Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/09/2025 - 08:00

Danse-Jenna: Jeg har fået en ret stor bid af kagen

Jenna Bagge fra "Vild med dans" har udvidet både familien og vennekredsen ved at være en del af danseprogrammet. Det er hun meget taknemmelig for.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix/Arkivfoto/Ritzau Scanpix

Af: Af Anders Villaume Vestergaard, Ritzau Fokus

Det er de færreste, der har fået så meget ud af at være en del af det populære TV 2-program "Vild med dans", som den 36-årige danser Jenna Bagge har.

- Jeg har mine bedste venner og veninder her, og jeg har fundet min mand her. I det her program har jeg mødt mange mennesker, som er noget særligt for mig, siger hun.

Jenna Bagge og skuespiller Albert Harson dansede sammen i 17. sæson af danseprogrammet tilbage i 2020.

Her var de fokuserede på at imponere danskerne og dommerne, og det lykkedes dem at danse sig hele vejen til finalen.

Først i tiden efter "Vild med dans" udviklede venskabet sig til kærlighed, og efter tre års forhold blev parret gift.

Så når Jenna Bagge ikke har danseskoene på, har hun taget gemalens efternavn, Harson, til sig.

I december 2024 kunne hun sammen med Tinka-stjernen fortælle, at sønnen William var kommet til verden.

I sommer oplyste TV 2, at den kommende sæson af "Vild med dans" bliver den sidste af underholdningsprogrammet. Så for Jenna Bagge bliver det vemodigt at sige farvel til det dansegulv, som har ændret hendes liv.

- Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for de mange år, jeg har lavet det her program. Jeg er opmærksom på, at der er mange ting i mit liv, der ville se anderledes ud, hvis jeg ikke havde været en del af det, siger hun.

- Men man kan nærmest sige, at jeg har mere ondt af dem, der ikke har fået lige så mange sæsoner. Der er ikke flere at få, og jeg har alligevel fået en ret stor bid af kagen, siger hun.

På grund af graviditeten holdt Jenna Bagge pause fra programmet sidste år. Men takket være ægtemanden er det muligt for hende at tage en allersidste dans foran dommerne og danskerne.

- Albert og jeg havde talt om inden, at han gerne ville have barsel. Så jeg skulle alligevel tilbage på arbejde, siger hun og fortsætter:

- Men det kræver noget andet af en, når man har et barn, så "Vild med dans" er ikke blevet mindre hårdt.

Hvis du som fan af programmet håber på at se hele familien heppe på Jenna Bagge, må du se langt.

William er ikke helt gammel nok til at komme med mor på arbejde. I hvert fald ikke til selve showet.

- Min baby er for lille, så de må kigge forbi til en prøve. Men Albert kommer til premieren, bekræfter hun.

Det bliver Jenna Bagges 11. sæson som en del af de professionelle dansere, der hvert efterår siden 2005 har forsøgt at svinge rytme i kroppen på kendte danskere.

Men på trods af de mange sæsoner er det endnu ikke lykkedes Jenna Bagge at gå hele vejen og danse i konfettiregnen som vinder.

Nu får hun en sidste chance, når hun går på gulvet med den tidligere professionelle fodboldspiller Peter Løvenkrands.

- Hvis jeg vinder, vil jeg jo ikke blive ked af det, men det har aldrig været vigtigt for mig, siger Jenna Bagge.

- Jeg elsker at lære et nyt menneske at kende, træne sammen og give dem en god oplevelse. Så jeg føler, jeg har vundet i år, hvis Peter går herfra og synes, det har været sjovt, siger hun.

Når Jenna Bagge ikke danser for mere end en halv million danskere fredag aften, arbejder hun som lærer, hvilket hun blev færdiguddannet som i 2017.

/ritzau/

London, 26/09/2025 - 08:30

Nordirsk rapper møder i retten efter anklage om Hizbollah-støtte

Rapgruppen Kneecap har opfordret sine fans til at møde op uden for retten i London fredag.

Det resulterede i en anklage om terrorbilligelse, da den nordirske rapgruppe Kneecap sidste år viste et Hizbollah-flag frem på scenen under en koncert i den britiske hovedstad, London.

Fredag skal et af gruppens medlemmer, 27-årige Mo Chara med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh, møde i retten i London i sagen.

Retsmødet begynder klokken 10.00 lokal tid - 11.00 dansk tid - i Westminster Magistrates' Court, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden 2019 har det været ulovligt at udtrykke støtte til Hizbollah i Storbritannien, fordi den militante bevægelse, der har base i Libanon, anses for at være en terrororganisation.

Og ifølge anklagemyndigheden udtrykte Mo Chara støtte til Hizbollah ved at vise flaget frem på scenen.

Mo Chara har afvist at have gjort noget forkert og har tidligere sagt, at han tidligere ikke vidste, hvordan Hizbollah-flaget så ud.

Ifølge AFP har Kneecap desuden sagt, at en video, som har ført til tiltalen i sagen, var taget ud af kontekst.

Gruppen har også bedyret, at den ikke selv havde medbragt Hizbollah-flaget, men at det blev kastet op på scenen under koncerten i London.

Samtidig har Mo Charas advokater sat spørgsmålstegn ved, om tiltalen mod rapperen er blevet rejst inden for en tidsgrænse på seks måneder, som gælder for denne type sager i britisk retspraksis.

Tidligere på ugen opfordrede Kneecap på det sociale medie X sine fans til at møde op foran Westminster Magistrates' Court fredag. Ved et tidligere retsmøde i august mødte hundredvis af fans op ved retten.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte "Israel er krigsforbrydere" og "befri, befri Palæstina".

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog droppet et par uger senere, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/09/2025 - 08:00

Danse-Jenna: Jeg har fået en ret stor bid af kagen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix/Arkivfoto/Ritzau Scanpix

Jenna Bagge fra "Vild med dans" har udvidet både familien og vennekredsen ved at være en del af danseprogrammet. Det er hun meget taknemmelig for.

Det er de færreste, der har fået så meget ud af at være en del af det populære TV 2-program "Vild med dans", som den 36-årige danser Jenna Bagge har.

- Jeg har mine bedste venner og veninder her, og jeg har fundet min mand her. I det her program har jeg mødt mange mennesker, som er noget særligt for mig, siger hun.

Jenna Bagge og skuespiller Albert Harson dansede sammen i 17. sæson af danseprogrammet tilbage i 2020.

Her var de fokuserede på at imponere danskerne og dommerne, og det lykkedes dem at danse sig hele vejen til finalen.

Først i tiden efter "Vild med dans" udviklede venskabet sig til kærlighed, og efter tre års forhold blev parret gift.

Så når Jenna Bagge ikke har danseskoene på, har hun taget gemalens efternavn, Harson, til sig.

I december 2024 kunne hun sammen med Tinka-stjernen fortælle, at sønnen William var kommet til verden.

I sommer oplyste TV 2, at den kommende sæson af "Vild med dans" bliver den sidste af underholdningsprogrammet. Så for Jenna Bagge bliver det vemodigt at sige farvel til det dansegulv, som har ændret hendes liv.

- Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for de mange år, jeg har lavet det her program. Jeg er opmærksom på, at der er mange ting i mit liv, der ville se anderledes ud, hvis jeg ikke havde været en del af det, siger hun.

- Men man kan nærmest sige, at jeg har mere ondt af dem, der ikke har fået lige så mange sæsoner. Der er ikke flere at få, og jeg har alligevel fået en ret stor bid af kagen, siger hun.

På grund af graviditeten holdt Jenna Bagge pause fra programmet sidste år. Men takket være ægtemanden er det muligt for hende at tage en allersidste dans foran dommerne og danskerne.

- Albert og jeg havde talt om inden, at han gerne ville have barsel. Så jeg skulle alligevel tilbage på arbejde, siger hun og fortsætter:

- Men det kræver noget andet af en, når man har et barn, så "Vild med dans" er ikke blevet mindre hårdt.

Hvis du som fan af programmet håber på at se hele familien heppe på Jenna Bagge, må du se langt.

William er ikke helt gammel nok til at komme med mor på arbejde. I hvert fald ikke til selve showet.

- Min baby er for lille, så de må kigge forbi til en prøve. Men Albert kommer til premieren, bekræfter hun.

Det bliver Jenna Bagges 11. sæson som en del af de professionelle dansere, der hvert efterår siden 2005 har forsøgt at svinge rytme i kroppen på kendte danskere.

Men på trods af de mange sæsoner er det endnu ikke lykkedes Jenna Bagge at gå hele vejen og danse i konfettiregnen som vinder.

Nu får hun en sidste chance, når hun går på gulvet med den tidligere professionelle fodboldspiller Peter Løvenkrands.

- Hvis jeg vinder, vil jeg jo ikke blive ked af det, men det har aldrig været vigtigt for mig, siger Jenna Bagge.

- Jeg elsker at lære et nyt menneske at kende, træne sammen og give dem en god oplevelse. Så jeg føler, jeg har vundet i år, hvis Peter går herfra og synes, det har været sjovt, siger hun.

Når Jenna Bagge ikke danser for mere end en halv million danskere fredag aften, arbejder hun som lærer, hvilket hun blev færdiguddannet som i 2017.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Du kan sagtens købe brugt

* Hvis du ikke vil investere i en dyr skaljakke fra ny, kan du sagtens købe den brugt.

* Det er dog værd at være opmærksom på, hvor slidt jakken er.

* Du kan tjekke i nakken, hvor limningen sidder. Tjek, om den er gået op. Du kan også tjekke ved håndled og skuldre, hvor slitage ofte ses.

* Du kan tilmed tjekke jakkens vandafvisende evne ved at smide nogle dråber vand på. Hvis de preller af, er det et godt tegn.

* Hos flere producenter vil der i jakkens vaskeanvisning stå, om den indeholder PFAS.

Kilde: friluftsvejleder og marketingkoordinator i Spejder Sport Mette Ihde.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Hvorfor er PFAS farligt?

* PFAS er en gruppe af over 10.000 stoffer.

* PFAS er problematisk, da deres nedbrydningsprodukter er persistente og dermed meget langsomt nedbrydelige i naturen.

* Mange af stofferne er derudover skadelige for miljøet og menneskers helbred. De kan være dårlige for immunforsvaret, hormonforstyrrende samt kræftfremkaldende.

* Den 1. juli 2025 indtrådte et forbud, der forbyder stofferne i beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark.

* Forbuddet har en overgangsperiode på 12 måneder, og derfor vil det ikke længere være lovligt at importere og sælge produkterne efter 1. juli 2026 - med undtagelse af lagerbeholdning, hvor salg tillades til 1. januar 2027.

Kilder: Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek