Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/08/2025 - 22:43

Københavns Universitet får sin første buste af en kvinde

Danmarks første kvindelige juraprofessor, Eva Smith, får en buste foran Københavns Universitet.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Københavns Universitet (KU) har fået sin første buste af en kvinde.

Foran Det Juridiske Fakultet kan man således se professor emerita Eva Smiths ansigt i form af en skulptur.

Det oplyser universitetet på det sociale medie LinkedIn.

Eva Smith, der søndag fylder 83 år, var Danmarks første kvindelige juraprofessor. Hun deltog selv i afsløringen af busten, som er skabt af billedhugger Gudrun Steen-Andersen.

Ifølge opslaget fremhævede dekan ved Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen i sin tale Eva Smiths store indflydelse på det danske jurafag.

- Eva har præget generationer af jurister - ikke bare fagligt, men også i måden, hun har insisteret på, at jura aldrig må blive en abstrakt disciplin løsrevet fra virkeligheden, sagde han.

- Hun har aldrig været bange for at bruge sin stemme med klare synspunkter.

- Faktisk kan man sige, at hvis der var noget vigtigt på spil i retssamfundet, så kunne man roligt regne med at høre hende blande sig - med klare og kloge synspunkter. Og altid med hjertet, tilføjede han ifølge opslaget.

Eva Smith har også efter sin pension engageret sig i den offentlige debat. I juni skrev hun blandt andet et debatindlæg i Politiken, hvor hun kritiserede regeringens flygtningepolitik i forhold til Gaza.

Hun har desuden været formand for Det Kriminalpræventive Råd og har som medlem siddet i blandt andet Retsplejerådet, Politikommissionen og Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg.

Hun har også været konstitueret dommer ved Østre Landsret.

Ved KU's hovedbygning er der opstillet seks buster. De forestiller filologer Vilhelm Thomasen og J.N. Madvig, teolog H.N. Clausen, botaniker J.F. Schouw, zoolog Japetus Steenstrup og fysiker Niels Bohr.

En anden kvinde er tidligere blevet hædret på KU med et monument. I 2017 blev der opstillet en abstrakt skulptur til ære for seismolog Inge Lehmann - men altså ikke i form af en buste.

/ritzau/

København, 05/09/2025 - 17:27

Rolf Sørensen vil tilbage på skærmen i 2026

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter helbreds- og privatøkonomiske forskrækkelser er Rolf Sørensen snart klar til kommentere igen, siger han.

Tidligere fredag meldte TV 2 ud, at Rolf Sørensen ikke kommer til at kommentere cykelløb på kanalen i resten af 2025.

Oven på det udtaler den tidligere cykelrytter sig for første gang, siden han i sommer meldte afbud af personlige årsager til at kommentere Tour de France, få dage før løbet gik i gang. Han har et ønske om at vende tilbage på skærmen til næste år.

- Efter en god dialog med TV 2 er vi blevet enige om, at vi venter med at tale om 2026-sæsonen og min rolle senere på året, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Rolf Sørensen til Ritzau.

- TV 2 har været en fast del at mit arbejdsliv i mere end 20 år, og sammen med det øvrige hold har vi udviklet vores dækning inden for cykelsporten til et meget højt niveau. Og den udvikling vil jeg gerne være med til at understøtte næste år.

Afbuddet til Tour de France var andet år i træk, at kommentatoren meldte fra til det franske etapeløb. Sidste år var det hjerteproblemer, der gjorde, at Rolf Sørensen ikke kunne kommentere løbet i Frankrig.

- Jeg synes, TV 2's dækning med nye eksperter har været forfriskende, og jeg skal ikke lægge skjul på, at mit afbud til Touren sidste år og i år har været tunge og svære beslutninger - både for mig personligt og professionelt. Det har heller ikke været optimalt i forhold til TV 2’s planlægning, og det har jeg også beklaget, siger cykelkommentatoren.

Den personlige situation havde ikke ændret sig, da Vuelta a España gik i gang, og derfor kommenterer Rolf Sørensen heller ikke det igangværende løb. Men nu er han ved at være et sted, hvor han igen er klar til at indtage kommentatorboksen.

- Både som cykelrytter og som kommentator må jeg konstatere at mit liv går op og ned, lyder det fra Rolf Sørensen.

- De seneste år har jeg fået nogle forskrækkelser i forhold til mit helbred og min private økonomi. Men det vigtigste, jeg har lært fra cykelsporten, er at kæmpe sig tilbage. Fysisk er jeg et godt sted, og mine privatøkonomiske sager er der ved at være styr på.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 05/09/2025 - 13:41

Hertuginde Katharine af Kent er død - 92 år

Hertuginden var kendt for sin uformelle stil og foretrak at blive kaldt Katharine Kent.

Hertuginde Katharine af Kent er død i en alder af 92 år, oplyser det britiske kongehus fredag.

- Det er med dyb sorg, at Buckingham Palace meddeler, at Hendes Kongelige Højhed hertuginden af Kent er død, står der i en meddelelse fra den britiske kongefamilie.

Hertuginden blev født Katharine Lucy Mary Worsley og ophøjet til hertuginde, da hun blev gift med prins Edward, hertug af Kent, i 1961.

Hertuginden af Kent var kendt for sin uformelle stil og foretrak derfor at blive kaldt Katharine Kent.

Hertuginden er især kendt for sit lange engagement i den verdensberømte tennisturnering i Wimbledon, hvor hun siden 1969 har hjulpet med at overrække de prestigefyldte trofæer.

Parret havde tre børn og ti børnebørn.

Hun skabte overskrifter i 1994, da hun - med dronning Elizabeths tilladelse - konverterede til katolicismen. Det var hun den første fremtrædende kongelige til at gøre i Storbritannien siden indførelsen af tronfølgeloven i landet i 1701. Denne lov kræver ikke blot, at monarken er medlem af Den Anglikanske Kirke, men gør, at ethvert medlem af kongefamilien, der gifter sig med en katolik, automatisk mister sin plads i tronfølgen.

Da tronfølgeloven imidlertid ikke omtaler giftemål med anglikanere, der siden konverterer til katolicismen, beholdt hendes gemal, hertugen af Kent, sin plads i tronfølgen.

/ritzau/


Læs Mere >>

, 05/09/2025 - 09:00

FAKTA: Svingende prisforskelle

* Forskellen i prisen på flexboliger og traditionelle sommerhuse varierer en hel del fra kommune til kommune.

* Den største forskel finder man i Tønder Kommune. Her ligger kvadratmeterprisen for et almindeligt sommerhus i snit på 19.230 kroner. Det er 244 procent højere end den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en flexbolig, der ligger på 5585 kroner.

* Den mindste forskel finder man i Syddjurs Kommune. Her koster en flexbolig 15.098 kroner per kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen for et sommerhus ligger på 23.255 kroner. Det svarer til en prisforskel på 54 procent.

* I Guldborgsund Kommune, hvor der ifølge Boligsiden indtil videre er blevet solgt flest flexboliger i år, ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 5.831 kr. for en flexbolig, mens et typisk sommerhus i kommunen handles til en kvadratmeterpris på 19.560 kroner. Det er en prisforskel på 235 procent.

* Rundt regnet kan man altså få 100 kvadratmeter flexbolig i Guldborgsund for godt 580.000 kroner, mens et sommerhus i samme størrelse koster næsten 2 millioner kroner.

Kilder: opgørelse fra Boligsiden og Louise Kastberg, der er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/09/2025 - 08:59

Skyhøje sommerhuspriser: Her er det billigere alternativ

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Det har aldrig været dyrere at købe sommerhus. Men er du villig til at slå dig ned lidt længere væk fra vandet, kan en flexbolig opfylde ønsket om et fristed.

Du skal være ved muffen for at kunne købe et sommerhus. For nylig rundede den gennemsnitlige pris for et sommerhus i Danmark to millioner kroner, hvilket er rekordhøjt.

Men det behøver ikke slukke drømmen for dig, der fantaserer om et fristed væk fra hjemmet. Det er nemlig knap så dyrt at kaste penge efter en flexbolig, som er en helårsbolig uden bopælspligt.

- Flexboligen kan for nogle være en spændende vej at gå og er ofte et billigere alternativ til et traditionelt sommerhus, siger Louise Kastberg, som er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

Ifølge en opgørelse fra Boligsiden er der i gennemsnit en prisforskel på 150 procent på sommerhuse og flexboliger i de 22 af landets kommuner, hvor der handles flest flexboliger.

Det vil sige, at du i de fleste kommuner med flexboliger kan få dem til under halv pris af, hvad et sommerhus i tilsvarende størrelse koster, pointerer Louise Kastberg. Der er dog flere aspekter, du bør være opmærksom på, inden du finder pengepungen frem.

- Ofte ligger flexboliger ikke i et klassisk sommerhusområde. De kan for eksempel være små bondehuse, der er omgivet af marker og skov, eller huse, der ligger i små landsbyer ude på landet, siger hun.

Du skal altså ikke sætte næsen op efter det klassiske sort-hvide sommerhus i træ, når du går på udkig efter en flexbolig. Flexboligerne ligger typisk heller ikke lige så tæt på stranden, som sommerhusene gør.

- Til gengæld er der med flexboligen ofte mulighed for i højere grad at blive en del af lokalsamfundet der, hvor man køber huset, påpeger Louise Kastberg.

Et andet opmærksomhedspunkt er standen på huset, du køber.

- Nogle af de her huse er i en sølle forfatning og kræver, at du putter en del penge i dem, for at de kommer op at køre. Her skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du kan hente de penge hjem igen ved et senere salg.

Du vil også kunne opleve, at din bank er mindre villig til at låne dig penge til en flexbolig, fordi de ofte ikke er lige så nemme at sælge som sommerhuse.

- Du skal være indstillet på, at du måske skal stille med en større del af købesummen kontant end det normale udbetalingskrav på fem procent, understreger Louise Kastberg.

Flexboligen har du - på samme vis som med et sommerhus - mulighed for at leje ud, når du ikke selv bruger den.

En anden fordel er, at du nemt kan gøre din flexbolig til dit permanente hjem, hvis du finder ud af, at det er det, du vil. Her er ingen strenge regler, som der er med sommerhuse.

- Det kan være, at du tænker, at der er så fedt på Langeland, at du gerne vil slå dig ned der permanent. På den måde kan flexboliger også være en god mulighed for folk, der gerne vil teste, om landlivet er noget for dem, siger Louise Kastberg.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek