Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/02/2023 - 10:00

Kend faldgruberne og dine rettigheder: Det skal du vide som lejer

Pas på falske udlejere og sørg for at dokumentere boligens stand, når du vil leje. Loven giver god beskyttelse, der ikke kan fraviges ved aftale, siger jurist.

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du er på jagt efter en lejebolig eller allerede bor i en som godt halvdelen af de danske husstande, har du en række rettigheder som lejer. Og de er gode at kende, hvis noget skulle gå galt.

Det er lejeloven, der regulerer forholdet mellem lejer og udlejer. Overordnet er lejelovens formål at beskytte lejeren.

Chefjurist i Lejernes Landsorganisation (LLO) Anders Svendsen giver et par råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du leder efter en lejebolig, og hvad du bør gøre før indflytning.

- Som det første skal du undersøge, om boligen tilhører den person, der prøver at leje den ud, siger Anders Svendsen og tilføjer:

- Du kan slå ejeren op på boligejer.dk eller tinglysning.dk. Hvis det ikke er ejeren, som du har kontakt til, er det et stort rødt flag, der kræver en god forklaring.

Fordelen ved at kontrollere online er, at du kan gøre det i ro og mag uden at involvere udlejeren.

Er det ejeren, som du har fået kontakt til, så bed om en fremvisning af boligen og få ejeren til at identificere sig selv med pas eller kørekort, når du ankommer. Tjek eventuelt også navneskilte på postkasse og dørtelefon.

Du skal være varsom, fordi flere boligsøgende har fået franarret depositum i den seneste tid. Svindlere har lavet lejekontrakter og fremvist boliger, som de ikke selv råder over og derfor ikke kan leje ud.

Har du fat i en anden end ejeren, og vedkommende prøver at leje boligen ud til dig, bør der være en skriftlig tilladelse fra ejeren.

Anders Svendsen anbefaler, at du især er opmærksom og varsom, hvis du skal leje fra en privat udlejer med få lejeboliger.

- Inden du skriver under, skal du sørge for at få læst din kontrakt. Lejeloven har stor beskyttelse, som ikke kan fraviges ved aftale, siger han og tilføjer:

- Men der er stadig nogle vilkår, som kan ende med at blive dyrt for lejeren. Det kan være en fordel, at lejekontrakten bliver læst igennem af en, som kender lejeloven.

Det er under alle omstændigheder en rigtig god idé at få lavet et indflytningssyn - altså en gennemgang af boligens stand ved indflytning.

- Et indflytningssyn er i mange tilfælde lovpligtigt, hvis udlejer skal kunne stille økonomiske krav ved fraflytning, siger Anders Svendsen.

- Det er simpelthen for at sikre, at lejer kun betaler for sin egen eventuelle misligholdelse.

Udlejeren skal altså dokumentere, hvordan det så ud, da lejeren flyttede ind, for at det kan blive sammenholdt med, hvordan det ser ud, når lejer flytter ud.

Den samme opfordring kommer fra direktør for Danske Udlejere, Michael Preetzmann.

- Udlejeren skal sørge for at afholde et indflytningssyn, før nøglerne overdrages til lejer, siger han.

- Rapporterne fra indflytning og fraflytning bliver sammenlignet, og eventuelle forskelle danner grundlag for lejerens udgifter til istandsættelse. Derfor er det supervigtigt, at begge rapporter er detaljerede og dokumenteret med billeder.

Indflytningssynet er udlejers vurdering af boligens stand. Lejeren skal også selv sørge for at kigge lejeboligen omhyggeligt igennem og lave en mangelliste inden for 14 dage fra overtagelse og sende den til udlejer.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek