Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/09/2023 - 08:00

Efterårets guldklumper: Tilbered kastanjer med svampe eller chokolade

Det er blevet efterår og sæson for kastanjer. En kok deler sine opskrifter, der kan hjælpe dig med at bruge kastanjer til at lave velsmagende mad til familien.

Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Med efterårets komme skal vi også sige goddag til kastanjen.

Og ifølge Lasse Zacho Andersen, der er kok på Vejrø Resort, er den såkaldte spisekastanje - også kaldet ægte kastanje - en ingrediens, som du sagtens kan inkludere i din madlavning her i efteråret.

- Den kræver lidt forberedelse og arbejde på grund af dens hårde skal, og så har den også en indre hinde, som er bitter. Men når kastanjen er tilberedt, får du et dejligt produkt, der er sødere end andre nødder, siger han.

Her er Lasse Zacho Andersens bud på en udsøgt treretters menu med kastanjer til fire personer.

1) Forret: langtidsstegte pastinakker med ristet kastanje, brunet smør, løvstikke og creme fraiche.

Start med at ridse et lille kryds i otte kastanjer, og kog dem i 10 minutter. Efter at kastanjerne er kogt, puttes de i et viskestykke i 10 minutter, inden de frigøres fra skallen.

Tænd ovnen på 165 grader varmluft, og rist kastanjerne i 15 minutter.

Skræl to pastinakker, og del dem på langs, så du har fire halve. Kom 50 gram smør på en pande, og steg pastinakkerne langsomt på den flade side, så de karamelliserer og bliver bløde.

Mens du venter på kastanjer og pastinakker, kan du gøre creme fraiche-dressingen klar. Bland 50 gram fed creme fraiche med saft og skal fra en halv citron, og smag til med salt og peber.

Brun 50 gram smør ved mellemhøj varme. Kom en håndfuld hakket løvstikke, de ristede kastanjer og 40 gram kapers i den brunede smør, og tilsæt saft og skal fra den anden halve citron.

2) Hovedret: stegt dyrefilet med kastanjepuré, stegte løg og svampesovs.

Begynd med at tænde ovnen på 185 grader varmluft. Rens 800 gram dyrefilet fri for sener, og læg den til side på køkkenbordet i en halv time.

Kog et halvt kilo ordnede kastanjer med 100 milliliter mælk og 50 gram smør. Når de er kogt møre, blendes det hele til en fin puré. Smag til med lidt salt.

Til sovsen skal du skære tre skalotteløg og to fed hvidløg fint og svitse dem på en pande med lidt smør. Tilsæt fire kviste timian, en kvist rosmarin og rødvin. Lad det koge ind til omkring halvdelen.

Tilsæt derefter en halv liter vildt- eller hønsefond og en halv liter piskefløde, og lad det koge ind til en cremet konsistens. Sigt sovsen, og monter 50 gram smør med en stavblender - det vil sige, at smørret piskes jævnt og blankt.

Steg dyrefileten på en pande ved høj varme, til den har en jævn stegeskorpe. Den skal steges færdig i den opvarmede ovn i 12 minutter. Kernetemperaturen skal være 52 grader. Og husk, at dyrefileten skal hvile i mindst 6 minutter, når den kommer ud af ovnen.

Halver fire almindelige løg, og steg dem på samme pande som dyrefileten. Når løgene har en fin stegeskorpe, skal du tilsætte to spiseskeer honning, en spiseske dijonsennep og lidt vand, så det glaserer løgene.

3) Dessert: kastanjemousse med kaffe og bagt hvid chokolade.

Kom 200 gram mascarpone og en kvart liter fløde i en skål, og pisk det til let skum. Hak 100 gram ristede kastanjer fint med en blender, og vend sammen med cremen.

Smelt 50 gram sukker over mellem varme i en gryde, og tilsæt herefter et shot varm espresso. Lad det koge sammen til en karamel.

Hak 200 gram hvid chokolade med en kniv, og bag det i ovnen ved 165 grader varmluft i 12 minutter.

I fire portionsglas skal du først fordele kastanjemousse, derefter kaffekaramellen og afslutningsvis chokolade.

/ritzau fokus/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek