Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/12/2024 - 10:00

Din grydeske kan afgive smag til maden

Hvis du overvejer at skifte nogle af de trætte træredskaber ud, er det ikke ligegyldigt, hvilken type træ du vælger.

Hans Meineche/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Skal grydeskeen kunne tåle den simrende suppe, skærebrættet stå imod den ene kniv efter den anden og salatbestikket stråle på gæstebordet, så er der forskellige hensyn at tage, når du vælger dit nye træredskab.

Træ er nemlig ikke bare træ. Det ved Simon Auken Beck, som er konsulent hos Træ.dk, der er træbranchens fælles informationsprojekt.

- Man skelner mellem hårde og bløde træarter. De bløde får nemt mærker og bruges typisk til konstruktioner i byggebranchen. Hårdt træ bruger man tit til gulve, møbler og redskaber, forklarer han.

Skal du købe nyt træskærebræt, vil du altså gerne have fat i et hårdt materiale. Og det kan du finde i vores lokale skove - nemlig egetræ og bøgetræ.

- Det er en god tommelfingerregel, at hvis det er lavet af eg eller bøg, er sandsynligheden for, at det er lokalt, større, siger Simon Auken Beck.

- Hvis man køber sit skærebræt i Ikea, er det typisk af birketræ. Det er også hårdt og slidstærkt, og trævalget skyldes nok, at Ikea kommer fra Sverige, hvor der vokser rigtig mange birketræer, tilføjer han.

Du kan også sagtens vælge et træskærebræt i ahorn eller ask, som også er hårdt træ.

Mange steder kan man også få skærebræt i bambus. Teknisk set er det ikke træ, men en græsart, men som skærebræt gør materialet sig ganske fint. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er det grønneste valg.

- Hvis man går op i, hvad der giver det højeste klimaaftryk og livscyklussen, så er der en større klimapåvirkning ved at bruge bambus, fordi det skal igennem en noget længere forarbejdning, og transporten også typisk er længere, forklarer han.

Når du vælger grydeske, er det godt at vide, at noget træ faktisk kan afgive smag. Det udnytter man i vinindustrien, når man eksempelvis lagrer på egetræsfade, fordi eg afgiver en del garvesyre.

Det er dog knap så eftertragtet med en bismag af eg i din simreret eller suppe.

- Det har særligt betydning for en grydeske, som man rører rundt med under varme, hvor flere smagsstoffer frigives. Det vil kunne påvirke smagen, fortæller Simon Auken Beck.

Dit valg af træ betyder knap så meget, når det kommer til salatbestikket, siger Per Nikolaj Kampmann, som er grundlægger af forretningen Kunst og Køkkentøj. Her kan du gå efter den trætype, du synes er mest dekorativ i salatskålen på bordet. Det kan eksempelvis være oliventræ.

Ifølge Per Nikolaj Kampmann kan det i jagten på et holdbart skærebræt også give god mening at have øjnene med sig på de lokale loppemarkeder.

- Ser man et urevnet træskærebræt, så er det godt at købe det. For hvis det ikke har slået sig efter 10-20 år, så gør det det nok heller ikke hjemme hos dig, forklarer grundlæggeren og indehaveren af køkkentøjsbutikken.

Derudover anbefaler han at gå efter stavlimede skærebrædder, som består af mange lange stykker af træ.

- Så vender man hver anden stav modsat og limer sammen, så hvis skærebrættet slår sig, så slår det sig modsat - så det holder sig jævnt, forklarer han.

/ritzau fokus/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek