København, 02/07/2025 - 10:02
Vestas stiger otte procent efter ændret amerikansk lovforslag
Vestas faldt otte procent mandag efter udkast til lovpakke. Dele af forsalget er ændret, og nu stiger aktien.
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Vestas lægger fra land med en stigning på otte procent omkring en halv time efter børsens åbning onsdag.
Det sker, efter at et udkast til en stor lovpakke i USA er blevet stemt igennem i Senatet.
Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret på afgørende punkter for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.
I en analyse skriver han, at lovforslaget, som er blevet vedtaget i Senatet i USA tirsdag, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind også efter 2027.
- Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver Jacob Pedersen.
Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.
Mandag faldt Vestas otte procent, efter at et udkast til lovpakken var stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet.
Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og bliver derfor også påvirket, når vilkårene ændres.
Onsdag stiger Ørsted omkring fire procent klokken 9.30.
Ifølge Jacob Pedersen er den vigtigste ændring, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være "placed in service" (sat i drift, red.) senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.
- Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, skriver han.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder selv den 940 sider lange lovpakke for "Big, Beautiful Bill".
Ud over at forringe de nuværende støtteordninger for grøn energi lægger den også op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.
Den blev stemt igennem i Senatet med det smallest mulige flertal, da vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive sin stemme, der sikrede et flertallet.
/ritzau/