Nogle cookies sørger for, at hjemmesiden fungerer, mens andre gemmer informationer om din adfærd på nettet for at give dig målrettede reklamer.

* Det anbefales, at du tager aktivt stilling til, hvilke cookies du ønsker. Du skal vurdere, om hjemmesiden, du besøger, må lægge egne ikke-nødvendige cookies, og om du ønsker at blokere for markedsføringscookies.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/10/2024 - 10:00

Sociale medier høster og gemmer data om dig: Du kan selv begrænse det

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

De fleste af os bruger sociale medier, og vi bør interessere os mere for, hvad der bliver registreret om os, lyder rådet fra jurist Ida Nynne Daarbak Reislev.

Har du prøvet at se reklamer fra en bestemt virksomhed på et socialt medie, efter at du har besøgt dens hjemmeside?

Det kan være et eksempel på, at det sociale medie har sporet din færden på nettet.

Og vi bør sætte os ind i, hvad de sociale medier registrerer og gemmer om os, lyder rådet fra jurist hos Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Som aktiv bruger har man i hvert fald givet tilladelse til, at de sociale medier kan bruge cookies, der opdeles i tre typer: nødvendige, statistisk og markedsføring, siger hun.

En cookie er en fil, som automatisk bliver downloadet til din computer, mobil eller tablet, når du besøger en hjemmeside. Cookies kan have forskellige funktioner, eksempelvis at gemme informationer om din adfærd på nettet.

- De nødvendige cookies skal man altid acceptere. Statistik og markedsføring bør man kunne sige nej tak til. Men hvis man siger nej til markedsføring, kan der være indhold, som man ikke længere kan se, tilføjer hun.

Når du accepterer markedsføring på sociale medier, siger du ifølge Ida Nynne Daarbak Reislev også ja til målrettet annoncering.

De sociale medier kan så spore din færden på nettet og bruge din historik til at målrette annoncer.

- Tjenesterne er ikke gratis. Modellen kaldes for "consent or pay" - altså "samtykke eller betal", siger hun.

Hvad du helt specifikt giver samtykke til, når du bruger et socialt medie, kan variere fra måned til måned.

Betingelserne bliver nemlig løbende opdateret. Det forklarer Rikke Frank Jørgensen, som er konstitueret forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder.

- Det er vigtigt at understrege, at samtykke og accept af betingelser ikke er en blankocheck, siger hun.

- Det enkelte sociale medie skal fortsat følge bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen kaldet GDPR. Det er blandt andet stadig ikke tilladt at indsamle og opbevare mere data end det absolutte minimum, der er nødvendigt for at opfylde formålet.

Hun vurderer altså, at de sociale medier ikke bare kan høste og gemme en masse oplysninger om dig, blot fordi du har accepteret tjenestens betingelser.

- Du har ret til at søge indsigt i, hvilke oplysninger et socialt medie har registreret og gemt om dig, siger hun.

- Du har også ret til at tilbagekalde dit samtykke til et socialt medie. Men det vil typisk betyde, at du ikke længere kan bruge tjenesten.

Både Rikke Frank Jørgensen og Ida Nynne Daarbak Reislev råder altså til, at du sætter dig ind i, hvilke betingelser du har accepteret, og hvad der bliver gemt om dig.

- Mit råd er, at man som forbruger altid svarer nej tak, når man bliver spurgt, om man vil acceptere cookies, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Jeg vil også anbefale, at man går ind på sine konto- og privatlivsindstillinger på sociale medier, såsom Facebook, Instagram og TikTok. Her kan man typisk se, hvad man har givet tilladelse til og foretage ændringer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek