Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

21/08/2025 - 08:00

Sådan får du råd til din teenagers efterskoleophold

Det er en dyr omgang at sende dit barn på efterskole, men med planlægning og muligheder for støtte kan regnestykket gå op.

Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Inden længe inviterer landets efterskoler nysgerrige unge mennesker forbi til en smagsprøve på efterskolelivet.

Og åbent hus-arrangementet Efterskolernes Dag 28. september er en oplagt mulighed for dig som forælder til at blive klogere på det økonomiske aspekt af sådan et ophold.

Det siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.

- Når man kommer ud på Efterskolernes Dag, vil de fleste skoler kunne sige, hvor meget tilskud, man kan se frem til at få, fortæller han.

Prisen på et efterskoleophold afhænger af din indkomst. Jo højere indkomst, jo lavere tilskud. Inde på Efterskoleforeningens hjemmeside er der en beregner, hvor du ved at taste en række oplysninger ind, kan få et billede af, hvad det vil koste for dig at sende dit barn på efterskole.

Derudover er der mulighed for at få ekstra støtte - både gennem stipendier, som Efterskoleforeningen uddeler, og via en særlig pulje, som hver enkelt efterskole har til at hjælpe familier, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at betale det fulde beløb.

- Skolerne kan ikke bruge midlerne til andet end den form for støtte. Pengene er låst til det. Så man skal ikke have dårlig samvittighed over at søge om at få del i dem, understreger Torben Vind Rasmussen.

Uanset hvor meget støtte, der er at hente, er et efterskoleophold en stor udgift for de fleste familier. Derfor råder Betina Grimstrup, der er privatøkonomisk ekspert hos Nordea, til, at du begynder at spare op i god tid.

- Hvis nu der er seks år til, at ens barn skal på efterskole, kan man sagtens ud fra Nordeas afkastberegninger lave et regnestykke, hvor man sætter tusind kroner til side hver måned og investerer pengene med middelrisiko. Det vil typisk være 50 procent aktier og 50 procent obligationer. Efter seks år vil man på den måde forventeligt kunne spare 85.000 kroner op, siger hun.

Er der under tre år til, at dit barn skal på efterskole, fraråder Betina Grimstrup dog at investere pengene. De skal nemlig have længere tid til at kunne yngle. Her vil det derfor give bedst mening at spare op på traditionel manér ved at sætte penge hver måned ind på en konto.

Står du i en situation, hvor efterskolestarten er forestående, og du endnu ikke har fået finanserne til at gå op, råder hun dig til at tage en snak med din bank.

- Har man en ejer- eller andelsbolig kan man sammen med sin bank se på, at der kan gøres noget med lånet, sådan at der kan blive etableret noget afdragsfrihed. Det kan være, lånet kan lægges om på en måde, så der frigives nogle midler, lyder det fra Betina Grimstrup.

En sidste mulighed kan være at sætte en anden opsparing på pause – for eksempel pensionsopsparingen.

- Men her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det giver konsekvenser på den lange bane, understreger privatøkonomen.

Når du sidder og lægger det store regnestykke for dit barns efterskoledrøm, anbefaler hun i øvrigt, at du medregner de udgifter, der ligger ud over prisen for selve opholdet.

- Man skal huske lommepenge og tøjforbrug, og nogle efterskoler tager på rejser. Det skal man også lige huske at tænke på, siger Betina Grimstrup.

/ritzau fokus/

København, 21/08/2025 - 12:00

Oscarkapløbet begynder: Tre film i spil som Danmarks bud

Der er masser af kendte skuespillere og en tidssvarende dokumentar med i kampen om at blive dansk oscarbud.

Oscarkapløbet er skudt i gang.

Tre danske film er nu udvalgt som kandidater i kampen om at blive Danmarks officielle bud i kategorien Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen i 2026.

Det oplyser Det Danske Filminstitut torsdag.

Den danske oscarkomité har udvalgt filmene "Den sidste viking" instrueret af Anders Thomas Jensen, "Begyndelser" af Jeanette Nordahl og "Mr. Nobody mod Putin", der er en dokumentarfilm af David Borenstein og medinstruktør Pasha Talankin.

Der er dog stadig lang vej til den prestigefyldte statuette.

17. september vælger den danske oscarkomité én af filmene som Danmarks endelige indstilling.

Herefter skal oscarakademiet i Los Angeles vurdere alle landes bidrag og snævre feltet ind til 15 internationale film.

Af dem nomineres fem, og én vinder i sidste ende prisen for Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen 15. marts 2026.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/08/2025 - 11:10

Debuterer som vært på stort TV 2-show

Steen Langebergs far har selv været hjertepatient. Nu skal TV 2-værten sammen med Louise Wolff samle ind til Hjerteforeningen ved årets Hjertegalla.

Hjertet banker i den gode sags tjeneste, når TV 2 Charlie sammen med Hjerteforeningen igen i år afholder "Hjertegalla".

Go' morgen Danmark-værten Steen Langeberg debuterer som vært på indsamlingsshowet, og det er selv en hjertesag for ham.

- Min far blev ramt af en blodprop som 60-årig og fik en bypassoperation og efterfølgende indopereret en pacemaker, fortæller Steen Langeberg åbenhjertigt i en pressemeddelelse.

- Det var dengang en alvorlig påmindelse om, at min far, som jeg så som verdens stærkeste mand, ikke var udødelig. Derfor ser jeg også meget frem til at kunne hjælpe med at indsamle til det gode formål.

De indsamlede midler fra "Hjertegalla" går til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Steen Langeberg flankeres af Louise Wolff.

De to vil ifølge TV 2 guide seerne gennem en aften fyldt med håb, engagement og hjertevarme.

Ni danske kendisser, blandt andre komiker Lasse Rimmer, sidder klar i callcentret til at tage imod bidrag.

Fem gange i løbet af showet forvandles callcenteret til et quizcenter, hvor de ni kendte deltagere fordeles på tre hold og dyster om at samle flest penge ind til den gode sag.

Parallelt med quizzen vil Louise Wolff hele aftenen have gæster i sofaen, ligesom der vil blive vist indslag med personlige historier, der knytter sig til hjertesagen, oplyser TV 2.

Hjertesygdomme er årsagen til hvert femte dødsfald i Danmark.

Ifølge Hjerteforeningen rammes flere end 65.000 familier hvert år af hjertesygdom, herunder hjertestop, hjerte-kar-sygdomme og medfødte hjertefejl.

Hvert ottende minut bliver en dansker ramt af hjertesygdom. Men faktisk kan over 50 procent af hjertesygdomme forebygges, oplyser Hjerteforeningen.

Årets "Hjertegalla" afholdes lørdag 13. september og kan ses fra klokken 20.50 på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/08/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er en svamp?

* Svampe er hverken planter eller dyr, men tilhører deres helt egen gruppe af organismer: svamperiget.

* Sammenligner man svampen med et æbletræ, svarer træets stamme, grene og blade til svampens underjordiske del - svampens mycelium - mens æblerne svarer til svampens frugtlegemer - paddehattene.

* Svamp i hjemmet er kendt som en skadevolder, men i naturen har svampe overvejende uundværlige funktioner. De hjælper med at nedbryde alt det døde materiale, så kredsløbet i naturen kan fortsætte.

* Svampe bruges også til livsvigtig medicin som antibiotika og kolesterolsænkende lægemidler.

* De anvendes desuden i fødevareindustrien blandt andet som gær til brød samt til øl- og vinfremstilling.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/08/2025 - 10:00

Kantarel eller katastrofe: Kend forskel før svampejagten går ind

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

For mange er svampejagt både sjovt og spændende, men det er en farlig leg, hvis man ikke ved, hvad man laver.

Efterår er lig med svampe, og Danmark har masser af gode, spiselige af slagsen.

Særligt omkring august og september kan en tur i skoven med lidt held ende med en god svampetoast eller en portion pasta med kantareller.

Men du skal kende dine svampe, før du putter dem i munden, siger Thomas Neumann, der er naturvejleder ved Danmarks Naturfredningsforening.

- Den overskyggende regel er: Lad være med at spise noget, hvis du er i tvivl, siger han.

Der findes svampe i den danske natur, som man kan dø af. Men det betyder ikke, at man skal lade sig skræmme fra vid og sans, mener naturvejlederen.

- Jeg plejer at sige, at en svampetur starter i Brugsen. Altså at man går ned og køber nogle svampe, og så kan man gå ud og finde nogle tilsvarende i skoven, som man er helt sikker på, hvad er, siger Thomas Neumann.

Det kunne for eksempel være kantareller eller Karl Johan, uddyber han.

Selv om man finder svampe, man kender, bør reglen være, at de skal tilberedes. Og spis for en sikkerheds skyld kun en lille smule til at starte med, siger Thomas Neumann.

Der findes omkring 4000 svampe i Danmark, vi kan se med det blotte øje, forklarer naturvejlederen. Langt størstedelen er ikke spiselige.

Du kan altså også tage på svampetur, hvor du ikke jagter mad, men bruger det som eksperiment til at undersøge, hvad der findes i den danske natur.

- Det kan også tage noget af frygten for svampene, at man lærer dem at kende, siger Thomas Neumann.

Og du skal ikke være bange for at røre ved en giftig svamp. Den skal være indtaget, for at man kan blive forgiftet.

Når det går galt med svampe, handler det ofte om, at folk forveksler spiselige svampe med giftige typer, der ligner, fortæller Anja Huusom, der er ledende overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

Svampeindtag ses ofte blandt børn, som af nysgerrighed putter svampe i munden. Det fører dog meget sjældent til forgiftninger.

- Men hvert år hører vi om mistænkte forgiftninger af større grupper. Det kan eksempelvis være en hel familie eller en højskole, der har været i god tro og tænkt, at de havde styr på det.

- Det er heldigvis sjældent, at det fører til leverskader, så nogen dør af det, siger Anja Huusom.

På Giftlinjens hjemmeside findes der et overblik over de fem giftigste svampe i Danmark, man skal passe på, som blandt andet tæller grøn og hvid fluesvamp.

- Dermed ikke sagt, at der ikke er andre giftige end dem, men det er de alvorligste, siger overlægen.

Til at artsbestemme svampene kan du bruge en svampebog eller svampe-app, der ofte bruger kunstig intelligens (AI).

Men her skal man være varsom, mener Anja Huusom:

- Flere af dem er gode. Problemet opstår, hvis ens kritiske sans forsvinder, og man stoler blindt på AI. Så du skal vide, hvad du laver, og kende de alvorlige forvekslingsmuligheder, siger hun.

Hvis man vil på svampejagt, kan det være en god idé at tage på et kursus med en svampeekspert, der har helt styr på arterne.

Hos Giftlinjen anbefaler man at tage billeder af svampe, man har plukket, inden man spiser dem.

Er uheldet ude, er billeddokumentationen vigtig for den rette behandling, forklarer overlægen på Bispebjerg.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek