Basel, 18/05/2025 - 01:04
FAKTA: Danmarks placeringer i Eurovision gennem ti år
Danmark har stået i sin første Eurovision-finale siden 2019, og det blev til en 23.-plads til Sissal.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Bookmakerne havde slet ikke troet, at Danmarks Eurovision-deltager, Sissal, ville kvalificere sig til den grande finale i årets internationale melodigrandprix.
Men hun trodsede oddssætterne og fik lørdag aften en 23.-plads, da årets finale løb af stablen i St. Jakobshalle i den schweiziske storby Basel, hvor JJ fra Østrig endte med at vinde konkurrencen, da seernes og juryens stemmer var lagt sammen.
Her er Danmarks placeringer i Eurovision de seneste ti år:
* 2025: 23.-plads - Sissal: "Hallucination".
* 2024: 29.-plads (røg ud i semifinalen) - Saba: "Sand".
* 2023: 33.-plads (røg ud i semifinalen) - Reiley: "Breaking My Heart".
* 2022: 31.-plads (røg ud i semifinalen) - Reddi: "The Show".
* 2021: 29.-plads (røg i af semifinalen) - Fyr & Flamme: "Øve os på hinanden".
* 2020: Eurovision aflyst grundet coronapandemien.
* 2019: 12.-plads - Leonora: "Love Is Forever".
* 2018: 9.-plads - Rasmussen: "Higher Ground".
* 2017: 20.-plads - Anja Nissen: "Where I Am".
* 2016: 39.-plads (røg ud i semifinalen) - Lighthouse X: "Soldiers of Love".
Kilde: Eurovision.
/ritzau/