Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/11/2020 - 10:30

Fremadstormende skuespillersøn: Min følsomhed er en kæmpe styrke

Med kometfart er Sylvester Byder ved at slå sit navn fast i den danske tv- og filmbranche.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Sylvester Byder går på gaden som enhver anden ung mand sammen med en kammerat og kigger på tøj.

Pludselig går han lidt mere besværet - som et barn, der netop har lært at tage sine første spæde skridt ud i verden.

Smilet er skævt, blikket nysgerrigt, hænderne er trukket op fra lommerne, og håndfladerne blotter sig åbent og ud.

Syv sekunder går han sådan, inden han igen finder tilbage til sin egen statur.

Gestaltningens kunst har den fremadstormende skuespiller Sylvester Byder iført sig, for han har ingen uddannelse. Men hans rene, rå talent har sendt ham afsted med kometkurs.

Netop nu er han biografaktuel i det anmelderroste krigsdrama "Erna i krig" som den mentalt udfordrede dreng Kalle, som tvinges til at kæmpe under fjendens faner.

- Jeg prøvede at finde frem til et fragment af mig selv, der var lige så fint, rent og barnligt, som Kalle er, og så forstørre det 100 procent.

- Det skal være så simpelt som muligt, for at det bliver naturligt. Det handler meget om at få det ind i kroppen for mig, forklarer Sylvester Byder.

Og det virkede.

Folkene bag "Erna i krig" havde haft mange unge mænd til casting, uden at det var lykkedes at finde den rette, som skulle spille Kalle.

Sylvester Byder blev opfordret til at give sit bud på rollen og tog bussen ud til castingen uden at have haft tid til at forberede sig.

Han vidste, at Trine Dyrholm, der indtager titelrollen som Kalles mor, ville være til stede, så Sylvester Byder var ekstra spændt.

- Jeg ville gerne give det et skud, men tænkte, at det var langt over min liga. Jeg ringede også til min far og sagde, at jeg havde det ligesom en Tivoli-tur.

- Man er der ikke for evigt. Det er sådan, jeg ser skuespillet.

Men meget tyder på, at Tivoli-turen er lang, og der er mange forlystelser, Sylvester Byder skal prøve, for efter castingen måtte filmens instruktør, Henrik Ruben Genz, spørge ham, om han egentlig var klar over, hvor god han er.

- Jeg har nem adgang til mine følelser. Jeg er et følsomt menneske - meget følsomt. Der er måske andre unge drenge i min alder, som ser det som en svaghed. Men jeg ser det som en kæmpe styrke.

- Jeg har overhovedet ikke haft et dårligt liv. Jeg har haft en fantastisk barndom, men jeg er skilsmissebarn, og jeg har været nervøs inden en eksamen, så jeg har prøvet at være ked af det, at føle mig angst og være forvirret. Og de oplevelser bruger jeg i mit skuespil, forklarer han.

Sylvester Byder har i ordets bogstaveligste forstand fået skuespillet ind med modermælken.

Hans forældre, skuespillerinden Anne Sofie Espersen og den tidligere skuespiller Søren Byder, fik Sylvester, mens de gik på Statens Teaterskole.

- Jeg er opvokset bag scenen. Trine Dyrholm, som spiller min mor i "Erna i krig", havde set mig, da jeg var helt lille, og mange andre i miljøet har også mødt mig før. Jeg var det første barn i det der skuespiller-community, så på den måde tror jeg altid, jeg har været i det, siger Sylvester Byder.

- Jeg har hverken tilvalgt eller fravalgt at blive skuespiller. Det har altid været en del af mit liv, og jeg har aldrig prøvet noget andet.

Sylvester Byder var blot 12 år gammel, da hans navn stod øverst på plakaten i familiefilmen "MGP Missionen".

Kort efter at han havde en stor rolle i Ole Bornedals stort anlagte fortælling om slaget i "1864" og medvirkede siden i verdenspremieren på teateropsætningen af den norske successerie "Skam".

Det helt store gennembrud fik han sidste år i rollen som den forpinte teenager Kasper i DR-dramaet "Fred til lands".

I en alder af 21 år har Sylvester Byder allerede ni års erfaring, bemærker han.

Sideløbende har han forsøgt at gennemføre gymnasiet, men lysten var lav, og det afspejlede sig også i karaktererne.

Efter to år droppede han ud og har ikke set sig tilbage.

- Jeg har været lidt af en ballademager, lavet drengestreger og søgt grænser i en tidlig alder, så det sagde mig ikke så meget at skulle sidde stille og lytte på en eller anden, der fortalte mig noget, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til, forklarer Sylvester.

- Jeg er storebror til to helsøskende, to papsøskende og tre halvsøskende, så jeg er den ældste ud af otte og skilsmissebarn, så jeg tror, det er helt naturligt, at når man er opvokset med meget ansvar så tidligt, så går man også ud og prøver sig selv af.

I dag kanaliserer han energien ind i kunsten, og der er flere film på vej.

Han har fået sig en manager, og så får han undervisning i engelsk for også at kunne begå sig i internationale roller.

- Jeg har overhovedet ingen forventninger om, at det kommer til at ske, men min livsfilosofi er, at jeg vil have øvet røven ud af bukserne og være forberedt, hvis muligheden kom.

- Jeg vil ikke sidde en dag og få et afslag og vide, at det var, fordi jeg ikke havde givet mig 100 procent, pointerer han.

Han står midt i sit store gennembrud og har spillet over for etablerede navne som Jesper Christensen, Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen.

Samtidig er han også bare en ung mand på 21 år, som netop er flyttet hjemmefra - i et kollektiv med tre jævnaldrende, som slet ikke er i samme branche - og jonglerer livet med venner, dating, familie og fritid.

Det er en sund kontrast, især når det hele går så stærkt, som det gør nu, fortæller Sylvester Byder.

- En ting er arbejde, en anden ting er mit privatliv, og jeg sørger for at holde de ting fuldstændig adskilt. For begynder man at blande de to ting, tror jeg, man kan miste jordforbindelsen.

- Jeg giver mig 120 procent på mit arbejde, men når jeg har fri, har jeg fri. Så er jeg bare Sylvester på 21. Det gør det meget nemmere at gå til.

- Jeg var for nylig til en premiere og bad min ven om at holde min jakke, da jeg skulle have taget billeder. "Gu' gider jeg da ej", svarede han, og det var godt, han gjorde det. Indeni er jeg jo lige så meget mig, som jeg altid har været. Der er jeg jo bare Sylvester.

"Erna i krig" kan ses i biografen landet over.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek