Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/01/2023 - 08:00

Kendisdatter i TV 2-serie: Jeg har brug for pauser

Det kan være en udfordring at rejse Europa rundt for at spille skuespil. Olivia Joof Lewerissa fortæller om meditation, yoga og at øve sig i at tage pauser.

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Der er for alvor dømt uhygge i anden sæson af TV 2's internationale hitserie, "DNA". Krimiserien har Anders W. Berthelsen og Olivia Joof Lewerissa i hovedrollerne som politikommissæren Rolf og politiassistenten Neel.

Da de finder 19 døde vietnamesere i en kølevogn i en skov, kastes duoen rundt i Europa i jagten efter de kriminelle bagmænd, der handler med mennesker - og med organer.

Olivia Joof Lewerissa har derfor haft travlt med at flyve frem og tilbage for at optage på forskellige lokationer i Europa. Hun har været væk fra sin familie, sine venner, sin hverdag og sit hjem i lang tid ad gangen.

- Når man er på sådan et projekt, har man aldrig rigtig fri. Det har været virkelig, virkelig sjovt, hårdt og svært - og lidt lejrturs-agtigt, siger hun.

Den 34-årige skuespiller blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019 og kendes blandt andet fra TV 2-serien "Perfekte steder" og den anmelderroste Netflix-serie "Skruk".

Det er en meget intens oplevelse at være på optagelse, fortæller Olivia Joof Lewerissa.

"DNA" var ingen undtagelse.

Efter optagelserne, som blev afsluttet i sommer, tog hun en pause fra at arbejde.

- Det var vigtigt for mig at komme lidt tilbage til mig selv. Jeg er meget opmærksom på at passe på ikke at blive stresset, fortæller hun.

- Jeg har brug for nogle gange at koble fuldstændig af, fordi hvis man hele tiden er lidt i overhalingsbanen, kan det godt få konsekvenser på et tidspunkt, siger Olivia Joof Lewerissa.

Det er ikke noget, hun nødvendigvis har lært af sin mor og far, skuespiller, instruktør og forfatter Hella Joof og skuespiller Runi Lewerissa.

- Jeg tror helt sikkert, at jeg har nogle andre behov for det, end begge mine forældre har, siger Olivia Joof Lewerissa og fortsætter:

- De kan virkelig arbejde uden at have brug for noget. Men jeg har altid været lidt sensitiv, så jeg har brug for pauser, ro og meditation, siger hun.

Det er noget, hun har lært med tiden. Under første sæson af "DNA" gik hun stadig i skole, så der var endnu mere travlt.

- Hvis jeg har for travlt i for lang tid, er det nemt at ryge ned i nogle negative tankemønstre. Og lige så snart de tanker begynder at komme, ved jeg, at jeg lige skal stoppe op og trække vejret, siger Olivia Joof Lewerissa.

- Uden at det bliver for meget. Man skal jo også tjene penge, siger hun og griner.

I 2023 håber seriestjernen at blive endnu bedre til at tage pauser.

- Og så skal jeg i gang med at træne noget yoga igen, for det røg lidt på hylden, da jeg havde travlt, funderer hun.

Hvis hun skulle give sit 20-årige jeg et råd, ville det derfor være netop at slappe mere af, som hun gør nu.

- "Du skal nok finde ud af, hvad du vil med dit liv", siger Olivia Joof Lewerissa og smiler lidt.

Som ung var hun meget forvirret og vidste ikke, hvad hun skulle.

Hun ville ønske, at hun havde været mere tålmodig.

- For hvis jeg havde været det, tror jeg, at jeg havde lænet mig lidt mere tilbage og været lidt mere nærværende i den periode af mit liv. Men det er jo også bare en del af 20'erne, funderer hun.

- Man vil have svar. Man vil bare have sandheden. Og man vil bare vide, hvad man skal. Samtidig er der ikke nogen, der skal fortælle én, hvad man skal, siger hun og griner.

For selv om Olivia Joof Lewerissa er en travl skuespiller med buldrende gang i karrieren, har hun ikke altid haft lyst til at blive skuespiller.

- Det skulle jeg i hvert fald ikke!, siger hun.

- Og det er måske meget normalt, når begge ens forældre er det. Så jeg skulle lige gå et par ture rundt om blokken og søge i øst og vest, før jeg endelig overgav mig, lyder det fra Oliva Joof Lewerissa.

Anden sæson af "DNA" kan ses hver mandag på TV 2 og streames på TV 2 Play.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek