Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

28/08/2024 - 11:30

Din maling kan afgive uønsket kemi - sådan passer du på

30 forskellige malinger er blevet testet. Over halvdelen indeholdt et potentielt allergifremkaldende stof. Kig efter særlige mærkninger, lyder et af rådene.

Frank May/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Du har sat dig for, at køkkenet skal have en overhaling og finder derfor maling og pensel frem.

Men faktisk kan malingen indeholde uønsket kemi og være dårlig for miljøet.

Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der sammen med Teknologisk Institut har testet 30 forskellige malinger for uønskede kemikalier, og for i hvor høj grad malingerne udleder kemikalier i luften, i dagene efter et rum er malet.

I testen blev der blandt andet målt ammoniak i store koncentrationer, der kan give gener og opleves ubehageligt. Samtidig målte man i de første dage efter malingen høje afgasninger af flygtige organiske forbindelser (VOC) fra mange af malingerne, som belaster indeklimaet og potentielt vores sundhed.

Der er også andre problematikker, du bør have for øje, siger Christel Søgaard Kirkeby, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk

- Det kan være, at malingen har en meget høj pH-værdi og derfor kan skade huden og øjnene.

- Malingen kan også indeholde allergifremkaldende konserveringsmidler. Og udsættes man meget for det, kan man på et tidspunkt få allergi over for de her stoffer, forklarer hun.

I alt blev 20 hvide vægmalinger og 10 hvide træ- og metalmalinger til indendørs brug testet. Det viste sig, at 18 af disse indeholdt konserveringsmidlet BIT, som kan være allergifremkaldende.

Ifølge testen fordamper stoffet og kunne derfor måles i rummet, tre dage efter malingen var påført.

Derfor er det en god idé at undgå maling med dette middel, råder Christel Søgaard Kirkeby.

- Det er ikke decideret farligt at bruge maling med BIT, men har man nogle alternativer, kan det være rigtig fint. Og vores test viser, at man sagtens kan få maling uden BIT, siger hun og forklarer, at BIT vil være mærket med det knap så mundrette navn 1,2-benzisothiazol-3 (2H)-one.

Derudover anbefaler projektlederen, at du går på jagt efter en maling, der både har Svanemærket og er allergimærket med Asthma Allergy Nordic eller Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans, for at undgå allergifremkaldende stoffer.

Dertil stiller miljømærker mange kemikaliekrav, forklarer hun.

Når du har fundet alt grejet frem og er klar til at give køkkenlågerne eller stuevæggene en makeover, handler det om at få beskyttet huden.

- På beholderen fremgår det, hvad man skal bruge af beskyttelsesudstyr, og det skal man følge. Anbefales man at bruge åndedrætsværn, vil jeg ikke købe malingen, for så er den ret skrap, siger hun og anbefaler, at du generelt altid bruger handsker.

Dertil skal du huske at lufte ud for at mindske risikoen for at blive udsat for malingdampe. Det gælder både under og efter malerarbejdet.

Det betyder dog ikke, at du kan nyde det nymalede rum lige med det samme.

- Vi kan se, at mængden af kemikalier, der afgasses fra malingen, særligt er størst den dag, man maler, og de første tre dage efter. Også selv om man har sørget for udluftning.

- Så har man malet soveværelset, skal man lade være med at sove i det samme aften. Vent i stedet mindst tre dage, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Malingtesten er finansieret af den filantropiske Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek