Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2024 - 12:42

Bendtner: Fodbolden vil være i mit liv til jeg dør

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben efter sit karrierestop. Selv om han står godt med job, familie og kæreste, opvejer intet fodboldeuforien.

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fodboldstøvler har knopper under sålerne, som får spillerne til at stå skridsikkert fast på grønsværen.

Uden for banen vakler man rundt i dem, og man kan miste balancen - ja ligefrem fodfæstet.

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben år efter sit karrierestop.

- Jeg er sådan set et ret godt sted nu med en masse gode mennesker - en skøn kæreste, en skøn familie, gode venner og arbejdsområder, som giver mig rigtigt meget i mit liv. Men når fodbold har været så stor en del af din tilværelse, er det svært at lægge fra sig, siger Nicklas Bendtner.

- Det kommer til at være i mit liv, indtil jeg dør, siger han nøgternt.

En ny Viaplay-dokumentarserie, der får premiere 12. februar under titlen "Bendtner", følger den berømte og berygtede boldbisse fra 2019 og frem til 2022.

Det væves sammen med fortiden - fra hjemmevideoer helt tilbage til dengang Nicklas Bendtner bare var en lille purk, der lige havde lært at gå, til fundet af vragrester fra den bilulykke, der godt nok ikke kostede Nicklas Bendtner førligheden, men resten af karrieren kostede store smerter.

Det er et udpluk af de definerende både tilfældigheder og omstændigheder, der har formet ikke bare fodboldspilleren og mediepersonligheden, men især mennesket Nicklas Bendtner.

Han blev bevæget, da han så den færdige dokumentar.

- Der var mange følelser involveret, siger han.

- Når man ser tilbage, og man får sit liv vist, er der momenter, som er hårdere, fordi man får tankerne tilbage. Og så er der selvfølgelig også en masse momenter af lykke og glæde, siger han og fortsætter:

- Det er ikke et fiktionsbillede af en glory story, men rent og 100 procent ægte og kommer ind steder, hvor man ikke rigtigt har været før. Det er jeg stolt af at vise.

Spørger man Nicklas Bendtner, hvad han gerne vil huskes for at være kendt som, vil han ikke gå ind i spørgsmålet. For han er jo bare, som han er. Tag det, eller lad være.

Det samme gælder dokumentaren.

Den viser sejrsstimen og nederlagene. Indsatsen for at nå til tops. Euforien. Omkostningerne. Og ikke mindst skandalerne, som til tider har overskygget de sportslige præstationer og både har sendt ham på bænken og i retten.

I dokumentaren medvirker tidligere trænere - både på klub- og landsplan - talentspejdere, medspillere og et af de vigtigste mennesker i Nicklas Bendtners liv - hans mor, Joan.

- Min mor er en person, jeg har meget nær. Hun er meget reflekteret, så jeg synes, at det er godt, at hun er med og kunne give sin indsigt i, hvad der er sket, siger Nicklas Bendtner.

Som så mange andre vordende forældre var Joan sikker på, at hun ventede et helt unikt barn.

Da Nicklas Bendtner så kom til verden 16. januar 1988, var han da også helt sin egen.

Han havde krudt i røven - det har han stadig, bemærker mor-Joan - men han fik afløb ude på fodboldbanen.

Han begyndte i Tårnby IF, som lå lige om hjørnet fra familiens hjem på Amager.

- Jeg husker min barndom som fantastisk med støttende bror og støttende forældre, som var gode til at fragte mig til fodbold og være en del af det, fortæller Nicklas Bendtner.

- Min far var holdleder på et tidspunkt, og min mor var god med kyllingelår på sidelinjen. Det husker jeg tilbage på rigtig, rigtig stolt og meget, meget glad. Det bringer en masse dejlige, gode, skønne minder tilbage.

Med andre ord en helt almindelig opvækst i en helt almindelig middelklassefamilie - bare med en dreng med et ekstraordinært talent.

Han var miniput på papiret, men havde masser af selvværd under al fysikken, og Nicklas Bendtner skiftede til KB.

En klub, der var kendt for sin professionelle overbygning, FCK.

Herfra kom Nicklas Bendtner på ungdomslandsholdet. I sin debutkamp hamrede han fire mål i kassen. Talentspejdere sad på sidelinjen, og da Nicklas Bendtner kom hjem, lå der en forespørgsel fra Arsenal.

Som 16-årig flyttede Nicklas Bendtner hjemmefra og begyndte i den engelske storklub, som var hans hjemmebane de næste ti år trods udlån til Birmingham, Sunderland og italienske Juventus undervejs.

Familien Bendtner så, hvordan familien Wozniacki agerede - som et hold - og ville gerne gøre det samme.

Fra at have trænet miniputholdet og stå med kyllingelår til de skrupsultne unger på sidelinjen blev hans far nu agent, og hans mor håndterede presse, sociale medier og alt det andet hurlumhej uden for banen.

Men det gjorde også deres barn til deres business, og det blev viklet endnu mere sammen, da de lavede et smykkefirma, som Nicklas Bendtners far blev direktør for.

De blev uenige om, hvor pengene forsvandt hen, og Nicklas Bendtner har ikke længere kontakt til sin far, som siden også er blevet skilt fra hans mor.

Han har været en central spiller i Nicklas Bendtners liv og derved også i dokumentaren, men det skal han ikke være i dette interview.

- Jeg forstår spørgsmålet. Men jeg vil gerne holde mig til, at det bliver holdt ved det, der bliver sagt i dokumentaren, fordi min far ikke har udtalt sig, siger Nicklas Bendtner.

- Så af respekt for det.

Nicklas Bendtners meritter på banen og eskapaderne uden for har været rigeligt i vælten.

Han kan godt tåle tæskene, men ikke når de rammer hans nærmeste.

Nogle tæsk har været velfortjente, og der er hændelser, han angrer - spritkørsel er decideret utilgiveligt.

Andre prekære sager - en voldsdom, vilde fester, glamourøse forhold, kasinospil og underbukseflash - har også fyldt spalterne.

Der har været dyre lærepenge: bøder, pletter på straffeattesten, ry og rygte over styr og en karantæne fra landsholdet, hvor han med sine 30 mål i 81 A-landsholdskampe i øvrigt er blandt de mest scorende spillere nogensinde.

Det blev skrevet ind i Nicklas Bendtners kontrakt med FCK, at der var rødt kort, hvis han festede - så var det simpelthen ud af truppen.

Københavnerklubben viste sig at blive Nicklas Bendtners sidste klub som professionel efter ophold i tyske Wolfsburg og norske Rosenborg efter afskeden i Arsenal.

Han fandt aldrig en ny klub, da kontrakten udløb. Der var dialog med Kina, men det forpurrede coronapandemien. Forinden havde for få kampkilometer i benene og gener fra bilulykken tæret på form og motivation, og så havde hans omdømme også dømt ham ude.

Så på forunderlig vis bandt afslutningen i FCK sløjfe på hans karriere, der begyndte i KB.

Alle fodboldspillere ved, det slutter en dag. En dag, de forbereder sig på. For Nicklas Bendtner blev græstæppet revet væk under ham.

Tomheden forsøger han at udfylde med rutiner.

- Jeg har prøvet at bygge min dag op på den måde, jeg føler gør mig mest glad, så jeg træner stadig rigtig meget om morgenen, ligesom jeg gjorde med fodbold, så der hele tiden er noget at stå op til, siger han.

- Hvis man har en cirkel af lykke, som var fodbold og alt andet, der foregik omkring det, har jeg prøvet at lave en cirkel med andre forskellige ting i. Jeg har accepteret, at kicket af at stå inde på stadion, have fansene og blive bedømt og vejet hver eneste dag er en fase, der er slut.

En ny fase er i gang. Den begyndte faktisk, da dokumentarens sidste scene var i hus.

Nicklas Bendtner har blandt andet taget den næsthøjeste trænerlicens. Og der er tikket tilbud ind. Nogle i Danmark og et i udlandet.

- En af mulighederne var rigtig interessant. Men ikke noget, jeg kunne se mig selv i, siger han.

- Det krævede, at jeg skulle rejse, og det følte jeg mig ikke klar til - heller ikke nu for den sags skyld - og jeg var begyndt at lave tv og podcast, som jeg rigtig godt kan lide.

- Jeg er også kun 36, så det er ikke, fordi jeg har supertravlt med at skulle træde ind i fodboldverdenen igen.

I 2022 blev han vært på "Nicklas pranker", hvor han fupper både kendte og ukendte i absurde situationer, og så laver han fodboldpodcasten "Stolpe ind".

For Nicklas Bendtner er det dybere end den umiddelbare underholdning.

Når han laver sådan noget som tv, hvor der er et kæmpe produktionsapparat bag, smager det en smule af den fællesskabsfølelse, fodbolden gav.

- Jeg føler, jeg har fundet mere og mere ro med tiden. Jeg tror aldrig, det lander 100 procent. Men jeg tror, procenterne vil stige for årene, der går, siger han.

/ritzau/

København, 20/06/2025 - 16:45

Lars Hjorthøj: Livet overgår mine forventninger

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Lars Hjortshøj troede, at han skulle læse dansk og have et almindeligt arbejde. Det var, inden han fandt forløsningen i at optræde, siger han til TV 2.

Komikeren Lars Hjortshøj troede, at han skulle læse dansk på universitetet og have det, han beskriver som et helt almindeligt arbejde, som resten af hans familie i Jylland havde.

Det fortæller den 58-årige kendis i et interview med TV 2.

For det er tydeligt, hvis man har tændt fjernsynet, at det ikke er endt sådan.

- Mit liv overgår meget de forventninger, jeg havde som ung, siger Lars Hjortshøj til mediet.

I 1992 vandt han den første udgave af DM i standup, og siden da har han levet af at være sjov.

Han husker tiden derefter som nogle vilde år med sprut, damer og succes. Og hovedet oppe i egen tarm, som han siger det til TV 2.

Siden begyndte han også at lave tv. Netop nu er han både aktuel på skærmen og på standupscenen.

Han er på turné med onemanshowet "Plat og krone", og så er han blandt deltagerne i TV 2's kreative underholdningsprogram "Stormester".

Man har tidligere kunnet opleve ham i blandt andet satiresucceserne "Klovn" og "Casper & Mandrilaftalen" samt i sitcommen "Langt fra Las Vegas".

Kærligheden til at optræde fandt han, mens han gik på efterskole og med egne ord var en kejtet fyr med togskinner, fortæller han til TV 2.

- Det var en måde at finde en eller anden forløsning. Jeg kan stadig lukke mig helt inde i en osteklokke på scenen, siger han til mediet.

I privaten danner han par med Camilla Skjødt Rønsgaard, der omkring årsskiftet fødte komikerens tredje barn.

Han har også datteren Emma på 27 år og sønnen Oscar på 24 fra sit ægteskab med Tina Bilsbo, som han blev skilt fra i 2021 efter 26 år sammen.

Og med både et nytilkommet barn og barnebarn lød det i 2024, at der fremover skulle være mere ro på.

- Der er styr på det. Livet er jo fuld af overraskelser og tilfældigheder, sagde han til Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

Valby, 20/06/2025 - 16:41

Mette Frederiksen får æselgavekort og kram for 10 år som formand

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere end 100 personer er mødt op for at fejre Mette Frederiksens ti år som formand for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet har kvitteret med et gavekort til et levende æsel for statsminister Mette Frederiksens ti år i toppen for partiet.

Det viser billeder fra en reception for jubilæet, der afholdes fredag eftermiddag på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

- Mette har købt en gård nede på Møn. Vi har opfanget, at hun godt kunne tænke sig nogle flere dyr. Blandt andet et æsel. Det er sjovere end et mågestel eller en bogsamling, siger partisekretær i partiet Lasse Ryberg.

- Hun var meget overrasket, tilføjer han.

Ifølge partisekretæren skal hun have spurgt, om det kunne blive til et føl.

- Det æsel kommer helt sikkert til at stå på Møn, siger Lasse Ryberg.

Mette Frederiksens jubilæum er formelt set først 28. juni, men der er hun ifølge partisekretæren til et Nato-møde.

Gæstelisten for jubilæumsfejringen fredag er sammensat af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Og den røde løber er rullet ud i dagens anledning, hvor hun med kram blandt andre har taget imod regeringskollegerne Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.

Men gæstelisten rummer ikke alene kollegerne fra Christiansborg.

Mette Frederiksen har også inviteret tv-læge Peter Qvortrup Geisling, musiker Anne Linnet og skuespiller Merete Mærkedahl, der har lavet parodier på statsministeren i Cirkusrevyen.

- Hun har lige lavet en parodi, fortæller partisekretæren.

Mette Frederiksen har været statsminister for Socialdemokratiet siden 2019.

Forinden var hun næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe fra 2005 til 2011.

Derefter blev hun udnævnt som beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014. Hun var justitsminister fra 2014 til 2015, hvorefter hun blev formand for partiet.

Mette Frederiksen har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/06/2025 - 10:00

FAKTA: Fødevarestyrelsens kontrol

* I den seneste kontrol af madboder fik 10 procent af virksomheden en sanktion fra Fødevarestyrelsens tilsynsførende.

* Omkring halvdelen af sanktionerne var en indskærpelse af reglerne, hvilket kan sammenlignes med en løftet pegefinger.

* Den andel halvdel var mere alvorlige overtrædelser, som endte med enten en bøde eller et forbud mod at holde åbent.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/06/2025 - 10:00

Stil sulten i en madbod med styr på hygiejnen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det vrimler med madboder på sommerens markeder og festivaler. Og i langt de fleste er der godt styr på fødevaresikkerheden.

Der dufter af indiske krydderier fra den ene madbod og saftige burgere fra den anden. Så er spørgsmålet bare, hvad humøret er til. Og mindst lige så vigtigt: Hvilke af boderne der har helt styr på fødevaresikkerheden, så den velsmagende portion ikke ender med mavesmerter.

Den første del må du selv afgøre, men spørger man Fødevarestyrelsen, kan du med ro i maven besøge madboderne herhjemme.

Den seneste kontrol viser, at 9 ud af 10 af de midlertidige spisesteder ved blandt andet byfester, musikfestivaler og markeder overholder reglerne. Og det er ifølge sektionsleder Charlotte Kølln fra Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen et rigtig flot niveau.

- At kun 10 procent får en sanktion, er et godt sted at ligge - og de fleste af sanktionerne er indskærpelser, som kan sammenlignes med en løftet pegefinger. Ser man på sanktionsprocenten over en bred kam for detailvirksomheder, herunder caféer og restauranter, ligger den på omkring 20 procent.

- Så vi siger til danskerne: I kan trygt spise fra madboderne ude i det danske sommerland. Den danske standard er virkelig høj. Men man skal selvfølgelig bruge sin sunde fornuft, fortæller Charlotte Kølln.

Selv kigger hun typisk efter en kontrolrapport og en smiley, de steder hvor det er muligt, for at få en indikation af, at standarden er i orden.

Derudover har hun et par tommelfingerregler, hun har i baghovedet.

Det kan eksempelvis give udfordringer, hvis madboden er meget, meget lille, så der er meget lidt plads til at arbejde derinde.

- Har man et meget bredt menukort, kan det være svært at håndtere alle procedurerne til det, man står og laver. Det kan være en udfordring at få adskilt sine fødevarer, hvis man ikke har meget plads, forklarer sektionslederen.

Og så gælder det selvfølgelig om at have øjnene med sig. Er der noget, der virker lidt suspekt, er det nok en god idé at stille sulten et andet sted.

- Jeg kigger da selv på den generelle hygiejne. Hvis de ansatte er beskidte i tøjet, eller der er en, der tager imod penge med den ene hånd og skærer kød med den anden, så er der nogle alarmklokker, der ringer, siger Charlotte Kølln.

De typiske problemer, Fødevarestyrelsen stødte på i den seneste kontrol af madboderne, var manglende egenkontrol og håndtering af fødevarer - for eksempel at kylling blev serveret til gæsterne med den samme tang, som blev brugt til tilberedning af maden.

Derefter kom manglende rengøring samt manglende mærkning eller information til forbrugerne.

Oplever man selv, at der er problemer med hygiejnen på et madsted, kan det anmeldes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek