Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/11/2023 - 08:00

Undgå giftige webshops: Sådan sikrer du børnene mod farlig kemi

Mange forældre glemmer risikoen for farlig kemi, når de handler til børnene online. Men du kan selv gøre en række ting for at handle mere sikkert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Julehandlen står for døren. Og i den digitale indkøbskurv ligger der lige straks pakker til børnene fra hele verden.

Faktisk sker over ti procent af danskernes nethandel i webshops fra lande uden for EU. Men det betyder, at du risikerer at købe varer, som er fulde af farlig kemi.

Problemet med webshops med base i for eksempel USA, Kina eller Japan er, at de kan have andre kemiregler end dem, vi har i Danmark og EU. Derfor kan legetøj indeholde kemikalier, der er forbudt at bruge inden for EU.

Og der er god grund til at være særligt varsom, når det kommer til gaverne til de mindste.

- Børn er mere følsomme over for kemikalier end voksne, og derfor anbefaler vi at være ekstra forsigtig, når der handles til børnene online, siger funktionsleder i Miljøstyrelsen Grete Lottrup Lotus.

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 80 procent af forældrene godt ved, at der er mindre risiko for farlig kemi, når man handler for eksempel legetøj i webshops inden for EU.

Alligevel er det kun 33 procent af forældrene, der ved hvert køb er opmærksomme på, om varen sendes fra et EU-land.

Stine Müller er projektleder i Forbrugerrådet Tænks kemiafdeling. Hun peger på, at så snart du køber direkte fra en forhandler uden for EU, er der ikke nogen, der har sørget for, at produkterne nødvendigvis overholder EU-reglerne.

- Selvfølgelig kan der også være problemer med produkter købt inden for EU. Men der kan virksomhederne stilles til ansvar for, at produkterne lever op til reglerne, siger hun.

Myndighederne har nemlig mulighed for at komme efter virksomheder, der ikke lever op til EU's regler.

Det helt store spørgsmål er så, hvad du som forbruger selv kan gøre.

Miljøstyrelsen har lanceret en ny kampagne, som skal sætte fokus på det.

- Det er en rigtig god idé at være opmærksom på, om forhandleren er registreret i EU, forklarer Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen.

Samme råd lyder fra Forbrugerrådet Tænk.

Hvis virksomheden er europæisk, skal den nemlig have synlige kontaktoplysninger; det vil sige navn, e-mail og en fysisk adresse.

Kan du ikke finde de oplysninger, er det en god tommelfingerregel at droppe at købe derfra.

- I det hele taget anbefaler vi ikke, at man køber legetøj, babyudstyr og lignende produkter uden for EU, siger Stine Müller fra Tænk.

Skulle det ske, at du alligevel får købt produkter, du mistænker for farlig kemi, for eksempel hvis det har en kraftig kemisk lugt, er det en god idé at anmelde det til myndighederne.

- Alle borgere og virksomheder kan anmelde produkter, de mistænker for at indeholde ulovlige stoffer til Kemikalieinspektionen. Det kan man gøre på Miljøstyrelsens hjemmeside, forklarer Grete Lottrup Lotus.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også, at du kan holde øje med diverse mærkningsordninger - som for eksempel Svanemærket - når du handler produkter til dine børn. Du kan finde en liste over de danske mærker på Forbrugerrådets hjemmeside.

Så får du et produkt, der lever op til EU-reglerne, og hvor der også er stillet yderligere krav i forhold til for eksempel kemikalieindhold, forklarer Stine Müller.

- De mærker, vi har på det danske marked, er rigtig fornuftige at kigge efter, alle de steder man kan.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:22

Populært sladderprogram flytter til public service-kanal

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Det, vi taler om" forlader podcastplatformen Podimo og kan fremover høres på Radio IIII.

Radiovært Ditte Okman folder flyttekasserne ud igen.

Programmet "Det, vi taler om" har fået ny adresse og bliver fremover sendt på Radio IIII.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

"Det vi taler om" forlader dermed podcastplatformen Podimo, hvor den har kunnet høres de seneste år.

"Det, vi taler om" bliver en del af fredagsfladen om eftermiddagen på Radio IIII.

I programmet vender Ditte Okman og hendes panel live ugens mest kulørte, opsigtsvækkende og underholdende historier om politik, kultur og kendte, lyder det.

- Jeg glæder mig til at komme over på Radio IIII, som er en vild og uforudsigelig butik, der ikke er bange for at udfordre - præcis lige som mig, siger Ditte Okman i pressemeddelelsen.

- Og så er der noget helt særligt ved at sende live på FM, hvor alt kan ske, og hvor lytterne kan mærke, at vi er sammen i det samme øjeblik. "Det, vi taler om" blev født i radioen på public service og bliver nu genfødt, hvor det hele startede.

Ditte Okman har bestyret "Det, vi taler om" i over ti år.

Programmet kunne første gang høres i æteren på den hedengangne kanal Radio24syv.

Herefter rykkede den til B.T., inden den kom til Podimo.

Ifølge Radio IIII's chefredaktør, Nikolai Thyssen, passer "Det, vi taler om" perfekt ind i kanalens portefølje af programmer, som er oplysende, uafhængige, udfordrende og underholdende.

- Sladder er en ikke uvæsentlig samfundsfunktion, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er her, vi i fællesskab afklarer normer, uformelt håndhæver ansvar og sætter relationer og magt i perspektiv.

"Det, vi taler om" får premiere på Radio IIII 5. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek