Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/02/2024 - 08:00

Tre kokkes favoritretter til de hurtige hverdage

Kokkene Louisa Lorang, David Johansen og Thomas Rønsch Toftdahl deler, hvad de selv bikser sammen i køkkenet på en travl hverdagsaften.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Selv professionelle kokke har dage, hvor de kommer sent hjem fra arbejde og står og stirrer tomt ind i køleskabet. Men hvad laver de så?

Her får du tre erfarne kokkes svar.

1) Pasta og quinoa på nul komma fem.

Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang har flere retter, som hun tyer til, når tiden er knap, og hun måske ikke lige har fået købt ind. Ofte indeholder de pasta.

- Pasta kan bare noget. Du kan for eksempel bare spise det med hvidløg og olivenolie, hvis du er lidt på røven, siger hun.

Retten laver du ved at koge spaghetti. Steg samtidig skiveskårne hvidløgsfed i rigeligt olivenolie på en pande ved middelvarme. Gem lidt af pastavandet, når spaghettien er kogt al dente.

Bland til sidst pastaen sammen med noget af pastavandet med olie og hvidløg, og tilsæt gerne hakket persille og revet parmesan. Husk at smage til med salt og peber.

En anden sikker vinder hjemme hos Louisa Lorang er quinoa, som er små fiberholdige frø.

- Her koger jeg simpelthen bare noget quinoa sammen med nogle tomater, krydderier og bønner. Enten spiser jeg det bare sådan, eller også topper jeg det til sidst med noget avocado eller en klat yoghurt, fortæller hun.

2) Asiatisk med kylling og grønt.

Grøntsager udgør basen for de fleste måltider hjemme hos David Johansen, der er køkkenchef, direktør og medejer af restauranten Plates Christianshavn, som ligger i København.

På en travl dag griber han derfor ud efter, hvad end der ligger i køleskabets grøntsagsskuffe, og så smider han det på panden. Skal der kød til, bliver det ofte kylling, som brunes på en pande, hvorefter han kommer grøntsagerne i.

- Jeg tilsætter enten rød karrypasta eller en blanding af soja og hoisinsauce og slutter af med et bundt friske skud koriander på toppen, fortæller David Johansen, der også kan finde på at lave en ganske simpel pastaret.

- Den er egentlig helt vildt mærkelig, siger han.

Her sauterer du løg og hvidløg, som du har revet på et rivejern, i en gryde. Hæld dernæst noget syre i form af for eksempel en sjat vineddike eller en rest hvidvin ned i. Kog pastaen, og bland den og noget af pastavandet med løgblandingen.

- Så tilsætter jeg revet parmesan eller pecorino eller en klat mascarpone. Det er sådan en rigtig go-to-ret, som vi tit laver herhjemme, fortæller David Johansen.

3) Gryderet uden kød.

Kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl har altid udblødte kikærter på dåse stående i køkkenskabet.

- Jeg skyller og rister dem på panden med nogle urter, og så tilsætter jeg nogle gange flåede tomater og en lille smule fond og lader det koge godt ind. Det bliver nærmest til en gryderet - bare uden kød, fortæller han.

Som tilbehør serverer han måske noget gratineret brød, og har han lyst til kød, tilføjer han nogle stykker chorizopølse til retten.

Den hurtige hverdagsret i hans køkken kan også være stegte ris. Her steger du en omgang kogte ris på panden sammen med de grøntsager, som du finder i køleskabet.

- Put eventuelt to æg i, lad det hele riste på panden, og server! Det tager et kvarter at lave og er sund og næringsholdig hyggemad, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek