Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Rom, 19/03/2025 - 10:55

40 migranter savnet efter bådforlis ved italiensk ø

56 mennesker var på vej over Middelhavet fra Tunesien, da deres båd begyndte at synke. Ti personer er reddet.

Juan Medina/Reuters

Af: /ritzau/

Seks migranter er døde og 40 savnes efter et forlis ud for den italienske ø Lampedusa sent tirsdag.

Det skriver Italiens største nyhedsbureau ANSA ifølge Reuters.

Ti personer er reddet af den italienske kystvagt, lyder det. Ifølge italienske medier er der tale om seks mænd og fire kvinder, og de blev reddet ud for den lille italienske ø Lampione, skriver AFP.

Redningsfolkene har genoptaget eftersøgningen efter de savnede tidligt onsdag. Hård sø vanskeliggør arbejdet, og chancerne for at overleve er små, oplyser de italienske myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Gummibåden med migranter kom fra Tunesien med 56 mennesker om bord, siger Chiara Cardoletti, repræsentant for FN's flygtningeorganisation (UNHCR), på X.

- Efter nogle timers sejlads begyndte gummibåden at miste luften og tage vand ind, fortæller Chiara Cardoletti.

Overlevende på båden har ifølge Reuters fortalt, at flere faldt i vandet på grund af dårligt vejr.

De overlevende er ifølge AFP fra Elfenbenskysten, Mali, Gambia og Cameroun.

Tunesien er et knudepunkt for migranter, der rejser fra Afrika mod Europa. Migranter, der rejser via Tunesien, bliver typisk sejlet til Italien og den italienske ø Lampedusa.

Flere end 8700 migranter er ankommet til Italien i år, oplyser Italiens indenrigsministerium ifølge AFP. Det er lidt flere end i samme periode sidste år.

Turen over Middelhavet er meget risikabel for de migranter, der vælger den rejse.

Flere end 2200 migranter druknede eller forsvandt i Middelhavet sidste år, oplyser FN. Men tallet er ifølge FN sandsynligvis langt højere.

I januar mistede 27 migranter livet i to separate skibsforlis i Middelhavet ud for Tunesien. Migranterne kom alle fra lande i Afrika syd for Sahara og var på vej til Europa.

/ritzau/

København, 19/03/2025 - 08:00

Anders Matthesen: Jeg har altid frygtet at ende som et ringvrag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

I filmen "Under stjernerne på himlen" skal Anders Matthesen lave et alvorligt portræt af Tommy Seebach, som er en karakter, han på mange måder kan relatere til.

Da Tommy Seebach for allersidste gang deltog i det danske melodigrandprix i 1993, var det med sangen "Under stjernerne på himlen", som det danske popikon med de store krøller vandt sin elskede konkurrence med for tredje gang i historien.

Samme år brød en 18-årig Anders Matthesen igennem i DM i standup, hvor han med en andenplads meldte sig ind i en verden, som han snart skulle erobre.

Mens Tommy Seebach dengang var på bagsiden af sine største øjeblikke, havde Anders Matthesen ganske kort til toppen og er siden stort set lykkedes med alt, han har rørt ved.

Nu - 32 år senere - skal Anders Matthesen portrættere netop Tommy Seebachs svanesang i "Under stjernerne på himlen".

- Nu havde Tommy jo virkelig kniven for struben. Det har jeg jo aldrig rigtig haft, men jeg har da haft masser af kriser i mit arbejde om, hvor længe jeg skal blive ved med det her. Hvor jeg er blevet usikker på mig selv, fortæller Anders Matthesen.

- Jeg har jo også set nogle barndomsidoler, hvor de måske er blevet ved for længe. Så har man været til et show, hvor man har tænkt: "Hold kæft, mand, så træk dig dog!", og der vil man jo nødigt ende. Jeg har altid haft en skræk for at ende som et ringvrag, siger Anders Matthesen og understreger, at han ikke mener, at Tommy Seebach blev det.

Anden, som er komikerens kunstnernavn, kom ind i danskernes bevidsthed via "Børneradio" på DR's P3. Her udviklede ugentlige satireindslag sig til den humoristiske cd "Hva' snakker du om? - Den ka' byttes Vol. 1".

Cd'en solgte titusindvis af eksemplarer og vandt Årets Entertainment Udgivelse ved Danish Music Awards 2001.

På trods af en karriere, hvor han har udforsket underholdning i øst og vest, er Anders Matthesen flere gange vendt tilbage til det helt grundlæggende med en mand og en mikrofon. Senest var i 2022 og 2023, hvor han var på turné med onemanshowet "Jokes - fra en hvid, straight mand".

- Jeg har altid tænkt på, hvor længe det, man laver, bliver ved med at være godt, og om der er nogle, der ville være så søde at sige til, hvis man begynder at ryge ud på et skråplan, siger Anders Matthesen og fortsætter:

- Man kan jo ikke forblive på toppen altid, og det har jeg i hvert fald sluttet temmelig meget fred med. Så hvis bægeret løber tør, så er det bare sådan, men man kan jo godt være lidt nervøs for, om man kan se det, når det sker, eller om man bare bliver ved for længe.

Anders Matthesens gennembrud var som komiker, men han er siden blevet meget mere end bare det.

I 2003 skabte han julekalenderen "Jul på Vesterbro" og året efter animationsfilmen "Terkel i knibe".

I filmen "Sorte kugler" fik han sin instruktørdebut, mens han også besad hovedrollen.

Som forfatter står han bag bogserien "Ternet ninja", der har affødt to animationsfilm, som er blandt de mest sete danske film nogensinde.

Det er blevet til robertpriser med "Terkel i knibe", "Sorte kugler", "Ternet ninja" og "Ternet ninja 2". Og for sidstnævnte blev han den første nogensinde til at vinde bodilstatuetten for Bedste Mandlige Hovedrolle på baggrund af en stemmepræstation.

Senest har man kunnet se Anders Matthesen i det romantiske komediedrama "Toscana" og forinden i Afdeling Q-thrilleren "Marco effekten".

Han har udgivet to rapalbummer, "Soevnloes" i 2006 og "Villa Peakstate" i 2010. Som noget af det eneste i Anders Matthesens karriere blev disse musikalske bidrag sablet ned af anmelderne.

- Jeg synes, det er spændende at være i så mange forskellige kreative felter som overhovedet muligt. Og der har det dramatiske helt klart også pirret mig, men fordi jeg er blevet komiker, kan det måske spærre lidt for, at man kan blive set i en alvorlig rolle, siger Anders Matthesen og fortsætter:

- Jeg har været ret grundig med at fravælge de roller, der måske kunne være med til at fastholde mig i den sjove afdeling, fordi de tilbud har der været mange af, siger han.

Når Anders Matthesen går ind i rollen som Tommy Seebach, er det med ramme alvor. Derfor håber og tror han på, at folk kan abstrahere fra hans image som komiker, når de ser ham i "Under stjernerne på himlen".

Selv om det er en udfordring, han er bevidst om, frygter han ikke, at han bliver en moderne version af Dirch Passer, som blev misforstået og mødt af latter i den tragiske forestilling "Mus og mænd".

Dirch Passer er ellers en anden historisk person, som Anders Matthesen har stiftet bekendtskab med gennem sit arbejde, da han i 2011 selv spillede den folkekære komiker på Nørrebro Teater i København.

- Jeg har jo aldrig været ligesom Dirch Passer, hvor hvis man kiggede på ham, så grinte man nærmest bare, fordi han var så animeret. Min force er jo ikke, at jeg ser supersjov ud, forklarer Anders Matthesen.

- Jeg er jo ikke på den måde blevet komiker, fordi jeg er sådan en fjollerøv, der godt kan lide, at det skal være sjovt hele tiden, siger han.

Eksempelvis droppede holdet bag filmen falske tænder og direkte imitation i "Under stjernerne på himlen", da det ikke skulle tilnærme sig en parodi af Tommy Seebach.

- Vi tænkte, at det nok er federe, hvis det bliver mig, der giver et portræt af figuren. Så prøver vi at hjælpe folk med at forstå, at det er mig, som er Tommy, og hvis de ikke kan se det, har vi noget sminke og sådan. Men det skal også være et skuespilarbejde, siger Anders Matthesen.

Tommy Seebach gik bort i 2003 som 53-årig. Hans tidlige død tilskrives alkoholmisbrug. Han var på vej på arbejde på Bakken, da han faldt om med et hjertestop. Han var ædru i sin sidste stund.

Han efterlod sig børnene Nicolai, Marie og Rasmus Seebach. Sidstnævnte har selv fået en musikkarriere ud over det sædvanlige og er en af de bedst sælgende danske musikere nogensinde.

Rasmus Seebach bliver selv portrætteret i filmen, og Anders Matthesen har i forberedelsen sat sig ned med den i dag 44-årige søn for at få et bedre indblik i Tommy Seebach som person.

- Her tillod jeg mig bare at spørge om alt, bare så jeg selv kunne blive klogere. Og det var helt lavpraktiske ting: Om han drak kaffe eller te, om han spiste slik, eller om han kunne blive sur, fortæller Anders Matthesen.

- Én ting er at kigge på en person i et interview eller en video, men når nogle fortæller, hvad de synes om det, der skete, eller hvad der fik dem til at grine, kan det hjælpe til, at man rigtigt forstår ham, siger Anders Matthesen.

Ud over at han både skal ligne og opføre sig som Tommy Seebach, har Anders Matthesen i filmen til opgave selv at synge de ikoniske sange.

- Jeg synes selv, at det er lidt fesent, når jeg ser en film, hvor det pludselig er den oprindelige kunstners stemme, der overtager. Det synes jeg altid, er lidt underligt, fortæller Anders Matthesen, som har brugt tid med en sangcoach for at lyde som Tommy Seebach.

- Det bliver jo ikke én til én. Man kan jo godt høre, at det er mig, men vi har prøvet at komme så tæt på, som min stemme tillader, fortæller han.

Anders Matthesen kan ses i hovedrollen som Tommy Seebach i filmen "Under stjernerne på himlen", der har premiere 20. marts.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/03/2025 - 07:00

Nyt job i kongehuset: Det har været en stor fornøjelse

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Den tidligere DR-vært Nina Munch-Perrin er ny kommunikationschef for kongehuset, og det er hun rigtig glad for.

Der er en ny kommunikationschef i kongehuset.

Den tidligere DR-vært Nina Munch-Perrin overtog i februar jobbet fra Lene Balleby, der valgte at fratræde efter 17 år i stillingen.

Derfor har Nina Munch-Perrin nu også stiftet bekendtskab med den kongelige familie gennem sit nye arbejde.

- Det har været en stor fornøjelse. Det må jeg sige, siger Nina Munch-Perrin på den røde løber ved Tvprisen 2025.

Det var i en noget anden rolle end i hendes nye arbejde, at hun var til prisuddelingen. Hun var nemlig en del af den jury, der skulle finde vinderen af Bedste Nyheds- og Aktualitetsindhold, der gik til DR Nyheder for programmet "Horisont".

Nina Munch-Perrin har selv rig erfaring med tv. I knap seks år arbejdede hun for DR som nyhedsvært på TV Avisen.

Sidste år skiftede hun så til en ny stilling som ledende erhvervsredaktør for Berlingske.

Men det skiftede hun 1. februar ud med det nye job i kongehuset.

- Jeg fik en opringning, som man jo gør. Så var jeg til nogle samtaler, og så var der en proces. Det var sådan, det kom i stand, fortæller hun.

Til samtalerne snakkede hun med de forskellige chefer i kongehuset, men var også forbi kong Frederik og dronning Mary.

Hun ønsker dog ikke at gå dybere ind i, hvordan hendes interaktion med kongeparret har været.

- Det har været en stor fornøjelse, og jeg er rigtig glad for at have fået jobbet, siger Nina Munch-Perrin.

Den 49-årige journalist har været omkring store dele af mediebranchen.

Tidligere har Nina Munch-Perrin været en del af både National Geographic samt danske medier som Børsen, TV 2 og DR.

Fra 2015 til 2018 var hun kommunikationschef for interesseorganisationen Finans Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

FAKTA: Lola Jensens råd

* Man skal lære børn at tabe fra allerførste spil. Børn kan allerede spille med i billedlotteri fra de er cirka to år.

* Spillet Vildkatten kan være et godt brætspil, da man nemt kan trække sig som forælder og give barnet mulighed for at komme tilbage i spillet.

* Ludo kan være et svært spil, da man bliver slået hjem. Det kan børn have svært ved.

* At håndtere skuffelsen ved at tabe kræver øvelse.

Kilde: Lola Jensen, familievejleder

/ritzau fokus/

 

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

Sådan undgår du at dit barn bliver en dårlig taber

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Børn elsker at spille, og de fleste spil har et konkurrenceelement. Med få råd kan dit barn klare spillets skuffelser og glæder, hvilket skal bruges hele livet.

I løbet af livet vil man både møde nederlag og sejre. Men hvordan lærer man sit barn at tabe og vinde med samme sind?

Lola Jensen, der har været familievejleder i 40 år, er mor til tre og bedstemor til otte, fortæller, at forældres ageren har stor påvirkning på barnets håndtering af nederlag.

- Det er piece of cake at lære sit barn at tabe og vinde med samme sind, hvis man går rart og langsomt til værks uden at pakke barnet ind i vat eller bomuld, men også uden at sige "sådan er det bare", når man slår barnet hjem i for eksempel Ludo, siger hun.

Forældre skal skabe et stærkt fundament for deres børn allerede fra allerførste spil, så barnet langsomt øver at tabe.

- Vælg gerne et spil, hvor man kan få noget sjov ud af det. Det kan blandt andet være Sorteper, hvor det kan være sjovt at få en streg i panden, når man har tabt, siger hun.

Som forælder bør man mestre en balance i at vise spillets mange facetter til barnet, uden at vise for meget hensyn.

- Forældre skal ikke lave om på spillereglerne, da deres børn senere vil spille med jævnaldrende, der så vil sige "sådan er reglerne ikke", siger hun og fortsætter:

- Man kan dog godt skifte mellem at vinde og tabe, så der er en balance, og barnet også ser, at forældrene kan klare at tabe. Barnet må endelig ikke vide, at man nogle gange lader dem vinde, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at forældres sprogbrug kan have stor betydning for barnets opfattelse af spillets mål.

- I stedet for at sige "nu tabte du", så kan man sige til sit barn "målet er, at vi hygger os". Det er noget, de for eksempel kan tage med sig til fodbold, siger hun.

Børn skal starte med at se spillet som et fælles spil, hvor man hjælper hinanden, så bygger man konkurrenceelementet på. I denne fase kan udfordringer opstå både for barnet og forældrene, fortæller Lola Jensen.

- Det er vigtigt, at forældre tør tage den mulige konflikt eller gråd, hvis barnet går totalt i sort over at have tabt, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at hvis barnet er i det røde felt, så hjælper det ikke at tvinge barnet til for eksempel at samle en brik, de har smidt, op.

- Man kan spørge en ældre søskende eller den anden forælder, om de vil overtage barnets plads i spillet, så blinker man til hinanden og lader barnets brikker vinde. Så kan barnet i sin frustration høre, at det faktisk var egne brikker, der gik i mål først, siger Lola Jensen.

Lola Jensen fortæller, at tab og vind med samme sind er en tilgang, som man tager med sig hele livet. Jo flere børn, der har lært det, jo færre konflikter vil der også være i skolegården og andre steder i livet.

- Det man lærer i sin barndom, skal man bruge resten af livet. At tabe og vinde med samme sind. Evnen til at magte skuffelsen, afvisning og evnen til, at ikke alt kan gå efter ens eget hoved. Ellers bliver der en kæmpe flok, der render ind og slår dommeren til fodbold, når der dømmes uretfærdigt, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek