Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/05/2025 - 09:42

Ledigheden faldt en smule i april trods handelskrig

Ledigheden faldt med 400 personer til 86.800 fuldtidsledige fra marts til april.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Trods usikkerhed fra handelskrig og præsident Donald Trumps nye toldsatser ser det danske arbejdsmarked ikke ud til at være påvirket.

Det mener flere økonomer efter en ny opgørelse, der viser, at ledigheden er faldet med 400 fuldtidsledige i april.

Opgørelsen er offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering torsdag formiddag.

Faldet betyder, at der var 86.800 fuldtidsledige i april.

Hos Dansk Metal bemærker man, at arbejdsløsheden fortsætter med at være lav trods handelskrig. Det skriver cheføkonom Erik Bjørsted i en kommentar.

- Handelskrigen preller indtil videre af på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er meget lav, og mange virksomheder har ovenikøbet svært ved at skaffe arbejdskraft. For hver ledig stilling er der kun to arbejdsløse, skriver han.

- Før corona, hvor der også var mange arbejdsgivere, som klagede over mangel på arbejdskraft, var der knapt tre arbejdsløse per ledig stilling.

3F's arbejdsmarkedsøkonom bemærker ligeledes, at der ikke er nogen klare tegn på tilbagegang at spore på det danske arbejdsmarked trods usikkerhed fra Trumps politik.

- Vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2025. Det er klart, at usikkerheden i dansk økonomi og arbejdsmarked er steget med de geopolitiske udfordringer, men vi står med et arbejdsmarked og en økonomi i stor form og et særdeles solidt udgangspunkt, skriver økonom Jesper Grunnet-Lauridsen i en kommentar.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med de nye ledighedstal, men påpeger, at de resterende ledige ikke bør glemmes.

- Det er positivt, at selvom mange virksomheder er påvirket af uroen omkring toldsatser, formår vi fortsat i Danmark at holde ledigheden på et lavt niveau. Men det er også i tider som disse, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få de sidste med, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Om regulering af legetøj

* Et produkt bliver defineret som legetøj, hvis det klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. Regler for legetøj bliver primært reguleret i  EU's legetøjsdirektiv, som er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen.

* Reglerne i legetøjsdirektivet har været under revision, og i april 2025 blev de nye regler vedtaget politisk.

* For at opnå den bedste beskyttelse af børn, er det blevet besluttet, at direktivet skal ændres til en forordning. Det vil give en bedre beskyttelse, fordi alle EU-lande får de samme regler vedrørende legetøj.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Skru ned for kemien på børneværelset

* Luft ud på legeværelset.

* Sørg for at tørre støv af regelmæssigt. De kemiske stoffer kan klistre til støvet og dermed være i indeklimaet.

* Opbevar legetøjet i beholdere, der kan tørres af.

* Tør legetøjet af for støv, og vask bamserne.

Kilde: Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek