Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/08/2025 - 09:59

Skuespiller får Årets Dirch for satirisk portræt af overgangsalderen

Lone Rødbroe modtager for første gang prisen som Årets Revykunstner ved revyernes årlige prisuddeling.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Skuespilleren Lone Rødbroe har søndag aften modtaget den prestigefyldte pris som årets revykunstner ved prisuddelingen Revyernes Revy.

Prisen er bedre kendt under navnet Årets Dirch, der er opkaldt efter den folkekære skuespiller Dirch Passer.

Lone Rødbroe fremhæves især for sit satiriske portræt af overgangsalderen som hemmeligt våben i Aarhus Revyen, lyder det i begrundelsen.

Det er første gang, hun modtager prisen.

- Lone Rødbroe er i sit es og giver dialekten fuld gas med bløde konsonanter og langtrukne vokaler i Vase & Fuglsangs "Sejtseeing", hvor velmenende turister spørger hende om vej fra Banegården til Aarhus Ø, skrev Jyllands-Postens teateranmelder Trine Wøldiche i sin anmeldelse af Aarhus Revyen i april.

Lone Rødbroe er en erfaren revyskuespiller, som har optrådt i et hav af danske revyer - blandt andet i Odense, Sønderborg, Hjørring og Randers.

Foruden sin revykarriere har hun også medvirket i store danske tv-serier, hvor hun blandt andet har en fremtrædende rolle i TV 2-serien "Sygeplejeskolen".

Der blev foruden Årets Dirch uddelt seks andre priser af en jury bestående af Rikke Rottensten, Michael Søby og Anne Lisberg.

Juryen rejser inden hver prisuddeling rundt og ser revyer forskellige steder i landet. På den baggrund udvælges de nominerede. Samme jury udvælger i sidste ende prismodtagerne.

I kategorien Årets Revy endte Bornholms Sommerrevy øverst på skamlen med revyen "Regn med mere sol", der blev instrueret af Gunvor Reynberg og Søren Hauch-Fausbøll.

Lars Rødbroe fik Revy-Prisen, mens Magnus Haugaard løb med Årets Talentpris.

Henrik Baloo Andersen modtog prisen som Årets Revykomponist, Rasmus Krogsgaard blev Årets Revyforfatter, og slutteligt gik Æresprisen til "revyen som genre". Æresprisen bliver uddelt af Skuespillerforeningens bestyrelse.

Prisuddelingen foregik på Bakken nord for København, hvor man desuden fejrede 175-års jubilæum for dansk revy.

/ritzau/

København, 11/08/2025 - 10:38

Rekordmange vil giftes ved første blik på DR

Det har ikke skræmt seerne, at de fleste af ægteskaberne, der bliver indgået i DR-eksperimentet "Gift ved første blik", ender i skilsmisse.

Ti singler siger ja til at smede sig sammen med en komplet fremmed i DR-programmet "Gift ved første blik" i håbet om, at det viser sig at være den eneste ene.

Det er 11. gang, at eksperimentet ruller over skærmen. Selv om størstedelen af ægteskaberne, der er blevet indgået i de foregående ti sæsoner, er endt i skilsmisse, har 938 personer i år ansøgt om at deltage i eksperimentet.

Det er rekordmange, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Blandt årets deltagere er den 32-årige lektor Amalie fra København, den 56-årige pædagogiske medarbejder Jan fra Faxe og 31-årige Otto, der er kreativ konsulent for Moderaterne samt forfatter, musiker og podcastvært.

Ligesom i de seneste to sæsoner er de fem par blevet matchet af psykolog Eivind Harbeck Johansen og Trine Hjorth Bønnerup, der har specialiseret sig i parterapi.

Deltagerne har været igennem en personlighedstest og har haft dybdegående samtaler med de to psykologer.

Deltagerne har også besvaret spørgeskemaer, og venner og familie har fortalt, hvordan de oplever dem.

Derudover har folk fra produktionen været på hjemmebesøg hos dem.

På den måde er der lavet en 360 graders screening af alle medvirkende, lyder det fra DR.

Skilsmissestatistikken er tårnhøj i programmet, selv om det da er blevet til kærlighed og siden familieforøgelse for nogle af parrene i de foregående sæsoner.

Ifølge Trine Hjorth Bønnerup, der har været med til at matche parrene i år, har årets ti singler arbejdet med deres egne mønstre i mødet med deres match.

- De evner at kigge indad fremfor udad, og de forpligter sig frem for at lægge en kritisk distance eller skynde sig videre, siger psykologen til DR og fortsætter:

- De udfordrer deres egne forestillinger om kærligheden og det ansvar, de selv har, når det kommer til at udvikle et parforhold. Derfor finder de også modet til at gå ind i kommunikationen med hinanden, når noget knaser.

11. sæson af "Gift ved første blik" har premiere på DRTV og DR1 torsdag 21. august.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/08/2025 - 09:59

Skuespiller får Årets Dirch for satirisk portræt af overgangsalderen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lone Rødbroe modtager for første gang prisen som Årets Revykunstner ved revyernes årlige prisuddeling.

Skuespilleren Lone Rødbroe har søndag aften modtaget den prestigefyldte pris som årets revykunstner ved prisuddelingen Revyernes Revy.

Prisen er bedre kendt under navnet Årets Dirch, der er opkaldt efter den folkekære skuespiller Dirch Passer.

Lone Rødbroe fremhæves især for sit satiriske portræt af overgangsalderen som hemmeligt våben i Aarhus Revyen, lyder det i begrundelsen.

Det er første gang, hun modtager prisen.

- Lone Rødbroe er i sit es og giver dialekten fuld gas med bløde konsonanter og langtrukne vokaler i Vase & Fuglsangs "Sejtseeing", hvor velmenende turister spørger hende om vej fra Banegården til Aarhus Ø, skrev Jyllands-Postens teateranmelder Trine Wøldiche i sin anmeldelse af Aarhus Revyen i april.

Lone Rødbroe er en erfaren revyskuespiller, som har optrådt i et hav af danske revyer - blandt andet i Odense, Sønderborg, Hjørring og Randers.

Foruden sin revykarriere har hun også medvirket i store danske tv-serier, hvor hun blandt andet har en fremtrædende rolle i TV 2-serien "Sygeplejeskolen".

Der blev foruden Årets Dirch uddelt seks andre priser af en jury bestående af Rikke Rottensten, Michael Søby og Anne Lisberg.

Juryen rejser inden hver prisuddeling rundt og ser revyer forskellige steder i landet. På den baggrund udvælges de nominerede. Samme jury udvælger i sidste ende prismodtagerne.

I kategorien Årets Revy endte Bornholms Sommerrevy øverst på skamlen med revyen "Regn med mere sol", der blev instrueret af Gunvor Reynberg og Søren Hauch-Fausbøll.

Lars Rødbroe fik Revy-Prisen, mens Magnus Haugaard løb med Årets Talentpris.

Henrik Baloo Andersen modtog prisen som Årets Revykomponist, Rasmus Krogsgaard blev Årets Revyforfatter, og slutteligt gik Æresprisen til "revyen som genre". Æresprisen bliver uddelt af Skuespillerforeningens bestyrelse.

Prisuddelingen foregik på Bakken nord for København, hvor man desuden fejrede 175-års jubilæum for dansk revy.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/08/2025 - 11:00

FAKTA: Typisk flere hvepse i sensommeren

* Hvorfor ser vi typisk flere hvepse om sensommeren? Det får du en forklaring på her:

* I det tidlige forår begynder en enkelt overvintrende hvepsedronning at lægge æg i et nystartet bo, som stille og roligt bliver bygget op.

* Der er flest hvepse, når boet er størst, hvilket typisk kulminerer midt på sommeren.

* Herefter begynder hvepseboet så småt at kollapse, og der bliver ikke længere produceret nye hvepse.

* Alle hvepsene i boet - bortset fra hvepsedronningen - bliver altså arbejdsløse, fordi de ikke længere skal på jagt efter larver og insekter til at fodre deres egne larver med. I stedet bliver de rastløse, flyver mere rundt og går på jagt efter søde sager.

Kilde: Lars Bøgh, biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 11/08/2025 - 11:00

Hold hvepsene væk fra middagsbordet med kaffe og kanel

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Måske har du oplevet at få grillaftenen på terrassen ødelagt af ivrige hvepse. Hold dem væk ved enten at afskrække eller tillokke dem.

Særligt i sensommeren dukker der ubudne gæster op ved middagsbordet på terrassen: de sværmende gedehamse - bedre kendt som hvepse.

Men du behøver ikke nødvendigvis at finde fluesmækkeren frem, hvis du vil spise grillpølsen i fred.

Sådan lyder det fra Lars Bøgh, som er biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter på Djursland.

- Man bør huske, at hvepse er nyttedyr, der fanger rigtig meget af det, der æder vores blomster og grøntsager i køkkenhaven, siger han.

Derfor er der god grund til, at du alene forsøger at holde hvepsene væk i stedet for at tage livet af dem, mener Lars Bøgh.

- Det kræver selvfølgelig, at man har en lille smule is i maven, konstaterer han.

Overordnet nævner Lars Bøgh to tilgange, som du kan benytte dig af: at tiltrække eller afskrække hvepsene.

Kaster du dig over det første, kan du lokke hvepsene til med søde sager, da hvepse især i denne tid tiltrækkes af sukker.

Put for eksempel stykker af melon på en tallerken, og sæt den på behørig afstand af middagsbordet. Det samme kan du gøre med en flaske, som du har hældt sukkervand i - på den måde fanger du i stedet hvepsene.

Har du ikke noget imod at have hvepsene ved siden af dig, kan du sætte en rød bøf på bordet, som den kan kaste sig over, råder biologen.

Vil du hellere afskrække det lille insekt, kan du putte tørt kaffegrums i en ildfast beholder og tage en lighter eller tændstik og sætte ild til kaffegrumset.

- Røgudviklingen fra kaffegrums er de ikke særlig vilde med. Og så holder det længe, da det brænder stille og roligt, siger Lars Bøgh.

En anden afskrækkende effekt kan være at bruge en vandforstøver, siger Thomas Pape, som er professor i entomologi hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Hvepse kan ikke lide regnvejr, så sprøjter man med vand, tænker de "åh nej, nu bliver det dårligt vejr", og at de hellere må flyve hen til et bedre sted. I øvrigt tørrer vandet hurtigt, hvis det er godt vejr, siger professoren.

En anden metode er at putte lidt kanel på en tallerken eller lignende og sætte ild til det. Hvepsene kan nemlig heller ikke lide røgen fra det brændte krydderi.

Ligger du inde med et insektnet, kan du desuden forsøge at fange hvepsene med dette, anbefaler Thomas Pape.

- Hvis jeg går 10-20 meter væk og slipper dem fri, er min erfaring, at de ikke drøner tilbage, men i stedet prøver at finde andre steder at være, siger han.

Endelig kan der være tilfælde - for eksempel hvis man er allergisk - hvor man skal passe ekstra meget på ikke at blive stukket.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek