Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Herning, 13/12/2020 - 10:37

Hernings EM-atmosfære er isoleret i Boxens coronaboble

Der spilles håndbold-EM i Hernings eventfyrtårn Boxen. Men inde i bymidten er der ingen tegn på fest.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Coronavirus kan give feber. Men det er på ingen måde EM-feber. Spørg bare i Herning, som lige nu er vært for kvindernes håndbold-EM.

Byen, som tiltrækker flere store sportsbegivenheder end de fleste andre danske byer, ligger lige så øde hen som resten af coronaramte Danmark.

I 2019 var der kæmpe håndboldfest i Herning, da mændene vandt VM-guld på hjemmebane i Jyske Bank Boxen. I 2018 var der ishockey-VM i byen. Og i 2015 spillede håndboldkvinderne VM i den midtjyske by.

Alle gange var byen klædt på til sportsfest, fans strømmede til fra ind- og udland, og hoteller, restauranter og barer bugnede af feststemte mennesker iført spenderbukser.

Den omsætning må erhvervslivet i byen se langt efter ved det igangværende håndbold-EM, som afvikles under strikse coronarestriktioner.

Det betyder blandt andet, at ingen fans kan komme ind til kampene. Af samme årsag er de ikke rejst til Herning, som derudover fredag blev ramt af regeringens anden bølge af delvis nedlukning i en lang række kommuner.

EM-stemningen er med andre ord ikke eksisterende for hverken erhvervsliv eller befolkning i byen.

- Der er en særlig atmosfære og ånd over Herning, når vi har mesterskaber, fordi vi ikke er større, end vi er, fortæller Mette Gottlieb, direktør for Visit Herning.

- Vores størrelse er mange gange vores styrke i sådan noget, fordi vi som borgere bliver suget med ind i den atmosfære, der er ved mesterskaber. Og den er der jo ikke på nogen måde i samme stil nu desværre.

En tur gennem centrum af Herning underbygger den manglende mesterskabsatmosfære.

Et enkelt banner viser, at der er EM i byen, men den opdager de fleste næppe, da julepynten er klart dominerende i gadebilledet.

En godhjertet Amnesty-udsending lader forstå, hvor hårdt mange børn og kvinder har det grundet alkoholproblemer i danske hjem under coronanedlukningen.

Hun har tydeligvis styr på sit arbejde. Til gengæld har hun ikke den fjerneste idé om, at der er håndboldslutrunde i byen. Det er sådan set heller ikke det, hun er sendt ud for.

Det understøtter dog, at intet i byen emmer af, at Europas største håndboldturnering for kvinder foregår lige for næsen af befolkningen ude i Jyske Bank Boxen.

Det er imidlertid også en kompleks størrelse i år. For mens både Europas og Danmarks håndboldforbund (EHF og DHF), som arrangerer EM sammen, gerne vil have mest mulig omtale af og hype omkring turneringen, giver det ikke meget mening at hente i Herning denne gang.

Der må alligevel ikke være tilskuere i Boxen, og med anbefalingerne om at holde afstand, skal man helst heller ikke suge folk ind i bybilledet. Tværtimod i virkeligheden.

Byens erhvervsliv, hvoraf flere nu er lukket helt ned, går glip af en kæmpe omsætning, som man havde regnet med, da EM-værtskabet blev tildelt Herning.

For mindre end to år siden holdt baren Fox and Hounds åbent til langt ud på de lyse morgentimer, fordi håndboldherrerne fejrede den netop vundne VM-titel.

Nu har ejer Jan Taulbjerg måttet lukke ned midt under EM, men selv inden fredagens nedlukning mærkede han så godt som intet til slutrunden.

- Jeg vil umiddelbart tro, vi har haft 90 procent færre gæster i forhold til normalt ved slutrunder. Det har ikke været, som det plejer at være for at sige det mildt, fortæller han.

Normalt ville hans bar have været bugnende fuld af både danske og udenlandske fans til kampe på storskærme såvel som almindelig fest. Til årets slutrunde har det kostet ham penge at have åbent, så længe det varede.

- Forretningsmæssigt kunne det have været det samme, men jeg synes, det er dejligt, der er noget aktivitet ude i Jyske Bank Boxen. Dem har jeg mere ondt af end mig selv, siger Jan Taulbjerg.

Coronapandemiens stop for rejseaktivitet har nemlig ramt Herning hårdt. Med en klar turistprofil rettet mod erhverv og events er det meste gået i stå, fortæller Mette Gottlieb fra Visit Herning.

Hun er glad på vegne af de hoteller, som holdene er indkvarteret på. Det giver tiltrængt omsætning og arbejde.

- Men alle dem, som ikke er involveret denne gang, fordi der er en reduktion i, hvem der egentlig er ude i byen, er ramt.

- For dem er det jo det samme som, at der ingenting sker. Sådan er det for hele bevidstheden i området, siger hun.

Selv om borgerne og erhvervslivet ingen reel glæde har af EM-slutrunden i år, så er Mette Gottlieb trods alt glad for, at mesterskabet bliver gennemført.

- Det er rigtig positivt, vi kan gennemføre det, for det har også noget med tillid, professionalisme og kvalitet at gøre. Det får man et stempel på, når vi kan gennemføre det, synes jeg, siger hun.

Herning er lukket ned. Men i Boxens coronaboble fortsætter håndbold-EM uforstyrret. Og sådan er det nødt til at være i år.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek