Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/10/2025 - 10:03

Det britiske rockband The Cure gæster Roskilde for syvende gang

Billetsalget til næste års Roskilde Festival åbnede torsdag med de første 24 navne på plakaten.

Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det britiske rockband The Cure har været omkring Orange Scene på Dyrskuepladsen i Roskilde seks gange.

Og nu kommer bandet forbi en syvende gang, når The Cure med Robert Smith i spidsen skal spille på næste års Roskilde Festival.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse fredag, dagen efter at billetsalget til festivalen om godt et halvt år er åbnet.

The Cure spillede gruppens første koncert på dansk jord på Roskilde Festival tilbage i 1985.

Senest bandet, der i 2026 kan fejre 50-års jubilæum, rundede festivalen var i 2019.

- De har stået på vores festival mange gange, og hver gang har de skabt en magisk stemning, der samler hele festivalfællesskabet på tværs af generationer, lyder det fra festivalens musikchef, Thomas Jepsen, i meddelelsen.

The Cure blev dannet i 1976 og er kendt for klassikere som "Just Like Heaven", "Friday I'm in Love", "In Between Days" og "Lullaby".

Det britiske band skal spille om onsdagen på den nye version af festivalens største scene, Orange.

Roskilde Festival åbnede torsdag billetsalget til næste års festival med de første 24 navne på plakaten.

Her annoncerede Roskilde blandt andre Gorillaz, der har et stort musikalsk bagkatalog med sange som "Feel Good Inc." og "Clint Eastwood".

Foruden Gorillaz kunne Roskilde Festival torsdag også løfte sløret for den danske popmusiker Tobias Rahim, der ligesom Gorillaz får plads på festivalens største scene, Orange.

Øvrige navne på den første luns af Roskildes plakat tæller amerikanske Ethel Cain, den catalanske reggaeton-musiker Bad Gyal, britiske rapper Pa Salieu og countrysangeren Sierra Ferrel.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 27. juni til lørdag 4. juli 2026.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/10/2025 - 14:21

Sarah Grünewald vender tilbage i Vild med dans

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Tidligere Vild med dans-vært Sarah Grünewald får en ny plads i studiet, når hun fredag 31. oktober sidder ved dommerbordet for første gang som gæstedommer.

Det er to år siden, at Sarah Grünewald forlod værtstjansen på "Vild med dans".

Nu vender den 41-årige vært tilbage til underholdningsprogrammet, men denne gang er det som gæstedommer.

Det afslører TV 2 i et opslag på det sociale medie Instagram.

- En legende vender hjem i aften, lyder den korte tekst efterfulgt af en hjerte-emoji og et billede af den tidligere vært på programmet.

Her skal hun sidde til dommerbords med sæsonens faste panel, Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen.

Sarah Grünewald er 31. oktober den første gæstedommer i denne sæson, som bliver den sidste for dansekonkurrencen, som har kørt på TV 2 siden 2005.

Som gæstedommer bliver det med en noget anderledes opgave, end den hun havde, sidst man så hende i Vild med dans-studiet i København.

Hun stod nemlig i front for programmet i 11 sæsoner - først med Claus Elming, så Christiane Schaumburg-Müller og senest Martin Johannes Larsen som medværter.

Hendes første år som vært var i 2013 i programmets tiende sæson.

Hun stoppede som vært efter dansekonkurrencens 20-års jubilæum i 2023.

Det offentliggjorde TV 2, allerede inden sæsonen dengang begyndte.

- Det lyder måske lidt flyvsk og drømmefangeragtigt, men jeg tror, at vi nogle gange skal lukke nogle kapitler, så nogle nye kan åbnes i den her bog, som hedder "livet", sagde Sarah Grünewald dengang til TV 2.

- Jeg holder virkelig af at lave "Vild med dans". Men mavefornemmelsen siger, at det er det rigtige tidspunkt at sige tak for dansen.

Fredagens "Vild med dans" bliver en uhyggelig halloweenspecial.

Her skal endnu et par forlade programmet, efter at den del af konkurrencen var sat på pause i sidste uge i forbindelse med indsamlingen til "Knæk Cancer".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek