Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/06/2022 - 10:34

Sankthansbålet kan blive fatalt for dyrene

Flere dyr kan risikere at miste livet i bålet, når vi fejrer sankthansaften 23. juni. Man skal flytte bålet - gerne samme dag - lyder et af rådene.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

De fleste forbinder nok sankthansaften med sang, snobrød og midsommer.

Men for flere dyr kan festlighederne blive en livsfarlig affære.

Inden det skal brændes, tilbyder bålet nemlig både føde og skjul for dyrene, der kan risikere at blive brændt levende.

Det forklarer Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

- Du bygger den samme kvasbunke, som du normalt ville bygge andre steder for at tiltrække dyrene, siger han.

- Vi har nogle gange endda tendens til at slå ring omkring bålet, når vi sætter ild til det. Det gør det endnu sværere for dem at finde ud af, hvordan de skal agere. For vi sørger for, at der ikke er nogen udvej, og så sætter vi ild til det.

De udsatte dyr er blandt andet pindsvin, padder, killinger og fugle, der kan finde på at bygge redde i bålet.

Det er særligt unger, der kan være særligt udsatte i bålet, da voksne dyr ofte har en bedre evne til at flytte sig.

Selv om det kan virke oplagt at ruske bunken for at få dyrene ud af bålet, er det ikke en effektiv løsning.

- Forsøger man at jage rundt med dyrene, vil de mange gange bare gemme sig endnu mere i bunken, advarer Michael Carlsen.

I stedet råder biologen til, at man flytter bunken - gerne samme dag, som der skal sættes ild til den. Her skal man tage det gren for gren.

- Hvis du flytter det samme dag eller sågar også dagen før, så giver du dem ikke ret lang tid til at finde frem til det og til at synes, at det er et godt sted at være, siger han.

Michael Carlsen opfordrer også til, at man anlægger bålet på eksempelvis flisebelægning eller en kortklippet græsplæne, da det er mindre attraktivt for dyrene at være her.

Har man tiden, er det også ideelt at bygge bålet helt fra start dagen før, at det skal tændes, så ingen dyr har haft tid til at etablere sig. Det anbefaler Pernille Mølgaard Andersen, der er biolog hos Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Bygger man det endnu tidligere, skal man sørge for at få bålet vendt og genetableret i dagene op til den traditionsrige aften.

- Der vil stadig gå en masse dyr tabt. Men det er for at få de dyr, som har unger, til at flytte, siger Pernille Mølgaard Andersen.

Man kan også forsøge at opsætte et hønsenet omkring bålet. Dog vil der stadig være en aktivitet af regnorme og biller under det.

Men det at have en kvasbunke, der ikke bliver brændt, er ikke så tosset.

- Selve ideen med at have en kvasbunke er fantastisk, siger hun og forklarer, at den blandt andet giver et nyt rum til at finde føde i og er et godt gemmested.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek