Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2025 - 13:17

Norden og Baltikum: Ukraine og Europa skal indgå i fredsforhandlinger

Ukraine bør have stærke garantier for sikkerhed, lyder det fra otte statsledere efter amerikansk fredsforslag.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De nordisk-baltiske lande står bag Ukraine, og der kan ikke forhandles fred med Rusland uden Ukraine og Europa, lyder det i en fælles udtalelse.

Den er blevet offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside, efter at USA er kommet med et meget omtalt oplæg til fred.

- Vi bakker ubetinget op om Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Ukraine bør få stærke sikkerhedsgarantier. Ukraine og Europa skal involveres i eventuelle forhandlinger med henblik på at opnå retfærdig og varig fred, lyder det i udtalelsen.

Onsdag fremlagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, for første gang en amerikansk plan for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa.

Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende soldater til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.

På et pressemøde i Det Hvide Hus natten til torsdag dansk tid lød det, at der ikke er nogen europæiske lande involveret i samtaler om fred.

Men når Europa skal stå for de forsvars- og sikkerhedsmæssige garantier efter en eventuel fred, bør Europa også være den del af samtalerne, mener landene.

- Vi står fuldt og fast bag Ukraine. Ukraine skal være i stand til at sejre i Ruslands aggressionskrig for at sikre en retfærdig og varig fred. Krigens udfald vil have grundlæggende og langvarig indvirkning på europæisk og transatlantisk sikkerhed, siger statslederne.

Landene understreger, at de er blandt dem, der har brugt flest penge per indbygger for at støtte Ukraine militært. Blandt dem er Danmark i top.

En lang række stats- og regeringschefer deltager ved en sikkerhedskonference i München i Tyskland fra fredag til søndag.

Herunder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, USA's vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Den snart tre år lange krig mellem Ukraine og Rusland vil være på dagsordenen i møder mellem Ukraines og USA's repræsentanter.

USA's præsident, Donald Trump, har meldt ud, at der vil være møder mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.

Det er uklart, om Ukraine skal deltage i samtaler på lige fod med Rusland, men det ser ikke ud til at være tilfældet.

Fra ukrainsk side er meldingen, at der ikke er planer om at deltage i et sådant møde. Først skal der en fælles forståelse på bordet, før der kan være en samtale med russerne.

/ritzau/

København, 14/03/2025 - 07:00

Fem facts om tv-2

* Dannet vinteren 1980-81 på resterne af bandet Taurus.

* Har haft de samme medlemmer hele vejen: forsanger Steffen Brandt på keyboard, Hans Erik Lerchenfeldt på guitar, Georg Olesen på bas og Sven Gaul på trommer.

* Brød for alvor igennem med sangen "Bag duggede ruder". Siden har tv-2 haft masser af andre hits som "Hele verden fra forstanden", "Kys det nu (det satans liv)", "Kærligheden overvinder alt", "Lanternen", "Kys bruden", "Der går min klasselærer" og "De første kærester på månen".

* I 2006 modtog tv-2 musikbranchens ærespris ved Danish Music Awards.

* Bandets nye album udkommer 14. marts.

Kilde: Lex.dk

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/03/2025 - 07:00

Steffen Brandt: Vi har altid mulighed for at feste

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tv-2 fejrer 45-års jubilæum med nyt album og udsolgte koncerter. Sådan var det bestemt ikke i begyndelsen. Alligevel er noget stadig ved det samme som dengang.

Går det, som Steffen Brandt håber, tager publikum imod tv-2's nye album, "Som om vi ikke har mere at sige", ved at skråle løs.

Det er i hvert fald den stemning, han og resten af bandet er gået efter.

- Hele grundtanken har været, at det skulle være en plade med energi og nogle omkvæd, man har lyst til at synge med på. Nogle gange er "skråle" et lidt nedsættende ord, men af og til er det lige præcis det, man har lyst til, siger Steffen Brandt og peger blandt andet på nummeret "Der er sol i hver eneste sommer".

- Omkvædet kalder på, at man åbner vinduet og livsglad råber ud i det blå. Uden at pladen skulle blive lalleglad, var det den energi, vi gerne ville have: "Kom så, nu gør vi det simpelthen! Vær glade!".

Albummet er den første plade med nyt materiale siden "Tæt trafik i Herning" fra 2018, for der kom en coronakrise i vejen. Nedlukningen brugte mange musikere til at skrive nyt, men ikke Steffen Brandt.

Faktisk er albummets glade energi nok en ubevidst reaktion på den tid, fortæller han.

- Hvis du spørger mig, var det bare to totalt spildte år. At sidde og være bange var ikke et kreativt rum, jeg kunne bruge til noget, siger den 71-årige musiker og fortsætter:

- Frygt har aldrig været en drivkraft for mig, og ligesom alle andre havde jeg nok at gøre med at få livet til at hænge sammen, siger han.

Faktisk skulle vi et godt stykke om på den anden side af nedlukningerne, før han var klar til at skrive igen. Så meldte spørgsmålet sig: Vi kom igennem, men blev vi klogere?

Det fik sangskriveren til at røre på sig igen. Så kan han komme med en spids pen og forlange en forklaring.

Det er ikke alle sange, der bare er lyse og glade. På albummet finder man også numre som "De græder i Jylland", der gør det ret klart, at Steffen Brandt hellere ville have brugt en del af det, han kalder minkavlernes tårnhøje erstatning, på for eksempel børn og gamle.

Et andet nummer handler om klimaforandringer. Men hvad gør sangeren og sangskriveren egentlig selv på det punkt?

- Jeg er blevet god til at affaldssortere. Det synes jeg har været rigtigt svært, siger han og griner lidt.

- Nej, jeg tror bare, jeg gør, som alle mulige andre også gør: Jeg prøver at have en form for klimabevidsthed med i stort set alle de handlinger, man udfører for at fungere i et moderne samfund. Behøver jeg den ekstra plastikpose? Hvad med at gå i stedet eller bare tage cyklen.

Faktisk synes Steffen Brandt, at det er en spændende udfordring, selv om han også er klar over, at der skal større tiltag til på verdensplan, hvis det for alvor skal batte.

- Det får nogle til at spørge, om det overhovedet hjælper. Man kunne også vende det om: Hjælper det, hvis du ikke gør noget?

Coronaen spændte også ben for tv-2's 40-års jubilæumsturné.

De koncerter, der faktisk blev gennemført, føltes forkerte, fordi folk sad ned med masser af luft imellem sig.

Andre blev aflyst og udskudt.

Heldigvis får gruppen mulighed for at tage revanche, for i år kan de holde 45-års jubilæum, hvilket i øvrigt også markeres med en ny dokumentarfilm, der får premiere på filmfestivalen CPH:DOX og senere bliver sendt på TV 2.

- Vi har altid jubilæum, griner Steffen Brandt.

- Vi er værre end Bilka. Vi har altid mulighed for at feste. Vi er jo kendt som Danmarks lykkeligste orkester. Men vi er jo også kendt under sloganet: "Hvis der er nogen, der ved, hvordan man fester, er det Danmarks lykkeligste orkester".

Til sommer skal tv-2 spille en række koncerter landet over, men allerede her i marts skydes festen i gang med koncerter i Royal Arena og Aarhus Congress Center.

De er alle udsolgte, og på den måde har tingene ændret sig en del i løbet af de 45 år.

- Vi var nogle langsomme startere. Vi spillede i ti år, inden det rigtigt lykkedes for os at nå et større publikum, siger Steffen Brandt og husker grinende tilbage på dengang, de spillede i Vestjylland og ikke helt ramte plet med musikken.

Faktisk blev de bedt om at stoppe efter første sæt.

- Arrangøren kom ud i omklædningsrummet og spurgte, om vi ikke godt ville tage hjem, hvis vi fik vores penge, for han kunne ikke garantere for vores sikkerhed, fortæller Steffen Brandt.

- Vi har også ligget og rakket rundt på de tyske motorveje i en gammel kassevogn, sovet på madrasser oven på anlægget og levet af bratwurst, currywurst og solæg. Vi har prøvet alle de der ting, siger han.

Drama har der også været.

- Vi var ved at blive sejlet ned i Grønland på vej til Aasiaat (Egedesminde, red.). Lige pludselig kom en såkaldt piteraq inde fra indlandsisen, så vi måtte ligge i fem timer og ride stormen af, inden vi kunne søge nødhavn, fortæller Steffen Brandt.

- Vi har oplevet så mange ting, hvor man bare må sige, at vi har været der, levet det, kæmpet det.

På nogle punkter har tingene ikke ændret sig.

- Vi kører stadig rundt i en bandbus. Det er under mere komfortable forhold. Men vi sidder stadig og snakker og drikker øl eller vin efter koncerten og er sammen, så vi ikke kun mødes i øvelokalet, fortæller han.

- Det er den samme energi, vi går på scenen med. Vi spiller, og vi elsker det - men vi ved også godt, at der skal arbejdes, og at man altid skal være i tvivl, om det, man laver, er godt nok.

På den måde er tv-2 også stadig et fællesskab, og det fylder endnu mere i dag.

Det er dog ikke noget, bandet selv sætter mange ord på, og de ser heller ikke nødvendigvis hinanden hver anden dag.

- Vi er jo ikke sådan nogen, der sætter os ned og tager en god snak om det hele, siger Steffen Brandt og griner lidt:

- Vi møder op, snakker om, hvad vi spiller, og så spiller vi. Bagefter snakker vi om, hvordan det gik, og så fortæller vi, hvad vi ellers går og laver. Men vi har ikke formuleret en dagsorden eller sat ord på, at nu er vi en del af et fællesskab. De linjer tror jeg ikke, så mange drenge har brug for at trække op.

Og dreng, det er man for evigt i et band - og i det hele taget.

- Men hvis man ikke passer på, hører den drengede tilstand op alt for tidligt, og det kan jeg bestemt ikke anbefale, siger Steffen Brandt og understreger, at der ikke ligger andet i det end den indstilling, at man skal have det sjovt, og at der skal være plads til at udfolde sig.

- Vi kan da stadig finde på at lave åndssvage ting, erkender han dog.

For eksempel spiller bandet hvert år en koncert på Christiansø. I den forbindelse spiser de altid på en lokal restaurant, der har oplysninger om den lille ø trykt på servietten.

Den serviet er det blevet et fast ritual at afsynge.

- Det er fuldstændig fjollet, at der sidder 12 granvoksne mennesker og synger en serviet. Hvor er fornuften i det? Men jeg tror, de fleste kender til at blive angrebet af et anfald af løssluppenhed, hvis der ikke er en eller anden i selskabet, der slår det ned og siger: "Nu skal vi altså huske at være voksne!".

"Som om vi ikke har mere at sige" udkommer 14. marts.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/03/2025 - 12:30

FAKTA: Fem råd til lønsamtalen

* Forbered dig grundigt, og sæt et mål for, hvad du vil have ud af lønforhandlingen.

* Spørg dig selv, hvad du er værd for virksomheden.

* Løn er mere end kroner og øre på lønsedlen. Andre goder, såsom fridage eller efteruddannelse, er også til forhandling.

* Gør dit for at skabe en god stemning.

* Du forhandler reelt løn året rundt blandt andet ved at spørge om fremtidige lønstigninger.

Kilde: Ingeniørforeningen IDA.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/03/2025 - 12:30

Få mere i løn ved at være godt forberedt og kende din værdi

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Med forberedelse og de rette argumenter kan du selv prøve at få mere i løn. Overvej også, om det er tid til at skifte job, hvis udsigterne ikke er gode.

Overenskomstforhandlingerne er i gang, og flere aftaler er kommet på plads. Men selv om de store forhandlinger sætter rammerne, kan du stadig selv forsøge at få mere i løn.

Det kræver dog som regel en god lønsamtale, hvor du er godt forberedt og klar til at fremhæve din værdi.

Se på, hvad du har bidraget med, og hvilke resultater du har nået i det forgangne år. Husk også at se fremad, lyder rådet fra Jacob Plenaa Thorngreen, der er chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA.

- En grundregel i lønforhandling er, at du ikke skal godtage et nej, siger han og fortsætter:

- Du bør alligevel forsøge at forhandle med gode argumenter og en positiv tone.

Jacob Plenaa Thorngreen anbefaler, at du forbereder dig grundigt og sætter et mål for, hvad du vil have ud af lønforhandlingen. Beslut dig for, hvad du ønsker i løn.

Det bør også indgå i dine overvejelser, hvordan arbejdspladsens økonomi ser ud, da det kan have stor betydning. Det fortæller cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted.

- Det er altså værd at overveje, om arbejdspladsen skovler store overskud ind og betaler udbytte til aktionærer. For så er det kun rimeligt, at det også drypper på degnen, så der falder mere af til lønmodtagerne, siger han.

I din forberedelse til lønsamtalen kan du kigge i lønstatistik og lønberegnere samt tale med kolleger, der laver det samme som dig, da I kan løfte hinanden.

- Men hvis du har kendskab til kolleger, der tjener mere, bør du undgå at inddrage deres løn direkte i en lønforhandling. Det kan skabe en negativ stemning, og du kan fremstå misundelig, siger Jacob Plenaa Thorngreen og uddyber:

- Brug i stedet dine opgaver og ansvarsområder som en løftestang i lønforhandling. Og så kan du sige til din chef, at det er vigtigt for dig, at du får en konkurrencedygtig løn i forhold til dine kolleger og branchen generelt.

Ifølge Jacob Plenaa Thorngreen kan der dog være overenskomster, som ikke giver plads til individuel forhandling. Også Erik Bjørsted vurderer, at det ikke er alle steder, der er plads til, at man som medarbejder selv kan forhandle sin løn.

- Der kan i stedet være en fælles tillidsmand, som forhandler på vegne af sig selv og de andre medarbejdere, siger han.

Hvis arbejdspladsen har problemer med at skaffe nok arbejdskraft, kan det være til din fordel, når du skal forhandle løn.

- Det skal man have i baghovedet som lønmodtager, for det betyder, at markedsprisen på arbejdskraften er stigende. Der er tale om udbud og efterspørgsel, siger Erik Bjørsted.

Det kan også være, at du skal overveje, om det er tid til et jobskift. Det er især relevant, hvis du arbejder i en virksomhed, der er kørt lidt fast og år efter år præsterer dårlige resultater.

- Så kan det være en god anledning til at indse, at der ikke er de store udsigter i virksomheden. Man må videre og finde et sted, hvor det går bedre, så der er mulighed for at stige i løn, siger han.

- For en vigtig del af dynamikken på vores arbejdsmarked er, at lønmodtagerne tør tage skridtet videre og søge nye muligheder.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek