Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

München, 10/05/2025 - 17:32

Mainz styrker europæisk drøm og sender Bochum ned

Efter syv kampe uden sejr vandt Mainz over Bochum, som dermed rykker ned og også tager Kiel med ned.

Anke Waelischmiller/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Bo Henriksen og Mainz 05 kom lørdag eftermiddag et skridt nærmere europæisk fodbold i den kommende sæson.

I næstsidste runde sejrede Henriksens tropper med 4-1 ude over Bochum, som dermed rykker ud af Bundesligaen.

Bochum er sidst med 22 point og kan ikke længere nå tredjesidstepladsen, der giver en playoffkamp for overlevelse.

Også Kiel må en tur ned i 2. Bundesliga efter at have tabt med 1-2 hjemme mod Freiburg.

Kiel har som næstsidst 25 point og kan ikke længere hente Heidenheim, der kom på 29 point ved at vinde med 3-0 ude over Union Berlin.

Med sejren styrkede Freiburg sin mulighed for at kvalificere sig til Champions League i den kommende sæson.

Den store overraskelse har på fjerdepladsen 55 point og kan kun trues af Borussia Dortmund, der har 51 point og to kampe tilbage at spille før søndagens udekamp mod Bayer Leverkusen.

En overgang lignede Mainz et godt bud på en Champions League-deltager, men de seneste pointfattige runder har sendt klubben tilbage, så klubben må nøjes med at jagte Europa League eller Conference League.

Mainz ligger med 51 point på den syvendeplads, der giver adgang til Conference League i kraft af bedre målscore end RB Leipzig, der lørdag spillede 0-0 ude mod Werder Bremen.

Det var nogle flotte mål, der hjalp Mainz ud af den dårlige stime på syv kampe i træk uden sejr.

Kort før pausen fik Mainz frispark lige uden for feltet, og Nadiem Amiri formåede at skrue bolden over muren og ind i hjørnet til 1-0.

Knap ti minutter efter pausen øgede østrigeren Phillipp Mwene, der fra fri position i feltet sendte bolden i hjørnet.

Med 17 minutter tilbage fjernede Jonathan Burkardt den sidste spænding, da han efter et Bochum-boldtab kronede en kvik kontra med at score fra 20 meter.

Bochum reducerede i slutfasen, men det var ren kosmetik på dagen for klubbens nedrykning. I stedet satte Mainz' Paul Nebel punktum med sit mål i sidste spilsekvens.

/ritzau/

København, 12/05/2025 - 11:35

Dansk skuespiller afslører graviditet i dansevideo

Claus Bech/Ritzau Scanpix

I et opslag på Instagram løfter den 29-årige skuespiller Marie Reuther sløret for, at hun skal være mor for første gang.

Det er en meget energisk og munter Marie Reuther, der danser i en ny video på skuespillerens egen Instagram-profil.

Og det kan man godt forstå.

Videoen begynder med, at hun danser med ryggen til kameraet, men til sidst vender hun sig om og afslører en stor, gravid mave.

- I anledning af CPH marathon og Mors dag … Wish me luck, skriver den 29-årige skuespiller i opslaget, der er ledsaget af sangen "Push It" af Salt-N-Pepa.

Det er skuespillerens første barn, der gemmer sig i den gravide mave.

Dansen er ikke en fremmed størrelse for Marie Reuther.

Hun er blandt andet kendt fra sin rolle som Joy i TV 2-serien fra 2023 "Dansegarderoben", der handler om kvinderne, som dansede bag Cirkusrevyens store stjerner i 70'erne.

Hendes præstation som Joy skaffede hende prisen som Bedste Skuespillerinde ved Monte-Carlo tv-festival i Monaco.

Hun har også medvirket i fjerde sæson af Netflix-serien "Sex Education" og havde hovedrollen i HBO-serien "Kamikaze" fra 2021.

Marie Reuther danner par med musikeren William Torp, der er søn af sangeren Jette Torp.

Danseskuespilleren blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2020.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 12/05/2025 - 08:00

Fuldt fokus på Eurovision: Jeg har verdens bedste bagland

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Venner og familie står klar, så Danmarks grandprixstjerne Sissal kan shine på scenen i Eurovision.

Det kan godt være, at Danmarks Eurovision-deltager, Sissal, synger alene på scenen. Men bag hende står et hav af hænder.

- Jeg har verdens bedste, ressourcestærke bagland, som jeg kan bede om, siger Sissal og fortsætter:

- Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg håndterer Eurovision med at være mor, og svaret er, at det er et rigtig godt bagland. Jeg er meget privilegeret. Så jeg kan ikke sige, at alle kan gøre det her. Jeg kan, fordi jeg har et kæmpe netværk bag mig.

Mens Sissals færøske familie ankommer onsdag for at heppe, inden hun skal synge sin skæbnesang, "Hallucination", i torsdagens semifinale i årets internationale melodigrandprix, er hendes to små børn dog rejst fra Basel i Schweiz igen.

Den lille familie bor til daglig i København.

- Det ville blive for travlt for dem at være her, når Eurovision går i gang, og de ville overhovedet ikke kunne se mig. Så de har været her tre dage inden, og det har været virkeligt, virkelig dejligt og fantastisk, fortæller Sissal.

De kommende tre dage frem til semifinalen skal de sidste detaljer på plads, for der venter Sissal en stor opgave, når hun skal forsøge at synge Danmark til en plads i finalen.

Sådan en har Danmark ikke stået i siden 2019, og Danmark er dermed det land, der har misset finalen flest gange i streg.

- Jeg håber, at vi er i stand til at ændre det i år. Jeg krydser virkelig, virkelig fingre for det, lyder det fra Sissal.

37 lande stiller op i årets Eurovision. Derfor afvikles konkurrencen over to semifinaler henholdsvis tirsdag 13. maj og torsdag 15. maj inden den grande finale 17. maj.

Seks lande er automatisk kvalificeret til finalen. Det er Italien, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig, da de betaler den største del af gildet, samt sidste års vinderland, som denne gang er Schweiz.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 11:00

FAKTA: Omkostninger ved kør selv-ferie

Tallene viser kilometer tur-retur, udgift med benzinbil samt udgift med elbil.

* Aarhus til Gardasøen, Italien: 3033 kilometer, 9053 kroner, 6930 kroner.

* København til Gardasøen: 2812 kilometer, 8436 kroner, 6468 kroner.

* Aarhus til den franske riviera: 3536 kilometer, 11.278 kroner, 8803 kroner.

* København til den franske riviera: 3494 kilometer, 11.161 kroner, 8715 kroner.

Kilder: Spar Nord og Bilbasen. De samlede omkostninger ved at eje og bruge en bil - kaldet Total Cost of Ownership - er beregnet til i gennemsnit 2,79 kroner per kilometer for benzinbiler og 2,09 kroner for elbiler. Brændstofforbrug er sat til et gennemsnit på 14,10 kilometer per liter, og benzinprisen 14,80 kroner per liter. Elprisen er sat til et gennemsnit på 3 kroner per kilowatt-time, og der er regnet med et gennemsnitligt strømforbrug på 20 kilowatt-timer per 100 kilometer. Færgeoverfart er ikke inkluderet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 11:00

FAKTA: Tips til kør selv-ferie i elbil

* Planlæg turen med en ruteplanlægningsapp og en app til at finde ladestandere.

* Hvis du kommer til en ladestander, som du ikke har abonnement til, kan du med fordel tjekke priserne i forskellige ladeapps før opladning, da der kan være store prisforskelle på samme ladestation.

* Kør 110 kilometer i timen på motorvejen i stedet for 130 kilometer. På den måde kan du spare op til 20 procent på bilens forbrug af strøm.

* Lad bilen op til 80 procent ved lynladere, hvis der er kø. De sidste 20 procent tager lang tid.

* Sørg for at have minimum ti procent strøm, hvis du kører til større ladeparker. Er der tale om en mindre ladepark, bør du have minimum 20 procent strøm tilbage, så du kan køre videre, hvis der er kø.

* Husk ladekabel til de langsommere ladestandere.

* Spørg hotellet, om der er mulighed for at oplade.

Kilde: FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek