Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 04/01/2025 - 22:53

Biden giver hæder til Clinton, Bono og Messi

Kulturpersonligheder og ekspolitikere hædres med præsidentens frihedsmedalje, inden Biden forlader posten.

Chris Kleponis/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/AFP

USA's afgående præsident, Joe Biden, har - traditionen tro - uddelt hædersbevisninger i form af præsidentens frihedsmedalje til i alt 19 modtagere.

Blandt dem er tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, U2-sanger og aktivist Bono og fodboldspiller Lionel Messi.

Ved en ceremoni i Det Hvide Hus roste Biden gruppen af "virkelig ekstraordinære mennesker, som har ydet en hellig indsats - en hellig indsats - for at forme Amerikas kultur og sag".

Hillary Clinton, som er tidligere førstedame, senator og amerikansk udenrigsminister, blev hædret for at have "skrevet historie adskillige gange i årtier i offentlig tjeneste".

Clinton var den første kvinde nomineret af et stort parti til et amerikansk præsidentvalg, skriver Det Hvide Hus i en erklæring.

Blandt de hædrede er også milliardær og filantrop George Soros, som hædres for at have "støttet organisationer og projekter verden over, som styrker demokrati, menneskerettigheder, uddannelse og social retfærdighed".

Også forsker og miljøforkæmper Jane Goodall, basketball-legenden Earvin "Magic" Johnson, den mangeårige Vogue-redaktør Anna Wintour, modedesigneren Ralph Lauren samt skuespillerne Denzel Washington og Michael J. Fox hædres.

Nogle personer modtager en frihedsmedalje efter deres død. Det drejer sig om den sorte borgerrettighedsaktivist Fannie Lou Hamer og tidligere justitsminister og præsidentkandidat Robert F. Kennedy, der blev dræbt i 1968.

Bidens valg af modtagere af frihedsmedaljen afspejler et ønske om at sætte et sidste præg, inden han forlader Det Hvide Hus 20. januar.

Blandt de modtagere, der ikke længere er i live, var også tidligere guvernør i Michigan og boligminister George Romney. Hans søn Mitt Romney modtog medaljen på sin fars vegne.

Mitt Romney var en af de få republikanere, der i 2021 stemte for at dømme tidligere præsident Donald Trump ved en rigsretssag for at opildne til oprør.

Torsdag tildelte Biden præsidentens borgermedalje til det tidligere republikanske kongresmedlem Liz Cheney. Hun var medlem af det udvalg, der undersøgte stormen på Kongressen den 6. januar 2021 og Trumps rolle i de dramatiske begivenheder.

Medaljen til Cheney udløste kraftig kritik fra Trump.

Fredag skrev han på sit sociale medie, Truth Social, at Cheney er "helt igennem korrupt", og at "Biden belønnede hende kun, fordi hun hadede 'TRUMP'."

/ritzau/AFP

København, 06/01/2025 - 21:11

Grønlandsk besøg hos kong Frederik er blevet udsat

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grønlands selvstyreformand skulle efter planen have besøgt kong Frederik onsdag. Det er nu aflyst.

Grønlands regeringschef, selvstyreformand Múte Bourup Egede, skulle onsdag have været forbi Danmark for at aflægge besøg hos kong Frederik.

Men af endnu ukendte årsager er besøget nu udsat. Det fremgår af kongehusets kalender.

Kongehuset har ikke yderligere at tilføje, men henviser til Grønlands selvstyre.

- Det er rent og skær kalendergymnastik. Længere er den ikke, oplyser Múte Bourup Egede i et skriftligt svar til Ritzau.

Der har ikke været mange informationer omkring besøget mellem kongen og selvstyreformanden, foruden at kongen ville modtage Múte B. Egede på Frederik VIII's Palæ på Amalienborg onsdag klokken 10.00.

Det grønlandske besøg lå et tidspunkt, hvor der har været særligt meget fokus på selvstyret.

Særligt efter selvstyreformandens nytårstale 1. januar, hvorefter debatten om Grønlands selvstændighed blussede op på ny.

- Det er blevet tid til at tage det næste skridt for vort land, sagde Múte B. Egede.

USA's kommende præsident, Donald Trump, har også for nyligt endnu en gang flirtet med tanken om at eje og kontrollere Grønland.

Da Donald Trump under sin første præsidentperiode i 2019 første gang talte om at købe Grønland, sammenlignede han det med en stor ejendomshandel.

Denne gang har han ikke talt direkte om at købe Grønland, men derimod om at ejerskab og kontrol er "altafgørende", og at både USA - og Grønlands befolkning - ønsker USA's tilstedeværelse.

Mandag er Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., på vej til Grønland og ventes at lande i hovedstaden Nuuk tirsdag. En fortrop er allerede landet.

Det oplyser departementschef for udenrigsanliggender, Minnguaq Kleist, til DR.

Der er tale om et privat besøg, og der har ingen henvendelser været om et møde med den grønlandske regering, tilføjer han ifølge mediet.

Det grønlandske medie KNR skriver, at ifølge en unavngiven kilde skal Trump Jr. mødes med Erik Jensen, der er formand for regeringspartiet Siumut og finans- og skatteminister. Det vil Erik Jensen dog ikke kommentere, lyder det til mediet.

På det sociale medie X skriver Tesla-chef Elon Musk, der er særdeles tæt på Trump-administrationen, at det grønlandske folk selv skal bestemme deres fremtid.

- Jeg tror, at de gerne vil være en del af USA, skriver han

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/01/2025 - 18:58

Grønlandsk besøg hos kong Frederik er blevet udsat

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grønlands selvstyreformand skulle efter planen have besøgt kong Frederik onsdag. Det er nu aflyst.

Grønlands regeringschef, selvstyreformand Múte Bourup Egede, skulle onsdag have været forbi Danmark for at aflægge besøg hos kong Frederik.

Men af endnu ukendte årsager er besøget nu udsat. Det fremgår af kongehusets kalender.

Kongehuset har ikke yderligere at tilføje, men henviser til Grønlands selvstyre.

- Det er rent og skær kalendergymnastik. Længere er den ikke, oplyser Múte Bourup Egede i et skriftligt svar til Ritzau.

Der har ikke været mange informationer omkring besøget mellem kongen og selvstyreformanden, foruden at kongen ville modtage Múte B. Egede på Frederik VIII's Palæ på Amalienborg onsdag klokken 10.00.

Det grønlandske besøg lå et tidspunkt, hvor der har været særligt meget fokus på selvstyret.

Særligt efter selvstyreformandens nytårstale 1. januar, hvorefter debatten om Grønlands selvstændighed blussede op på ny.

- Det er blevet tid til at tage det næste skridt for vort land, sagde Múte B. Egede.

USA's kommende præsident, Donald Trump, har også for nyligt endnu en gang flirtet med tanken om at eje og kontrollere Grønland.

Da Donald Trump under sin første præsidentperiode i 2019 første gang talte om at købe Grønland, sammenlignede han det med en stor ejendomshandel.

Denne gang har han ikke talt direkte om at købe Grønland, men derimod om at ejerskab og kontrol er "altafgørende", og at både USA - og Grønlands befolkning - ønsker USA's tilstedeværelse.

Mandag er Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., på vej til Grønland og ventes at lande i hovedstaden Nuuk tirsdag. En fortrop er allerede landet.

Det oplyser departementschef for udenrigsanliggender, Minnguaq Kleist, til DR.

Der er tale om et privat besøg, og der har ingen henvendelser været om et møde med den grønlandske regering, tilføjer han ifølge mediet.

Det grønlandske medie KNR skriver, at ifølge en unavngiven kilde skal Trump Jr. mødes med Erik Jensen, der er formand for regeringspartiet Siumut og finans- og skatteminister. Det vil Erik Jensen dog ikke kommentere, lyder det til mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/01/2025 - 11:00

FAKTA: Livets rejse påvirker dit testamente

* Store livsbegivenheder kalder på, at du forholder dig til arveloven ved enten at oprette et testamente eller revidere det.

* Ægteskab, familieforøgelse og skilsmisse er alle tidspunkter, hvor spørgsmålet om arv kommer i spil.

* Økonomiske forandringer som at investere i fast ejendom eller komme i besiddelse af en stor formue er ligeledes tidspunkter, hvor det er smart at tænke over arv.

* Bliver du alvorligt syg, er det også en anledning til at kigge på testamentet.

Kilde: Charlotte Gade, sekretariatschef hos Det Gode Testamente.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/01/2025 - 11:00

Testamenter i høj kurs: Nu tør vi tale om arv

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et stigende antal danskere opretter testamenter. Arveretsrådgiver peger på en øget opmærksomhed på området.

Flere danskere sørger for at få ned på skrift, hvem der skal arve dem, når de dør. I løbet af de seneste fem år er antallet af testamenter, der er blevet oprettet ved en notar, steget med 32 procent.

Konkret er bunken årligt vokset fra omkring 38.500 i 2019 til cirka 50.800 sidste år - og fra januar til november i år er antallet allerede nået op på 79.093 testamenter.

Det viser opgørelser fra Tinglysningsretten, som rådgivningsfirmaet Formue Danmark har kigget på. Her peger arveretsrådgiver Malou Trebbien på en øget opmærksomhed på testamenter som en forklaring på tendensen.

- Der er mange, der opfanger historier om det fra medierne. Folk er derfor blevet mere bevidste om, hvad der sker, hvis de ikke har et testamente, fortæller hun og nævner som et eksempel, at et manglende testamente kan føre til stridigheder i den efterladte familie.

- En del af mine kunder siger, at de gerne vil oprette et testamente for at forsøge at undgå, at der opstår konflikter om dødsboet, siger Malou Trebbien.

Stigningen i testamenter kan derudover have noget at gøre med, at det er blevet mere udbredt at oprette fremtidsfuldmagter.

Det siger Charlotte Gade, som er sekretariatschef i Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem flere end 50 af landets velgørende organisationer, der hjælper personer, der overvejer at testamentere til velgørenhed.

- Når du i dag kontakter en advokat omkring en fremtidsfuldmagt, så vil advokaten automatisk oplyse om testamente og omvendt, siger hun.

Men den stigende interesse for testamenter har også rod i et større skred, der er i gang på samfundsplan, mener hun.

- Vi lever i en tid, hvor vi nedbryder tabuer. Både privatøkonomi og død er blevet mere almindeligt at tale om, og det går hånd i hånd med, at flere danskere selv ønsker at bestemme over deres arv, lyder det fra Charlotte Gade.

Har du et ønske om at få lavet et testamente, men har ikke fået det gjort endnu, er hendes besked klar:

- Det væsentligste, man skal forstå og sige til sig selv, er, at det er meget lettere, end man tror. Der findes et væld af myter om, at det er besværligt. Men det er det simpelthen ikke. Det er ret let at få lavet et testamente, siger hun og anbefaler, at du lægger ud med at få styr på tre ting.

- Man skal først og fremmest gøre sig nogle tanker om, hvem der skal arve efter en. Dernæst skal man reflektere over, hvilke personlige ønsker og behov man måtte have, og så er det godt at have en åben dialog med sine nærmeste om ens intentioner. De samtaler er noget af det vigtigste, fastslår Charlotte Gade.

Hun anbefaler i øvrigt, at du får en advokat ind over undervejs for at få rådgivning og at få testamentet registreret hos en notar. En notar er en embedsmand på et dommerkontor, der kan bekræfte gyldigheden af en underskrift.

- Når man registrerer testamentet hos en notar, havner testamentet i det centrale arkiv. På den måde er man helt sikker på, at det bliver fundet frem, når man ikke er her mere, og at ens ønsker for arven bliver opfyldt, siger Charlotte Gade.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek