Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/12/2024 - 10:00

Din grydeske kan afgive smag til maden

Hvis du overvejer at skifte nogle af de trætte træredskaber ud, er det ikke ligegyldigt, hvilken type træ du vælger.

Hans Meineche/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Skal grydeskeen kunne tåle den simrende suppe, skærebrættet stå imod den ene kniv efter den anden og salatbestikket stråle på gæstebordet, så er der forskellige hensyn at tage, når du vælger dit nye træredskab.

Træ er nemlig ikke bare træ. Det ved Simon Auken Beck, som er konsulent hos Træ.dk, der er træbranchens fælles informationsprojekt.

- Man skelner mellem hårde og bløde træarter. De bløde får nemt mærker og bruges typisk til konstruktioner i byggebranchen. Hårdt træ bruger man tit til gulve, møbler og redskaber, forklarer han.

Skal du købe nyt træskærebræt, vil du altså gerne have fat i et hårdt materiale. Og det kan du finde i vores lokale skove - nemlig egetræ og bøgetræ.

- Det er en god tommelfingerregel, at hvis det er lavet af eg eller bøg, er sandsynligheden for, at det er lokalt, større, siger Simon Auken Beck.

- Hvis man køber sit skærebræt i Ikea, er det typisk af birketræ. Det er også hårdt og slidstærkt, og trævalget skyldes nok, at Ikea kommer fra Sverige, hvor der vokser rigtig mange birketræer, tilføjer han.

Du kan også sagtens vælge et træskærebræt i ahorn eller ask, som også er hårdt træ.

Mange steder kan man også få skærebræt i bambus. Teknisk set er det ikke træ, men en græsart, men som skærebræt gør materialet sig ganske fint. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er det grønneste valg.

- Hvis man går op i, hvad der giver det højeste klimaaftryk og livscyklussen, så er der en større klimapåvirkning ved at bruge bambus, fordi det skal igennem en noget længere forarbejdning, og transporten også typisk er længere, forklarer han.

Når du vælger grydeske, er det godt at vide, at noget træ faktisk kan afgive smag. Det udnytter man i vinindustrien, når man eksempelvis lagrer på egetræsfade, fordi eg afgiver en del garvesyre.

Det er dog knap så eftertragtet med en bismag af eg i din simreret eller suppe.

- Det har særligt betydning for en grydeske, som man rører rundt med under varme, hvor flere smagsstoffer frigives. Det vil kunne påvirke smagen, fortæller Simon Auken Beck.

Dit valg af træ betyder knap så meget, når det kommer til salatbestikket, siger Per Nikolaj Kampmann, som er grundlægger af forretningen Kunst og Køkkentøj. Her kan du gå efter den trætype, du synes er mest dekorativ i salatskålen på bordet. Det kan eksempelvis være oliventræ.

Ifølge Per Nikolaj Kampmann kan det i jagten på et holdbart skærebræt også give god mening at have øjnene med sig på de lokale loppemarkeder.

- Ser man et urevnet træskærebræt, så er det godt at købe det. For hvis det ikke har slået sig efter 10-20 år, så gør det det nok heller ikke hjemme hos dig, forklarer grundlæggeren og indehaveren af køkkentøjsbutikken.

Derudover anbefaler han at gå efter stavlimede skærebrædder, som består af mange lange stykker af træ.

- Så vender man hver anden stav modsat og limer sammen, så hvis skærebrættet slår sig, så slår det sig modsat - så det holder sig jævnt, forklarer han.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek