Den tidligere topsvømmer og nuværende DR-vært Lotte Friis bader i lykke.

Hun venter nemlig sit og gemalen Christoffer Schnack Ringøs andet barn.

Det afslører den vordende mor på Instagram. Her har hun delt et foto af parrets toårige datter, Andrea, der holder en stribe skanningsbilleder.

- Endnu et skud på stammen er på vej, jubler Lotte Friis i opslaget.

- Lillesøster melder sin ankomst til oktober. Andrea øver sig i at være storesøster - Christoffer i at være endnu mere i undertal.

Det var en længe ventet drøm, der gik i opfyldelse for parret, da de ventede deres første barn. Her fortalte Lotte Friis, at de havde været i fertilitetsbehandling grundet uforklarlig barnløshed.

Graviditeten forløb heller ikke uden bekymringer.

Under en skanning frygtede sundhedspersonalet, at den lille pige manglede sin ene nyre. Men det viste sig heldigvis senere, at alt var normalt. En skanning viste dog også, at Lotte Friis havde to moderkager.

Da lille Andrea kom til verden, blev hun indlagt på intensivafdelingen, da hun havde immunisering, fordi mor og datter har forskellige blodtyper, og Lotte Friis dermed dannede antistoffer mod sit barns røde blodlegemer.

Efter et stykke tid blev den lille familie udskrevet.

Lotte Friis indstillede sin svømmekarriere i 2017. Efterfølgende blev hun hædret i sportsverdenens Hall of Fame for sine pragtpræstationer i bassinet.

I 2018 sprang Lotte Friis ud fra 10-meter-vippen, da hun skiftede bane og blev radiovært på P4-programmet "Formiddag på 4'eren".

Hendes mand, Christoffer Schnack Ringø, har hun hverken mødt i mediebranchen eller i sportsverdenen.

De mødte nemlig hinanden med et brag på den sidste dag i 2016.

I metroen på vej til fest for at fejre nytår mødte Lotte Friis sin Christoffer Schnack Ringø, og det var kærlighed ved første blik.

I efteråret 2020 blev parret gift i Egebæksvang Kirke i Espergærde.

/ritzau/

Efter næsten to måneders sygemelding vender Norges kong Harald mandag tilbage til pligterne.

Den første arbejdsdag efter kongens sygemelding byder på tre audienser med højtstående personer fra Norges forsvar.

Det fremgår af kongens officielle program på kongehusets hjemmeside.

Første punkt på programmet er klokken 11.30, hvor kongen tager imod Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen.

En time senere skal chef for Norges Brigade Nord Terje Bruøygard i audiens hos kong Harald.

Og klokken 12.45 skal næstkommanderende i Forsvarsstaben Bjørn-Erik Marthinsen møde hos kongen.

Kong Harald blev syg under en ferie i Malaysia i slutningen af februar.

Han blev transporteret hjem til Norge med et ambulancefly og fik inden hjemrejsen indopereret en midlertidig pacemaker.

Efter hjemkomsten til Norge blev kongen indlagt på Rikshospitalet i Norges hovedstad, Oslo. Her fik han indopereret en blivende pacemaker.

En pacemaker er en lille elektronisk enhed, der normaliserer hjerterytmen hos personer, som typisk har for lav hjertefrekvens.

Kong Harald er 87 år og har de seneste år flere gange været ramt af sygdom, som har krævet hospitalsbehandling.

I marts udsendte kongen og hans hustru, dronning Sonja, en pressemeddelelse, hvor de takkede den norske befolkning for opmærksomheden i forbindelse med kongens sygdom.

- Vi føler et stort behov for at takke for al omsorg, hjælp og støtte, i forbindelse med at kongen blev syg på vores ferie i Malaysia.

- Vi har mærket varmen strømme fra det norske folk i denne tid. Det store engagement har rørt og styrket os. Tusind tak til alle for den omsorg, som I har vist os i familien, lød det fra kongeparret.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Under kongens sygemelding har kronprins Haakon overtaget hans opgaver.

Kronprinsen er også tilstede, når kong Harald tager imod forsvarschefen ved audiensen på det norske kongeslot mandag klokken 11.30.

/ritzau/

* Januar 2024: Skattestyrelsen får oplysninger fra arbejdsgivere og banker.

* Februar 2024: Skattestyrelsen laver skatteberegninger på de modtagne oplysninger.

* 11. marts 2024: Årsopgørelsen er tilgængelig på skat.dk.

* Frem til den 12. april 2024: Årsopgørelsen sendes på papir til borgere, som er fritaget for digital post.

* 1. maj 2024: Frist for at rette i årsopgørelsen.

* 1. juli 2024: Frisk for at udfylde eksempelvis oplysningsskema for selvstændige eller borgere med udenlandsk indkomst eller ejendom.

* 1. juli 2024: Frist for indbetaling af restskat uden procenttillæg.

Kilde: skat.dk.

/ritzau fokus/

De lange ventetider for at komme igennem Skats it-systemer for at tjekke, om du skulle have et skattesmæk eller et overskud, er heldigvis overstået for denne gang.

Men lige om lidt venter en ny og betydningsfuld dato, lyder det fra Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO.

- 1. maj 2024 er en vigtig skattedato, fordi denne dag formelt set er sidste frist for at ændre årsopgørelsen for 2023, siger han.

Han tilføjer dog, at vinduet ikke lukker helt, hvis du skulle glemme det inden 1. maj.

Så sker ændringen blot efter et andet regelsæt ifølge chefkonsulenten. Forskellen er, at du efter skæringsdatoen skal give Skat lidt flere oplysninger i en dialogboks, end du skulle før.

Og egentlig bør du i stedet fokusere din energi på en anden årsopgørelse.

- Når det gælder skæringsdatoen 1. maj 2024, bør al opmærksomhed snarere rettes mod årsopgørelsen for 2020, som derefter ikke længere kan ændres, når det gælder glemte fradrag. Og det gælder uanset beløbets størrelse, siger han.

Du kan godt få lov til at genoptage og rette i dine gamle og lukkede årsopgørelser. Men det kræver ganske særlige omstændigheder.

- Og det anses næsten uden undtagelser for ikke at være tilfældet, når det gælder glemte fradrag. Vi bærer selv risikoen i den henseende, siger Henning Boye Hansen.

Det betyder, at du efter den 1. maj stort set kun kan korrigere i årsopgørelserne for 2021, 2022 og 2023.

For langt de fleste er det klassikeren kørselsfradraget, som man skal ind og ændre i.

Sådan lyder det fra Kristoffer S. Olesen, der er jurist i appen Skatteguiden, hvor man blandt andet kan få et estimat over sin årsopgørelse, inden den bliver frigivet.

- Det er den helt store sællert hos os, siger Kristoffer S. Olesen og peger på, at deres kunder i gennemsnit har indberettet kørselsfradrag for omkring 26.000 kroner.

Ellers er det også vigtigt at huske fradrag som servicefradraget og rejsefradraget, lyder det fra Kristoffer S. Olesen.

- Mange tror, at fordi håndværkerfradraget er afskaffet, så gælder det også for serviceydelser. Men de er adskilt, så du har stadig mulighed for at få fradrag på eksempelvis vinduespudsning, børnepasning, havearbejde og rengøring, siger han og fortsætter:

- Rejsefradraget kan du indberette, hvis du har været på forretningsrejser i ind- og udland, og hvor din arbejdsgiver ikke har dækket alt.

Du bør også undersøge, om du kan få fradrag for udenlandske renteudgifter. Det kan eksempelvis være, hvis du har lån i udenlandske banker, da det normalt ikke bliver registeret hos Skat.

- Det er ikke sikkert, at der er åbnet op for netop det felt i årsopgørelsen hos dig. Tag derfor fat i Skat, hvis det er, siger Kristoffer S. Olesen.

Godt fire ud af fem borgere skal have penge ind på kontoen. I gennemsnit udbetales der knap 6600 kroner til hver, hvilket er cirka samme niveau som sidste år.

/ritzau fokus/