Den tidligere pave Benedikt er død - 95 år

Den tidligere pave Benedikt er død.

Det oplyser Vatikanet lørdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Benedikt, der blev 95 år, trak sig i 2013 fra sin position af helbredsmæssige årsager. Han var den første pave i cirka 600 år til at trække sig fra posten.

Den tidligere pave har boet i et kloster i Vatikanstaten, siden han trak sig. Han har holdt sig ude af offentlighedens søgelys siden da.

Pave Benedikt blev født i Tyskland og hed oprindeligt Joseph Ratzinger.

/ritzau/

Dronningen skal 31. december klokken 18 holde sin nytårstale nummer 51.

Talen i 2015 huskes især, fordi det var her, at dronningen fortalte, at prins Henrik havde valgt at gå på pension.

Herunder er et udpluk af de mest debatterede taler:

* 1984: "Så møder vi dem med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger, så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt".

* 1987: "Vi skal nok passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte jantelov og dens "du skal ikke tro, du er noget". Vel er den meget dansk, men den er farlig, hvis den ender med at gå os i blodet".

* 2000: "Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt nærvær. Det er ikke noget, vi kan overlade til andre, til det offentlige. Det er et ansvar, vi har over for hinanden."

* 2010: "Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver? Så er det ikke alene en økonomisk krise, vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred".

2012: "Der er en tendens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen?".

2014: "Hjælpen alene gør det ikke. Vi skal også anspore de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, hvor de kan tage ansvar for sig selv og gøre deres bedste for at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort".

2015: "Jeg vil i aften rette en særlig tak til prinsgemalen. Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at "drosle ned" - hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension."

2019: "Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan lige så vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med?"

Kilde: kongehuset.

* Lav klare regler for dig selv, hvis arbejdet flyder for meget sammen med din fritid.

* Vælg en åbne- og lukketid, så du har et fast tidsrum, hvor du er tilgængelig.

* Sæt autosignatur på din arbejdsmail, når du holder fri. 

* Tillad dig selv at være mere kritisk over for, hvad du engagerer dig i af ekstra opgaver på arbejdet. Spørg dig selv, om du gør det for at please din leder eller kolleger, eller om du gør det, fordi du synes, det er spændende.  

Kilder: erhvervspsykolog Ditte Darko og psykolog Helle Dam.

/ritzau fokus/

Hjemmearbejde, krænkelser og barselsregler er nogle af de emner, der de senere år har fyldt i debatten om arbejdslivet.

Men hvad snupper dagsordenen i 2023?

Erhvervspsykolog Ditte Darko gætter på, at psykologisk tryghed bliver et større tema rundt omkring på arbejdspladserne.

- Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør fortælle åbent om tvivl, fejl og uenigheder uden at frygte, at de bliver straffet eller ydmyget, siger hun og fortsætter:

- Vi trives meget bedre og præsterer bedre i vores job, hvis der er en høj grad af tryghed. Og jeg oplever, at trygge arbejdsrum er noget, som mange arbejdspladser er optaget af.

I samme boldgade forudser Ditte Darko, at der vil komme et endnu større fokus på at gøre arbejdsmiljøet mere inkluderende. Det gælder både i forhold til køn, etnicitet og alder.

- Jeg ser, at der sker en del sammenstød mellem medarbejdere, der har været et sted i mange år, og de nye unge ansatte. Den unge generation, vi har lige nu, stiller nogle andre krav om for eksempel diversitet, forklarer erhvervspsykologen.

De generationelle gnidninger skaber et behov for at forme et inkluderende miljø, hvor arbejdspladsen både formår at holde fast i de erfarne kræfter og samtidig lykkes med at tiltrække nyt blod.

- Hele den diversitetsdiskussion fylder rigtig meget mange steder, siger hun.

Det samme gør snakken om det grænseløse arbejdsliv. Derfor fortsætter det også med at være et brandvarmt emne i det nye år, mener Ditte Darko.

- Efter corona arbejder flere hjemmefra, og set fra en positiv vinkel kan det give mere fleksibilitet. På den anden side betyder det også, at arbejdet i højere grad er rykket helt ind i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Privatliv og job smelter dermed meget nemt sammen, og det er ikke alle, der er gode til at sætte nogle klare grænser.

Samtidig er arbejdskulturen i samfundet blevet mere opgaveorienteret. Det vil sige, at du først er færdig, når opgaven er færdig og ikke, når klokken slår 16.

I kølvandet på det eksisterer der ifølge Ditte Darko en udbredt forventning om, at den enkelte medarbejder disponerer sin egen tid og på en måde ”leder sig selv.”

- Det er ikke alle mennesker, der er supergode til at gøre det. Nogle har hårdt brug for hjælp fra ledelsen til at lægge nogle klare rammer for, hvad der skal laves, og at der formuleres nogle tydelige forventninger.

I yderste tilfælde kan det grænseløse arbejde gøre dig syg. Det forklarer psykolog Helle Dam, der beskæftiger sig med stress og arbejdsrelaterede problemer.

- Det kan æde en op. For der opstår tit en ubalance mellem, hvad du påtager dig ansvar for, og hvad du faktisk har indflydelse på. Og det er stressens holdeplads nummer et, at du føler dig ansvarlig for ting, du ikke kan påvirke, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledere hjælper deres medarbejdere med at prioritere i opgaverne.

- På den måde holder de længere og bliver ikke sygemeldte med stress, lyder det fra Helle Dam.

/ritzau fokus/