Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/12/2024 - 10:00

Din grydeske kan afgive smag til maden

Hvis du overvejer at skifte nogle af de trætte træredskaber ud, er det ikke ligegyldigt, hvilken type træ du vælger.

Hans Meineche/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Skal grydeskeen kunne tåle den simrende suppe, skærebrættet stå imod den ene kniv efter den anden og salatbestikket stråle på gæstebordet, så er der forskellige hensyn at tage, når du vælger dit nye træredskab.

Træ er nemlig ikke bare træ. Det ved Simon Auken Beck, som er konsulent hos Træ.dk, der er træbranchens fælles informationsprojekt.

- Man skelner mellem hårde og bløde træarter. De bløde får nemt mærker og bruges typisk til konstruktioner i byggebranchen. Hårdt træ bruger man tit til gulve, møbler og redskaber, forklarer han.

Skal du købe nyt træskærebræt, vil du altså gerne have fat i et hårdt materiale. Og det kan du finde i vores lokale skove - nemlig egetræ og bøgetræ.

- Det er en god tommelfingerregel, at hvis det er lavet af eg eller bøg, er sandsynligheden for, at det er lokalt, større, siger Simon Auken Beck.

- Hvis man køber sit skærebræt i Ikea, er det typisk af birketræ. Det er også hårdt og slidstærkt, og trævalget skyldes nok, at Ikea kommer fra Sverige, hvor der vokser rigtig mange birketræer, tilføjer han.

Du kan også sagtens vælge et træskærebræt i ahorn eller ask, som også er hårdt træ.

Mange steder kan man også få skærebræt i bambus. Teknisk set er det ikke træ, men en græsart, men som skærebræt gør materialet sig ganske fint. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er det grønneste valg.

- Hvis man går op i, hvad der giver det højeste klimaaftryk og livscyklussen, så er der en større klimapåvirkning ved at bruge bambus, fordi det skal igennem en noget længere forarbejdning, og transporten også typisk er længere, forklarer han.

Når du vælger grydeske, er det godt at vide, at noget træ faktisk kan afgive smag. Det udnytter man i vinindustrien, når man eksempelvis lagrer på egetræsfade, fordi eg afgiver en del garvesyre.

Det er dog knap så eftertragtet med en bismag af eg i din simreret eller suppe.

- Det har særligt betydning for en grydeske, som man rører rundt med under varme, hvor flere smagsstoffer frigives. Det vil kunne påvirke smagen, fortæller Simon Auken Beck.

Dit valg af træ betyder knap så meget, når det kommer til salatbestikket, siger Per Nikolaj Kampmann, som er grundlægger af forretningen Kunst og Køkkentøj. Her kan du gå efter den trætype, du synes er mest dekorativ i salatskålen på bordet. Det kan eksempelvis være oliventræ.

Ifølge Per Nikolaj Kampmann kan det i jagten på et holdbart skærebræt også give god mening at have øjnene med sig på de lokale loppemarkeder.

- Ser man et urevnet træskærebræt, så er det godt at købe det. For hvis det ikke har slået sig efter 10-20 år, så gør det det nok heller ikke hjemme hos dig, forklarer grundlæggeren og indehaveren af køkkentøjsbutikken.

Derudover anbefaler han at gå efter stavlimede skærebrædder, som består af mange lange stykker af træ.

- Så vender man hver anden stav modsat og limer sammen, så hvis skærebrættet slår sig, så slår det sig modsat - så det holder sig jævnt, forklarer han.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek