Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/11/2020 - 10:30

Fremadstormende skuespillersøn: Min følsomhed er en kæmpe styrke

Med kometfart er Sylvester Byder ved at slå sit navn fast i den danske tv- og filmbranche.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Sylvester Byder går på gaden som enhver anden ung mand sammen med en kammerat og kigger på tøj.

Pludselig går han lidt mere besværet - som et barn, der netop har lært at tage sine første spæde skridt ud i verden.

Smilet er skævt, blikket nysgerrigt, hænderne er trukket op fra lommerne, og håndfladerne blotter sig åbent og ud.

Syv sekunder går han sådan, inden han igen finder tilbage til sin egen statur.

Gestaltningens kunst har den fremadstormende skuespiller Sylvester Byder iført sig, for han har ingen uddannelse. Men hans rene, rå talent har sendt ham afsted med kometkurs.

Netop nu er han biografaktuel i det anmelderroste krigsdrama "Erna i krig" som den mentalt udfordrede dreng Kalle, som tvinges til at kæmpe under fjendens faner.

- Jeg prøvede at finde frem til et fragment af mig selv, der var lige så fint, rent og barnligt, som Kalle er, og så forstørre det 100 procent.

- Det skal være så simpelt som muligt, for at det bliver naturligt. Det handler meget om at få det ind i kroppen for mig, forklarer Sylvester Byder.

Og det virkede.

Folkene bag "Erna i krig" havde haft mange unge mænd til casting, uden at det var lykkedes at finde den rette, som skulle spille Kalle.

Sylvester Byder blev opfordret til at give sit bud på rollen og tog bussen ud til castingen uden at have haft tid til at forberede sig.

Han vidste, at Trine Dyrholm, der indtager titelrollen som Kalles mor, ville være til stede, så Sylvester Byder var ekstra spændt.

- Jeg ville gerne give det et skud, men tænkte, at det var langt over min liga. Jeg ringede også til min far og sagde, at jeg havde det ligesom en Tivoli-tur.

- Man er der ikke for evigt. Det er sådan, jeg ser skuespillet.

Men meget tyder på, at Tivoli-turen er lang, og der er mange forlystelser, Sylvester Byder skal prøve, for efter castingen måtte filmens instruktør, Henrik Ruben Genz, spørge ham, om han egentlig var klar over, hvor god han er.

- Jeg har nem adgang til mine følelser. Jeg er et følsomt menneske - meget følsomt. Der er måske andre unge drenge i min alder, som ser det som en svaghed. Men jeg ser det som en kæmpe styrke.

- Jeg har overhovedet ikke haft et dårligt liv. Jeg har haft en fantastisk barndom, men jeg er skilsmissebarn, og jeg har været nervøs inden en eksamen, så jeg har prøvet at være ked af det, at føle mig angst og være forvirret. Og de oplevelser bruger jeg i mit skuespil, forklarer han.

Sylvester Byder har i ordets bogstaveligste forstand fået skuespillet ind med modermælken.

Hans forældre, skuespillerinden Anne Sofie Espersen og den tidligere skuespiller Søren Byder, fik Sylvester, mens de gik på Statens Teaterskole.

- Jeg er opvokset bag scenen. Trine Dyrholm, som spiller min mor i "Erna i krig", havde set mig, da jeg var helt lille, og mange andre i miljøet har også mødt mig før. Jeg var det første barn i det der skuespiller-community, så på den måde tror jeg altid, jeg har været i det, siger Sylvester Byder.

- Jeg har hverken tilvalgt eller fravalgt at blive skuespiller. Det har altid været en del af mit liv, og jeg har aldrig prøvet noget andet.

Sylvester Byder var blot 12 år gammel, da hans navn stod øverst på plakaten i familiefilmen "MGP Missionen".

Kort efter at han havde en stor rolle i Ole Bornedals stort anlagte fortælling om slaget i "1864" og medvirkede siden i verdenspremieren på teateropsætningen af den norske successerie "Skam".

Det helt store gennembrud fik han sidste år i rollen som den forpinte teenager Kasper i DR-dramaet "Fred til lands".

I en alder af 21 år har Sylvester Byder allerede ni års erfaring, bemærker han.

Sideløbende har han forsøgt at gennemføre gymnasiet, men lysten var lav, og det afspejlede sig også i karaktererne.

Efter to år droppede han ud og har ikke set sig tilbage.

- Jeg har været lidt af en ballademager, lavet drengestreger og søgt grænser i en tidlig alder, så det sagde mig ikke så meget at skulle sidde stille og lytte på en eller anden, der fortalte mig noget, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til, forklarer Sylvester.

- Jeg er storebror til to helsøskende, to papsøskende og tre halvsøskende, så jeg er den ældste ud af otte og skilsmissebarn, så jeg tror, det er helt naturligt, at når man er opvokset med meget ansvar så tidligt, så går man også ud og prøver sig selv af.

I dag kanaliserer han energien ind i kunsten, og der er flere film på vej.

Han har fået sig en manager, og så får han undervisning i engelsk for også at kunne begå sig i internationale roller.

- Jeg har overhovedet ingen forventninger om, at det kommer til at ske, men min livsfilosofi er, at jeg vil have øvet røven ud af bukserne og være forberedt, hvis muligheden kom.

- Jeg vil ikke sidde en dag og få et afslag og vide, at det var, fordi jeg ikke havde givet mig 100 procent, pointerer han.

Han står midt i sit store gennembrud og har spillet over for etablerede navne som Jesper Christensen, Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen.

Samtidig er han også bare en ung mand på 21 år, som netop er flyttet hjemmefra - i et kollektiv med tre jævnaldrende, som slet ikke er i samme branche - og jonglerer livet med venner, dating, familie og fritid.

Det er en sund kontrast, især når det hele går så stærkt, som det gør nu, fortæller Sylvester Byder.

- En ting er arbejde, en anden ting er mit privatliv, og jeg sørger for at holde de ting fuldstændig adskilt. For begynder man at blande de to ting, tror jeg, man kan miste jordforbindelsen.

- Jeg giver mig 120 procent på mit arbejde, men når jeg har fri, har jeg fri. Så er jeg bare Sylvester på 21. Det gør det meget nemmere at gå til.

- Jeg var for nylig til en premiere og bad min ven om at holde min jakke, da jeg skulle have taget billeder. "Gu' gider jeg da ej", svarede han, og det var godt, han gjorde det. Indeni er jeg jo lige så meget mig, som jeg altid har været. Der er jeg jo bare Sylvester.

"Erna i krig" kan ses i biografen landet over.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek