Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/02/2024 - 08:00

Tre kokkes favoritretter til de hurtige hverdage

Kokkene Louisa Lorang, David Johansen og Thomas Rønsch Toftdahl deler, hvad de selv bikser sammen i køkkenet på en travl hverdagsaften.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Selv professionelle kokke har dage, hvor de kommer sent hjem fra arbejde og står og stirrer tomt ind i køleskabet. Men hvad laver de så?

Her får du tre erfarne kokkes svar.

1) Pasta og quinoa på nul komma fem.

Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang har flere retter, som hun tyer til, når tiden er knap, og hun måske ikke lige har fået købt ind. Ofte indeholder de pasta.

- Pasta kan bare noget. Du kan for eksempel bare spise det med hvidløg og olivenolie, hvis du er lidt på røven, siger hun.

Retten laver du ved at koge spaghetti. Steg samtidig skiveskårne hvidløgsfed i rigeligt olivenolie på en pande ved middelvarme. Gem lidt af pastavandet, når spaghettien er kogt al dente.

Bland til sidst pastaen sammen med noget af pastavandet med olie og hvidløg, og tilsæt gerne hakket persille og revet parmesan. Husk at smage til med salt og peber.

En anden sikker vinder hjemme hos Louisa Lorang er quinoa, som er små fiberholdige frø.

- Her koger jeg simpelthen bare noget quinoa sammen med nogle tomater, krydderier og bønner. Enten spiser jeg det bare sådan, eller også topper jeg det til sidst med noget avocado eller en klat yoghurt, fortæller hun.

2) Asiatisk med kylling og grønt.

Grøntsager udgør basen for de fleste måltider hjemme hos David Johansen, der er køkkenchef, direktør og medejer af restauranten Plates Christianshavn, som ligger i København.

På en travl dag griber han derfor ud efter, hvad end der ligger i køleskabets grøntsagsskuffe, og så smider han det på panden. Skal der kød til, bliver det ofte kylling, som brunes på en pande, hvorefter han kommer grøntsagerne i.

- Jeg tilsætter enten rød karrypasta eller en blanding af soja og hoisinsauce og slutter af med et bundt friske skud koriander på toppen, fortæller David Johansen, der også kan finde på at lave en ganske simpel pastaret.

- Den er egentlig helt vildt mærkelig, siger han.

Her sauterer du løg og hvidløg, som du har revet på et rivejern, i en gryde. Hæld dernæst noget syre i form af for eksempel en sjat vineddike eller en rest hvidvin ned i. Kog pastaen, og bland den og noget af pastavandet med løgblandingen.

- Så tilsætter jeg revet parmesan eller pecorino eller en klat mascarpone. Det er sådan en rigtig go-to-ret, som vi tit laver herhjemme, fortæller David Johansen.

3) Gryderet uden kød.

Kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl har altid udblødte kikærter på dåse stående i køkkenskabet.

- Jeg skyller og rister dem på panden med nogle urter, og så tilsætter jeg nogle gange flåede tomater og en lille smule fond og lader det koge godt ind. Det bliver nærmest til en gryderet - bare uden kød, fortæller han.

Som tilbehør serverer han måske noget gratineret brød, og har han lyst til kød, tilføjer han nogle stykker chorizopølse til retten.

Den hurtige hverdagsret i hans køkken kan også være stegte ris. Her steger du en omgang kogte ris på panden sammen med de grøntsager, som du finder i køleskabet.

- Put eventuelt to æg i, lad det hele riste på panden, og server! Det tager et kvarter at lave og er sund og næringsholdig hyggemad, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Peter Hesse Overgaard

* Peter Hesse Overgaard fylder 70 år til maj.

* Han er uddannet skuespiller fra Team Teatret i Herning.

* Han har været en del af dansk scenekunst siden 80'erne.

* Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i filmen "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984.

* Skuespilleren fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

* Privat er han gift med skuespiller og dramatiker Hanne Trolle.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Badehotellets hr. Aurland: Vi blev hånet lidt i starten

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard beskriver "Badehotellet" som noget helt usædvanligt og ekstraordinært.

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard var i et helt andet ærinde, da han var forbi producenten af "Badehotellet" for over ti år siden.

Bag producenten hang der et tre meter langt stykke papir med skitser på.

- Hvad er det?, spurgte Peter Hesse Overgaard og pegede på papiret.

- Jamen, vi skal i gang med en tv-serie, der hedder "Badehotellet", der skal foregå på et badehotel oppe ved Vesterhavet.

Peter Hesse Overgaard blev straks betaget.

- Jeg tænkte bare: "Hold da kæft, det kunne jeg godt tænke mig at være med i", genfortæller Peter Hesse Overgaard nu.

Det er mere end et helt årti siden.

"Badehotellet" fik premiere tilbage i 2013, og dengang var det slet ikke planen eller troen, at serien ville strække sig så længe.

Peter Hesse Overgaard var i Indien på premieredagen og læste anmeldelserne fra distancen.

- Jeg tænkte bare: "Det var det. Det skal der vist ikke laves mere af".

Spillestilen i "Badehotellet" var inspireret af lystspil, og det blev vurderet som karikeret og overspillet.

- Men så ringede producenten til mig dernede i Indien og sagde: "Ja, vi har ikke fået så gode anmeldelser. Men vi har haft et fantastisk højt seertal, og folk har været glade for det, de har set, så vi fortsætter". Og så tænkte jeg: "Det er skønt, sådan skal det være" og tog hjem, fortæller Peter Hesse Overgaard.

- Jeg tror også, der skete sådan en vi-skal-sgu-nok-vise-dem!, lyder det fra den 69-årige skuespiller.

I serien spiller han Hjalmer Aurland, der er kontorchef i Undervisningsministeriet og hver sommer ferierer ved Vesterhavet. Men han kan aldrig slippe arbejdet helt og hengive sig til strandstolen og har pakket sin radio med ned i kufferten for at følge med i verdens gang.

Han er så optaget af storpolitik, at han gennem de første sæsoner ikke opdager bedraget fra sin hustru, spillet af Cecilie Stenspil, der har en affære med Edward Weyse, en af hotellets øvrige gæster, spillet af Jens Jacob Tychsen.

Han ænser heller ikke stuepigen Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - og hendes talrige tilnærmelser. De deler samme interesser, men hr. Aurland har kun bekymringer i hovedet.

- Vi kunne mærke publikumsbegejstringen, hvor vi kom og gik, og følte lidt, at nogle af anmelderne ikke rigtigt havde forstået, at der kom noget nyt - en ny måde at fortælle på - og det var meningen, at det var, som det var. Det var ikke en fejl. Det var helt overlagt alt sammen, siger Peter Hesse Overgaard.

- Det gav også et sammenhold på holdet, at vi sagde: "Det skal blive løgn! Vi skal nok vise, at det har en idé bag sig. Vi tror på det, og vi vil fortsætte for fuld kraft".

Peter Hesse Overgaard har heller ikke på noget tidspunkt overvejet, om han skulle stoppe i serien.

- Slet, slet, slet ikke, understreger skuespilleren.

- Vi blev jo hånet lidt i starten, også blandt kolleger, der syntes, at det her - "Badehotellet" - var da noget mærkeligt noget. Men det overkom vi, siger han.

- Når man går i gang, så går man jo bare 100 procent ind i det og giver den alt, hvad den skal have. Så det var ikke sådan, at vi blev glædesløse eller mistede modet - på noget tidspunkt. Det har jeg slet ikke følt.

Det er da også blevet til ti sæsoner, som er blevet hædret med flotte seertal og publikumsbestemte priser. Men nu lukker "Badehotellet", og Peter Hesse Overgaard har afsluttet en epoke i sin karriere.

- Det skulle jo komme. Men det er da lidt vemodigt. Det bliver det helt sikkert også her til april, hvor vi plejede at gå i gang, siger han.

- Det tror jeg, fordi det har været en usædvanlig god produktion og usædvanligt godt styret og tilrettelagt. Og så har vi været heldige at have så godt et hold af folk, der har været så glade for hinanden, både skuespillere imellem, filmholdet imellem og skuespillerne og filmholdet imellem, fortæller han.

- Det kan man jo også se ved, at der er så mange, der har været med i så mange år.

Skuespilleren, som fylder 70 år i maj, har været en del af dansk scenekunst siden slutningen af 70'erne.

Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984. Han fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

Derudover er Peter Hesse Overgaard efter årtusindskiftet kendt fra roller i serier som "Rejseholdet", "Arvingerne" og "Krøniken".

Hvad Peter Hesse Overgaard skal kaste sig over nu, ved skuespilleren endnu ikke.

- Nu er der en pause, og så må jeg se, hvad der kommer, siger han.

- Sådan har det jo altid været. Men det her kommer nok ikke igen med en produktion på ti år. Det tror jeg ikke. Det er helt ekstraordinært.

"Badehotellet" kan ses på TV 2 og TV 2 Play hver søndag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Skærm dig mod pollen i hverdagen

* Luft ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften.

* Tør dit tøj indendørs eller i tørretumbleren i stedet for at hænge det udenfor.

* Brug solbriller og eventuelt en kasket for at begrænse mængden af pollen, du får i ansigtet.

* Skyl håret, inden du går i seng om aftenen, så du undgår pollen på hovedpuden.

Kilde: Astma-Allergi Danmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Træt af pollen? Det skal du vide om allergivaccination

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Forår betyder pollen i luften, men du skal være ekstraordinært hårdt ramt, før det bliver relevant med en vaccination mod din allergi.

Næsen løber, øjnene svier, og du føler dig sløv og træt. Pollenallergi kan være en ret så irriterende forårsbebuder, men hvornår er det relevant for dig at blive decideret vaccineret mod den?

- Vores råd vil altid være, at du taler med din læge. Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet en individuel behandlingsplan, lyder det fra Christine Højer Eriksen, der er sundhedsfaglig koordinator i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.

- Symptomerne skal drøftes, også i forhold til hvordan de begrænser dig og påvirker din livskvalitet. Og ud fra det træffer lægen en beslutning om den rette behandling, uddyber hun.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige melder man om et stigende antal sager og henvendelser om tilskud til allergivaccinationer.

Om der er tale om en generel stigning i antallet af allergivaccinationer, har Charlotte Gotthard Mørtz, der er formand for Dansk Selskab for Allergologi og professor ved Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital, ikke nogen fornemmelse af.

- Men der er rigtig mange, der lider af allergi. Det er omkring 30 procent af vores population, der har høfeber eller helårsallergi, fortæller hun.

Hun råder dig, der er pollenallergiker, til at afprøve andre løsninger i samarbejde med din egen læge, inden du overvejer vaccination.

- Hvis du har milde og kortvarige symptomer, kommer det ikke på tale med allergivaccination. Men er der tale om moderate eller svære symptomer, hvor du har behov for fast behandling i længere perioder, kan man overveje det, siger Charlotte Gotthard Mørtz.

Hun peger på, at behandlingen af pollenallergi typisk består af en daglig dosis særlig næsespray med steroid og antihistamintabletter.

- Det er vigtigt, at man tager sin næsesteroid fast gennem pollensæsonen. Det virker ikke, hvis du kun tager det en gang imellem, understreger hun.

Oplever du stadig symptomer på trods af næsespray og antihistaminer, må du igen tage fat i din læge. Her vil du, hvis ikke det allerede er sket, blive grundigt undersøgt med blodprøver og priktest for at finde frem til, hvad det helt præcist er for pollen, du reagerer på.

Kommer vaccination herefter på tale, skal du indstille dig på, at processen bliver en lang en af slagsen.

- Behandlingen kræver, at man er vedholdende som patient, fordi den foregår over tre til fem år, hvor du hver sjette uge får en injektion. Man kan også få pillebehandlinger, hvor man skal huske at tage en pille hver dag i tre år, fortæller Charlotte Gotthard Mørtz.

Samtidig skal du gøre dig det klart, at du ikke kan regne med at blive totalt symptomfri, når behandlingen slutter.

- Men de fleste er rigtig glade for behandlingen og får en markant bedre livskvalitet. Desuden kan udvikling af astma forebygges, siger professoren og fortsætter:

- Man må dog ikke tænke, at man aldrig kommer til at mærke noget til sin høfeber igen. Man vil stadig kunne opleve milde symptomer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek