Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/02/2024 - 08:00

Tre kokkes favoritretter til de hurtige hverdage

Kokkene Louisa Lorang, David Johansen og Thomas Rønsch Toftdahl deler, hvad de selv bikser sammen i køkkenet på en travl hverdagsaften.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Selv professionelle kokke har dage, hvor de kommer sent hjem fra arbejde og står og stirrer tomt ind i køleskabet. Men hvad laver de så?

Her får du tre erfarne kokkes svar.

1) Pasta og quinoa på nul komma fem.

Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang har flere retter, som hun tyer til, når tiden er knap, og hun måske ikke lige har fået købt ind. Ofte indeholder de pasta.

- Pasta kan bare noget. Du kan for eksempel bare spise det med hvidløg og olivenolie, hvis du er lidt på røven, siger hun.

Retten laver du ved at koge spaghetti. Steg samtidig skiveskårne hvidløgsfed i rigeligt olivenolie på en pande ved middelvarme. Gem lidt af pastavandet, når spaghettien er kogt al dente.

Bland til sidst pastaen sammen med noget af pastavandet med olie og hvidløg, og tilsæt gerne hakket persille og revet parmesan. Husk at smage til med salt og peber.

En anden sikker vinder hjemme hos Louisa Lorang er quinoa, som er små fiberholdige frø.

- Her koger jeg simpelthen bare noget quinoa sammen med nogle tomater, krydderier og bønner. Enten spiser jeg det bare sådan, eller også topper jeg det til sidst med noget avocado eller en klat yoghurt, fortæller hun.

2) Asiatisk med kylling og grønt.

Grøntsager udgør basen for de fleste måltider hjemme hos David Johansen, der er køkkenchef, direktør og medejer af restauranten Plates Christianshavn, som ligger i København.

På en travl dag griber han derfor ud efter, hvad end der ligger i køleskabets grøntsagsskuffe, og så smider han det på panden. Skal der kød til, bliver det ofte kylling, som brunes på en pande, hvorefter han kommer grøntsagerne i.

- Jeg tilsætter enten rød karrypasta eller en blanding af soja og hoisinsauce og slutter af med et bundt friske skud koriander på toppen, fortæller David Johansen, der også kan finde på at lave en ganske simpel pastaret.

- Den er egentlig helt vildt mærkelig, siger han.

Her sauterer du løg og hvidløg, som du har revet på et rivejern, i en gryde. Hæld dernæst noget syre i form af for eksempel en sjat vineddike eller en rest hvidvin ned i. Kog pastaen, og bland den og noget af pastavandet med løgblandingen.

- Så tilsætter jeg revet parmesan eller pecorino eller en klat mascarpone. Det er sådan en rigtig go-to-ret, som vi tit laver herhjemme, fortæller David Johansen.

3) Gryderet uden kød.

Kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl har altid udblødte kikærter på dåse stående i køkkenskabet.

- Jeg skyller og rister dem på panden med nogle urter, og så tilsætter jeg nogle gange flåede tomater og en lille smule fond og lader det koge godt ind. Det bliver nærmest til en gryderet - bare uden kød, fortæller han.

Som tilbehør serverer han måske noget gratineret brød, og har han lyst til kød, tilføjer han nogle stykker chorizopølse til retten.

Den hurtige hverdagsret i hans køkken kan også være stegte ris. Her steger du en omgang kogte ris på panden sammen med de grøntsager, som du finder i køleskabet.

- Put eventuelt to æg i, lad det hele riste på panden, og server! Det tager et kvarter at lave og er sund og næringsholdig hyggemad, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek