Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/02/2023 - 08:00

Dansk skuespiller: Livet har fået en helt ny dimension

Thomas Hwan er netop nu aktuel i to store successerier og kan ses på biograflærredet. Privat er det datteren Allie, som spiller hovedrollen i hans liv.

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Uanset hvor kold og mørk den danske vinter har været, er det med garanti endnu mere dystert i tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket".

Vi følger igen den erfarne psykolog Louise Bergstein hjælpe politiet med at give et indblik i gerningsmændenes tanker og følelser. Seerne inviteres med, når vi kommer helt tæt på, hvorfor forbryderne handler, som de gør.

Denne gang er det et midaldrende par, der findes brutalt myrdet i indre København.

Thomas Hwan spiller folkeskolelæreren Pelle, der er en ildsjæl i lokalsamfundet. Men det mørke i hans sind truer med at tage over og afsløre, at intet er, som det ser ud til.

- Det skal helst være sådan, at man bliver lidt i tvivl som seer, og at man kan genkende meget af sig selv i ham. Det er mere interessant og skaber det spændingsfelt, der skal være, når man ser krimien, siger han.

Hvis seeren skal sidde på enden af sofaen og bide negle, kræver det, at man gør det menneskeligt nok, siger Thomas Hwan.

- Man skal overveje alt, hvad man gør. Der er noget kynisk over at spille en rolle, som er et rigtigt menneske, siger han.

Ud over "Den som dræber - fanget af mørket" har Thomas Hwan i 2023 haft premiere på spillefilmen "Meter i sekundet" og kan netop nu også ses i TV 2's nye seriesucces "Dansegarderoben".

Men det er ikke premiererne, der kommer til at fylde mest for den 40-årige skuespiller i 2023.

Privat danner han par med skuespilleren Johanne Louise Schmidt. Sammen har de datteren Allie på seks år, som skal starte i skole til sommer.

- Det er nok det største, der kommer til at ske i år. Jeg kan selv huske, da jeg startede i skole. Jeg ved, at hun altid vil huske de oplevelser, hun har nu, lyder det fra Thomas Hwan.

- Den viden om, at det her vil have stor betydning for resten af hendes liv, synes jeg, er ret vild, siger han og glæder sig over, at der endnu er noget tid til, at datteren skal begynde i skole.

- Det er superskræmmende, siger Thomas Hwan og griner.

Livet har haft en helt ny dimension, siden at han blev far.

- I starten var jeg lidt skeptisk omkring, hvad det ville gøre ved mig. Alt det med den store livsudvikling har jeg aldrig rigtig troet på, fortæller han.

Men Thomas Hwan må tilslutte sig dem, der siger, at forældreskabet er altoverskyggende.

Det har ændret, hvordan han opfatter sig selv og andre:

- Det er, som om der er noget, der udvider sig inde i ens hoved. Det perspektiv, man pludselig får på sit eget liv, er der ikke andet, der kan give. Det har der i hvert fald ikke været for mig. Jeg elsker at være far!

- Så jeg kan jo kun sige, at jeg anser det som den største gave, jeg nogensinde har fået, fortæller han.

Thomas Hwan kan opleves på det store lærred i filmen "Meter i sekundet", på Viaplay i "Den som dræber - fanget af mørket" og på TV 2 i "Dansegarderoben".

/ritzau/

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:19

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

Sportsbegivenheden har fundet sted siden 1967. Las Vegas, som ligger i delstaten Nevada, bliver for første gang i historien vært for Super Bowl.

Konkret vil begivenheden foregå på Allegiant Stadium.

På stadionets hjemmeside udtaler Steve Hill, som er direktør i organisationen The Las Vegas Convention and Visitors Authority (LVCVA), at næste års Super Bowl bliver det mest elektrificerede nogensinde.

- En begivenhed af denne størrelse kombineret med energien fra Las Vegas vil være uovertruffen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:02

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

FAKTA: Hæv klippehøjden på din plæneklipper

* Hvis du hæver klippehøjden på din græsslåmaskine en smule, når du slår græsplænen, giver du græsset de bedste betingelser gennem den kommende vinter.

* Græsset får en højere top, som også styrker rødderne under jorden og gør græsplanterne mere robuste.

* Robuste græsplanter gør det sværere at gro for mos, som ellers har gode betingelser om vinteren i Danmark.

Kilde: Louise Møller, havefaglig rådgiver hos organisationen Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

Haven i oktober: Forkæl dine dyre planter med en hoteloplevelse

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Får vi nattefrost i oktober, er det værd at overveje, om dine eksotiske planter har de bedste forudsætninger for at overleve.

Når vi tager de havekyndige briller på i oktober, skal vi begynde at forberede os på nattefrosten.

Sådan lyder det fra Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Nogle år skal vi helt ind i december, før der kommer nattefrost, men det kan også godt forekomme i oktober.

- Det betyder blandt andet, at krukkeplanterne med eksotiske planter som oliven og citrus, der ikke kan tåle at stå udenfor om vinteren, skal opbevares et andet sted, siger hun.

Ifølge Louise Møller skal de gerne stilles et frostfrit, lyst og køligt sted - eksempelvis ved et vindue i skuret eller i en havestue.

Du kan også placere planterne i et drivhus, hvor de også vil kunne klare sig i længere tid.

- Ved hård frost kan man også pakke planterne ind i måtter eller isolering, men det er først noget, vi sådan rigtig plejer at opleve hen i januar eller februar måned.

Hvis du er ærekær over for dine eksotiske planter eller blot har givet mange penge for dem, kan det ifølge Louise Møller godt betale sig at opbevare dem på et plantehotel.

- Her bliver dine planter opbevaret gennem vinteren og bliver passet på. Priserne er godt og vel 600-700 kroner for, hvad der svarer til en europalle, fortæller hun.

Og det er der allerede flere som begynder at gøre nu, lyder det fra Dennis Vesterager fra virksomheden Planteopbevaring.

- Det er højsæson for os nu her, hvor folk kommer ind med palmer, citrustræer og fuchsiaer - alt hvad de har stående i krukker på terrassen, kommer de ind med for at beskytte planterne mod kulden.

Ligesom Louise Møller peger Dennis Vesterager på, at denne type planter ikke overlever vinteren, hvis ikke man fjerner dem fra kulden.

- Hos os passer vi på planterne vinteren over og sørger samtidig også for at beskære dem, så de er klar til at komme ud igen til maj, siger han.

I oktober er det også tid til barrodsplanter, da det først er nu, at de er modne nok til at blive gravet op og solgt, fortæller havefaglig rådgiver Louise Møller.

Barrodsplanter er planter, der - som navnet antyder - sælges med bare rødder og uden en potte. Derfor er det vigtigt, at du planter dem hurtigt, så rødderne ikke tørrer ud.

- Grav derfor først det hul, de skal i, inden du tager dem ud af sækken, de kommer i. De tåler nemlig ikke vind eller sol.

Der er mange penge at spare i forhold til at købe planter i en potte, påpeger Louise Møller - især hvis du eksempelvis vil have plantet en hæk.

- Ti ligusterplanter koster omkring 200 kroner afhængigt af størrelsen. Køber du dem i potte, kommer du hurtigt af med 120 per styk, siger hun.

Ifølge Louise Møller er det vigtigt, at du graver randen dyb nok, inden du smider planten i jorden. Rødderne skal nemlig have godt med plads.

- Liguster har bløde rødder, mens bøg har mere stive rødder. Planter du derfor bøg, bør randen nok være lidt bredere og dybere.

- Barrodsplanterne skal stå i nogenlunde samme dybde, som de har stået i på marken, og du bør kunne se på planten, hvor det er, lyder hendes råd.

Til sidst skal du være opmærksom på ikke at vande for meget, medmindre jorden er meget tør. Hold området fri for ukrudt, da det konkurrerer med planterne om næring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv