Berlin, 16/02/2023 - 06:00
FAKTA: Berlinalen er en af de største filmfestivaler
Den prestigefyldte filmfestival i Berlin hædrer filmkunst og afholdes hvert år i februar.
Af: /ritzau/
Torsdag åbner filmfestivalen Berlinalen i den tyske hovedstad, Berlin.
Bliv klogere på den anerkendte filmfestival her:
* Den Internationale Filmfestival i Berlin er en af de vigtigste filmfestivaler i verden. I folkemunde er den også kendt som Berlinalen.
* Den blev grundlagt i 1951, mens Berlin stadig var delt. Siden da er festivalen blevet afholdt hvert år i februar.
* På festivalen uddeles prisen Guldbjørnen, der er festivalens hovedpris, samt Sølvbjørnen.
* Bjørnen er Berlins vartegn.
* Guldbjørnen uddeles til den bedste film og den bedste kortfilm i konkurrencen. Desuden uddeles den som ærespris.
* Sølvbjørnen går til blandt andet bedste instruktion, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle og bedste manuskript. Siden 2021 har skuespillerprisen været kønsneutral.
* Juryen opfordrer til, at film fra hele verden deltager i festivalen.
* Hvert år vises i omegnen af 400 forskellige film på festivalen inklusiv omkring 100 kortfilm.
Kilde: Berlinale.de.