* 55-årige Sidse Babett Knudsen blev uddannet fra den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris i 1990.

* Hun debuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som indbragte hende en Robert-pris og en Bodil-statuette.

* Det helt store gennembrud fik hun i 1999 i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene" med replikker som "Bare ærgerligt, Sonny-boy" og "Du lugter af løg".

* I 2010 skete et stort skifte i hendes karriere, da hun fik rollen i DR-dramaet "Borgen" som statsminister Birgitte Nyborg. Her fik udlandet virkelig øjnene op for den danske stjerneskuespiller.

* Hun har medvirket i store Hollywood-produktioner som "A Hologram for the King" og "Inferno", begge over for Tom Hanks, og i serien "Westworld", der havde superstjerner som Anthony Hopkins og Ed Harris på rollelisten.

* Sidste Babett Knudsen har også udmærket sig i fransk film.

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau/

Justitia er retfærdighedens gudinde i den romerske mytologi.

Hun er ofte afbilledet med et sværd i den ene hånd - symbolet på magt - og en balancevægt i den anden - repræsentationen af retfærdighed.

Hun afbilledes undertiden også med bind for øjnene - alle er lige for loven, og Justitia dømmer blindt og upartisk.

Men hvad sker der, hvis man fjerner bindet og ser den dømte direkte i øjnene? Det gør fængselsbetjenten Eva i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i dramaet "Vogter", der får dansk biografpremiere 12. september. En rolle, som instruktør Gustav Möller har skrevet til den erfarne skuespiller.

- Jeg er virkelig taknemmelig over, at sådan en ung mand med så stort et potentiale og så meget talent og musikalitet vælger, at det skal være en midaldrende kvinde, der skal spille hovedrollen i hans fængselsfilm, frem for det mere nærliggende: At en ung mand vælger nogle andre unge mænd, siger 55-årige Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Jeg synes, det er virkeligt spændende, og det har inspireret mig. Det er enormt kreativt og konstruktivt. Det er en helt anden verden, en helt anden genre, end jeg har prøvet før, og det lokkede mig meget.

"Vogter" er indspillet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.

Selv om Sidse Babett Knudsen spiller fåmælt, forpint og fanget i de autentiske omgivelser, har Sidse Babett Knudsen følt sig fri.

- Nu er jeg ikke en, der tager specielt meget arbejde med hjem i forhold til at blive påvirket, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig får jeg en indsigt, og selvfølgelig er det med til at udvide mit univers. Men fordi det var så exceptionelt lykkeligt at lave den her film, er det mere skuespilleren Sidse, der har taget noget med derfra.

Hun beskriver arbejdet som meget, meget lykkeligt.

- Gaven er jo, at når billedet, scenografien og alt det udenom er hårdt og gråt og klaustrofobisk, skal jeg jo være det levende menneske i det, fortæller hun.

- Jeg var lige så levende, som hvis vi havde været udendørs på en eng, og jeg hoppede og dansede rundt. Det er den samme livsenergi - den har bare nogle andre farver.

Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l'Ombre i Paris i 1990.

Efter optrædener på teatret og småroller i serier som "Taxa" og "Charlot og Charlotte" spillefilmsdebuterede Sidse Babett Knudsen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" i 1997, og den præstation indbragte hende både en Robert-pris og en Bodil-statuette.

Det helt store gennembrud kom to år efter i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene".

I 2010 skete et stort skift i Sidse Babett Knudsens karriere, efter hun fik rollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg i DR-dramaet "Borgen".

Udlandet fik for alvor øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der begår sig på både flydende fransk og flydende engelsk, og det har bragt hende over for rutinerede Hollywood-stjerner som Tom Hanks, Ed Harris og Anthony Hopkins.

Nu er hun atter tilbage på sit modersmål og står i "Vogter" over for rutinerede navne som Dar Salim, Jacob Lohmann og Marina Bouras.

Men helt centralt for filmen er det autodidakte danske skuespiltalent Sebastian Bull.

Hun havde aldrig mødt eller set ham, før de stod over for hinanden til en casting.

- Det klikkede bare. Der var bare tillid, fortæller Sidse Babett Knudsen.

- Det er noget, man ikke kan tale eller tænke sig frem til. Det var meget mere instinkter og intuition - ligesom to fangede dyr, der møder hinanden.

I filmen spiller Sebastian Bull den hårdt kriminelle Mikkel, der anbringes i det fængsel, hvor Sidse Babett Knudsens fængselsbetjent, Eva, arbejder, dømt for mordet på hendes søn.

Uden at afsløre sin sorg beder den forpinte moder om at blive overflyttet til afdelingen, hvor hendes søns morder afsoner.

Eva kæmper med Justitias sværd i den ene hånd og balancevægten i den anden.

Spørgsmålet er, om det civiliserede - rehabiliteringen - kan sameksistere med det ens egen retsfølelse - straffen.

- Vi straffer kriminelle handlinger, både for at beskytte samfundet, det civiliserede, men også fordi man som menneske instinktivt vil have, at de skal have det hårdt - "hvis der er en mand, der har voldtaget min søster, så skal han satme også lide for det bagefter", siger Sidse Babett Knudsen.

- Jeg synes, at universet i filmen tillader en undersøgelse: Vi fortæller ikke, hvem der har ret, og hvem der er forkert. Det er meget mere et spændingsforhold, som forhåbentlig gør filmen mere uforudsigelig.

"Vogter" har dansk biografpremiere 12. september.

/ritzau/

* FDM har testet rækkevidden på benzinbilen VW Golf Variant 1.4 TSI Trendline fra 2012 og elbilen Hyundai Ioniq 5 fra 2021, når de kører henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen.

* Benzinbilen kører 17,2 kilometer per liter med en hastighed på 110 kilometer i timen.

* Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året i benzinbilen, bruger den 767,5 liter benzin om året. Med en literpris på 14,49 kroner bliver den årlige udgift 11.121 kroner.

* Hæver man hastigheden til 130 kilometer i timen, kører bilen 14,4 kilometer per liter. Den kortere rækkevidde svarer til en årlig ekstra udgift på 2162 kroner.

* Elbilen har tilsvarende en kortere rækkevidde i testen, når den kører 130 i stedet for 110 kilometer i timen. Den højere hastighed koster 851 kroner mere årligt, hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året.

Kilde: FDM.

/ritzau fokus/

Har du tænkt over, hvor mange penge du egentlig kan spare ved at tage lidt af farten på motorvejen?

En hel del, viser beregninger, som bilejernes interesseorganisation, FDM, har lavet for Ritzau.

Den årlige besparelse på udgifter til brændstof kan være flere tusinde kroner.

De seneste år er bilernes hastighed faldet på vejene herhjemme, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.

Seks ud af ti adspurgte bilister har bevidst sænket hastigheden, svarer de i en ny rundspørge, som analyseinstituttet Verian har lavet for Vejdirektoratet.

Bilisterne er blevet mere opmærksomme på, at de kan spare penge ved at køre langsommere.

- Helt overordnet kan man sige, at højere hastighed giver mere vindmodstand, der kræver et højere energiforbrug, for at bilen kan opretholde hastigheden, siger Yasser Abaiji, som er teknisk konsulent hos FDM.

- I den seneste undersøgelse, vi har lavet, hvor vi har kørt henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen i en benzinbil, var besparelsen i brændstof 16 procent.

Med en hastighed på 110 kilometer i timen kørte den testede bil 17,2 kilometer per liter. Men rækkevidden faldt til 14,4 kilometer per liter, da hastigheden blev skruet op til 130 kilometer i timen.

Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året, svarer besparelsen på 16 procent til 2162 kroner årligt med en benzinpris på 14,49 kroner per liter. Det viser beregninger fra FDM.

FDM har lavet den samme test med en elbil. Den kørte 4,8 kilometer per kilowatt-time med en hastighed på 110 kilometer i timen.

Og med en højere hastighed på 130 kilometer i timen kørte elbilen 3,9 kilometer per kilowatt-time. Det er et fald på knap 19 procent, der årligt svarer til 851 kroner, hvis man dagligt pendler 60 kilometer 220 dage om året.

I beregningen er en kilowatt-time fratrukket refusion fastsat til 1,34 kroner.

- Man kan derfor med sikkerhed sige, at bilens hastighed har betydning for økonomien, siger Yasser Abaiji og tilføjer:

- Ud over hastighed har blandt andet også unødvendig vægt i bilen og dæktryk betydning for, hvor langt bilen kan køre på literen og per kilowatt-time.

Det er teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard enig i.

- Jo højere, dæktrykket er, jo mindre bliver rullemodstanden, så bilen bruger mindre brændstof, siger han.

Du kan typisk se i bilens instruktionsbog, hvad det rigtige dæktryk er for din bil.

Dæktrykket kan også stå på et klistermærke ved brændstofdækslet eller på dørfalsen, der er bilens ramme ved døren på førersiden.

/ritzau fokus/