Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 14/05/2025 - 10:45

EU-Kommissionen taber sag om udlevering af von der Leyens sms'er

EU-Kommissionen skulle have udleveret von der Leyens sms'er med Pfizer-direktør, fastslår domstol.

François Walschaerts/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

EU-Kommissionen har tabt den såkaldte Pfizer-sag ved EU-Domstolen.

Det står klart, efter at EU-Domstolen onsdag offentliggjorde sin længe ventede afgørelse i sagen, der rækker tilbage til coronaepidemien.

Sagen handler om, hvorvidt det var forkert af EU-Kommissionen at afvise en journalists anmodning om at få adgang til de sms'er, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udvekslede med direktøren for Pfizer under coronaepidemien.

Det mener EU-Domstolen, at det var.

- I sin dom giver retten sagsøgerne medhold og annullerer kommissionens afgørelse, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen.

Sagen tog sin begyndelse, da en journalist fra New York Times begærede aktindsigt i alle tekstbeskeder udvekslet mellem von der Leyen og Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, mellem den 1. januar 2021 og den 11. maj 2022.

Kommissionen gav dog afslag. Det skete med begrundelsen, at EU-Kommissionen ikke var i besiddelse af tekstbeskederne.

New York Times anlagde derefter sag ved EU-Domstolen for at få EU-Kommissionens afgørelse annulleret.

EU-Domstolen lægger vægt på, at formålet med EU's forordning om aktindsigt er at give ret til aktindsigt med "størst mulig virkning".

Derfor bør "alle" institutionernes dokumenter ifølge domstolen "som hovedregel" være offentligt tilgængelige.

EU-Domstolen afviser også EU-Kommissionens forklaring om, at dokumenter ikke fandtes.

- I det foreliggende tilfælde bemærker Retten, at Kommissionens svar angående de ønskede tekstbeskeder gennem hele proceduren enten er baseret på antagelser eller på skiftende eller unøjagtige oplysninger, lyder det.

Omvendt er det ifølge domstolen lykkedes for New York Times at fremlægge "relevante og samstemmende oplysninger, der beskriver, at der har været udvekslinger."

Især i form af tekstbeskeder mellem von der Leyen og Pfizers administrerende direktør.

Tekstbeskederne var sendt i forbindelse med kommissionens køb af vacciner hos Pfizer under coronaepidemien.

- Det er således lykkedes dem (New York Times, red.) at afkræfte formodningen om, at de ønskede dokumenter ikke findes, og at kommissionen ikke er i besiddelse af dem, fastslår EU-Domstolen.

Sagen er følsom for von der Leyen og EU-Kommissionen af flere årsager.

Den første handler om økonomi.

Under coronaepidemien fik EU-Kommissionen en vigtig rolle i forhold til at indkøbe vacciner.

Vaccinerne var i en periode svære at få fat i, og der var et stort pres på EU-Kommissionen for at levere over for EU-medlemslandene, der desperat manglede vacciner til deres borgere.

Det var formentlig i det lys, at von der Leyen besluttede sig for selv at kontakte direktøren for Pfizer.

EU-Kommissionen havde medlemslandenes opbakning til indkøbene, men endte dog med at købe for mange vacciner. Og måske til for høj en pris.

Der har været forlydender i internationale medier om, at Pfizer hævede prisen under forhandlingen, så EU-landene måtte betale mere for vaccinerne.

EU-landene endte med regningen og med millioner af vaccinedoser i overskud, som måtte destrueres.

Den anden grund, til at sagen er ubehagelig for von der Leyen, er, at den giver ammunition til kritikere, der mener, at von der Leyen centraliserer magten i EU-Kommissionen og ikke lever op til løfter om at være transparent.

Da EU-Kommissionens vaccineindsats i april 2021 lignede en succes, fortalte von der Leyen i et interview, at hun havde udvekslet sms'er med Pfizer-direktøren i en måned, mens de forhandlede om den store vaccinekontrakt.

Da billedet skiftede, og New York Times søgte aktindsigt, var sms'erne dog blevet slettet.

EU-Kommissionen har over for EU's ombudsmand tidligere argumenteret for, at sms'er ikke behøver at blive registreret og gemt.

Det skyldtes ifølge EU-Kommissionen, at sms'er behandles som "kortlivede, flygtige dokumenter".

I en skriftlig kommentar konstaterer EU-Kommissionen, at man tager afgørelsen fra EU-Domstolen til efterretning.

- Kommissionen vil nu nøje studere rettens afgørelse og beslutte de næste skridt. Til det formål vil kommissionen vedtage en ny beslutning med en mere detaljeret forklaring, hedder det.

/ritzau/

København, 16/05/2025 - 07:30

Niels Olsen skræmmer sine medspillere som Donald Trump

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Cirkusrevyen parodierer Niels Olsen den amerikanske præsident, Donald Trump, og ligheden skræmmer hans kendte kolleger.

Niels Olsen husker, hvordan han som ung tænkte, at han godt gad ligne diverse kendte personer.

- Og så havde man nok ikke lige satset på Donald Trump, siger den danske skuespiller med et grin.

Men det er nu alligevel netop den amerikanske præsident, som revystjernen ligner, når han går på scenen til nummeret "Store planer" i årets udgave af Cirkusrevyen, som spiller helt frem til 23. august.

Med det rødgyldne hår trukket fra det ene øre til det andet, orange makeup og en blå habit med langt rødt slips stikker Niels Olsen to tommelfingre i vejret og siger hånende i revyteltet på Bakken nord for København:

- I love you, Denmark. Not!

Og det er ikke kun på scenen, at parodien giver reaktioner. Det er også i omklædningsrummet, hvor han blandt andre er omgivet af Bodil Jørgensen, Magnus Haugaard, Merete Mærkedahl og Mads Knarreborg.

- De er jo skræmte! De går rundt, og lige pludselig står Donald Trump bag dem, og så udbryder de: "Åh nej!", fortæller Niels Olsen.

- Men det er jo skidesjovt. Dem, der laver vores parykker og sminke, er jo simpelthen så dygtige. Det er jo bare rigtig sjovt, at man kan komme til at ligne så meget, lyder det fra den rutinerede skuespiller.

Det er ikke første gang, at Niels Olsen parodierer Donald Trump i Cirkusrevyen.

Sidste år havde han også et sangnummer over for Henrik Lykkegaard, som spillede den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

I januar tiltrådte Donald Trump igen det magtfulde embede, og siden har hans beslutninger haft stor påvirkning på resten af verden.

- En af udfordringerne er jo, at nogle af de ting, han har lavet, er så langt ude, at hvis man skal lave sjov med det og sige: "Tænk, hvis han fandt på det her", så er det noget, han rent faktisk kan finde på at gøre dagen efter, mener Niels Olsen.

- Det er jo helt vanvittigt. Aktiemarkederne går totalt bananas, renterne ryger op og ned, og jeg ved ikke hvad. Det er frygteligt!

Det kan derfor blive en svær opgave at holde parodien aktuel, når den skal spilles frem til slutningen af august.

En opgave, som Niels Olsen på forkant dog ser, at de har fået løst rigtig fint.

- Det er en sang, han skal synge, og den er blevet rigtigt god, afslører han.

I år bliver 12. sæson, at 65-årige Niels Olsen skal være med i Cirkusrevyen, som har 90-års jubilæum.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 16/05/2025 - 06:00

Grandprixgeneral i tårer: Vi har kæmpet så hårdt

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

DR's grandprixstrategi er endelig lykkedes. Danmark står i sin første Eurovision-finale siden 2019.

Endelig lykkedes DR's grandprixstrategi: Danmark er klar til sin første Eurovision-finale siden 2019, efter at Sissal imponerede seerne med "Hallucination".

DR's grandprixboss, Erik Struve Hansen, er rørt til tårer.

- Jeg er utroligt glad. Jeg er megastolt af Sissal og af det hold, der har fået det til at ske, og af at Danmark endelig er i den finale, siger han.

- Jeg synes virkelig, det er forløsende, efter at der er blevet kæmpet så hårdt.

Erik Struve Hansen er også en tydeligt lettet mand, som han står der i St. Jakobshalle i den schweiziske storby Basel, hvor årets Eurovision afholdes.

Danmark er det land, der har misset finalen flest år i streg.

Efter fire års finalefadæse iværksatte DR i 2023 en ny grandprixstrategi: kærlighed ved første lyt og en stærk performance visuelt og vokalt.

Til sidste års Eurovision var Saba og nummeret "Sand" valgt ud fra netop de parametre. Men også der løb håbet om en finaleplads ud som sand imellem fingrene.

Dengang var Erik Struve Hansens øjne også blanke.

I år er det af glæde.

- Vi har knoklet, nærmest fra at sidste års Eurovision var slut, for at finde ud af: Hvad gør vi nu? Hvordan får vi vendt skuden, så vi kommer i den finale?, fortæller han.

DR har fastholdt strategien. Derudover har public service-stationen skruet op for indsatsen på de sociale medier.

Nu er det endelig lykkedes, og med målsætningen nået skal der sættes nye.

- Selvfølgelig kæmper vi da nu for at klare os så godt som overhovedet muligt i den finale, siger Erik Struve Hansen.

Om så godt som overhovedet muligt er en sejr, har grandprixgeneralen endnu ikke afgjort.

- Nu har der været den kæmpe udfordring med at komme i finalen. Så vi sætter det næste mål på lørdag. Men vi kommer da til at kæmpe med næb og kløer, for jeg synes virkelig, vi har noget særligt i Sissal, siger han.

Der er plads til 26 lande i Eurovision-finalen. 20 af finalisterne er fundet i to semifinaler afholdt henholdsvis tirsdag og torsdag.

11 lande klarede ikke cuttet og må forlade Eurovision uden mulighed for en sejr.

Seks lande er automatisk kvalificeret: Spanien, Italien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, fordi de betaler den største del af Eurovision, samt sidste års vindernation, som denne gang er Schweiz.

Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange: i 1963 med Grethe & Jørgen Ingmanns "Dansevise", i 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud" og i 2013 med Emmelie de Forests "Only Teardrops".

Eurovision-finalen sendes på DR1 lørdag 17. maj klokken 21.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

FAKTA: Husk at læse flyselskabets orienteringer

* Hvis din afgang flyves af et andet selskab end det, du egentlig har booket hos, vil du typisk blive oplyst om det på forhånd.

* Her kan flyselskabet også tage forbehold for, at ydelsen, du modtager, kan variere fra det oprindelige.

* Det kan eksempelvis være, at flyet er en ældre model, der ikke kan tilbyde internet ombord.

Kilde: Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

Mange passagerer får plads hos andre flyselskaber end de har bestilt

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Til sommer vil mange blive mødt af et fly med navnet på et selskab, de ikke selv har bestilt billet hos. Det har også betydning for, hvor man skal rette klager.

Årets sommerferie til varmere himmelstrøg er booket. Der er bestilt værelse på et lækkert hotel og købt billetter hos et velkendt flyselskab.

Men da du omsider venter ved gaten i lufthavnen, kan du se, at der står et helt andet flyselskabs navn på siden af det fly, du skal om bord på.

Det scenarie kan mange passagerer blive mødt af i år, vurderer Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk.

- Den største udfordring lige nu er, at man mangler fly. Og det betyder, at i den kommende sommer har rigtig mange af de store flyselskaber været nødt til at indleje kapacitet fra andre selskaber.

- Så hvis man har booket med SAS, kan man ikke være sikker på, at man kommer til at flyve med et SAS-fly. De har for eksempel det danske charterselskab Jettime til at flyve for sig. De flyver også for de finske selskab Finnair, forklarer Ole Kirchert Christensen.

Efter coronapandemien har flytrafikken haft luft under vingerne, og efterspørgslen steg meget hurtigere end forventet.

Derfor var lufthavnene og flyselskaberne ifølge luftfartskommentatoren ikke helt på plads til at imødekomme presset.

- Alle de store flyselskaber mangler kapacitet, så det finder de hos charterselskaber eller hos nogle, der har specialiseret sig i den slags, siger Ole Kirchert Christensen med henvisning til det, man kalder ACMI-udbydere - Aircraft, Crew, Maintenance, and Insurance - altså flyselskaber, der har til formål at flyve for andre.

Det er ifølge Ole Kirchert Christensen "ekstremt udbredt denne sommer", fordi der igen i år er flymangel.

- Forbrugerne bliver måske lige forvirrede, fordi det er et andet flyselskab, og det kan umiddelbart skabe en utryghed. Særligt hvis det er et selskab, de ikke kender i forvejen. Men når de store flyselskaber vælger nogle til at flyve for sig, vælger de et velrenommeret selskab, for ellers går det jo ud over deres eget brand, siger Ole Kirchert Christensen.

Hvis der skulle opstå problemer som eksempelvis aflysning eller forsinkelse, er det til gengæld lidt mindre ligetil, hvem man så skal rette sit krav til.

Det fortæller advokat Benedikte B. Lund, som er leder af lawsuit og ekspert i flypassagerers rettigheder hos virksomheden Flyhjælp.

- Den juridiske regel for, hvem der er ansvarlig over for dig i forhold til kompensationen, er det såkaldte transporterende flyselskab. Og den juridiske definition er det flyselskab, der udfører eller har til hensigt at udføre din flyvning, forklarer advokaten.

Det er altså ret teknisk og kommer an på den præcise bagvedliggende juridiske konstellation - for eksempel om det er fly og besætning, som er lejet sammen. Men det vil ofte betyde, at det er flyselskabet, du faktisk flyver med, der har ansvaret.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek